data, Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder, undersøgelse

Transskription

Så er jeg tilbage på pinden og gået i gang med at transskriptionen af mine 6 interviews, som jeg fik foretaget i februar sidste år. Selve interview-delen var noget mere udfordrende end forventet dengang, da det viste sig langt sværere end forventet at få folk til at deltage.

På trods af dette, er det dog rigtig dejligt, at komme tilbage ind i stoffet, men forud for og sammen med arbejdet følger også de nødvendige overvejelser af fremgang for og teknik til selve transskriptionen. En proces som uundgåeligt altid vil være præget af den, som sidder ved tasterne og har hørebøfferne på.

Jeg fokuserer dog på det, som jeg selv vil kalde en form for meningskondenserende transskriptionsteknik, hvor det for læseren skal være muligt at forstå indholdet af sætningerne under gennemlæsningen. Alt dette vil der komme mere og især meget mere sagligt om, men kort sagt tager jeg udgangspunkt i Kvales (2009) tilgang og kombinerer den med dele af Silvermanns (2009) tegnbrug i forhold til det aktuelle transskriptionsapparat i en form, der understøtter Kvales.

Ser man bort fra dette, som selvfølgelig skal diskuteres i langt større grad, er det dog rigtig dejligt at dykke ned i stoffet igen (selvom jeg altid glemmer, hvor tidskrævende processen er). Det er den perfekte måde, at komme tilbage til indholdet efter næsten et års barsel, og jeg nyder at høre forskellighederne og lighederne i folks meningstilkendegivelser og deres forskellige beskrivelser af case studiet Udstillingslaboratoriet. Mere generelle udtalelser såsom denne, kan man jo som museumsperson ikke undgå at blive helt lykkelig i låget af:

LLW:  Helt afsluttende: hvorfor går du på museum?
B: Jamen det er mit liv ((begge griner)) det er det simpelthen.

Næste skridt herefter bliver at gå i gang med at kode og kategorisere m.m., så vel som at gennemse de mange, mange optagelser af folk i selve udstillingen. Og måske et endnu uafgjort punkt: indtastningen af de kvalitative meningstilkendegivelser fra de i alt 1500 spørgeskemaer, som er indleveret. Jeg gør brug af Nvivo til behandling og strukturering af stoffet, og er ved at gøre mig rigtig bekendt med programmet på et mere intimt plan undervejs i arbejdet. Indtil videre kan det varmt anbefales, og jeg vil på et senere tidspunkt – når jeg har et større kendskab at trække på – lave et særskilt indlæg om netop mine erfaringer med dette program.

 

Reklamer
Standard

Kommenter

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s