Designmuseum Danmark, formidling, forskning, museum, seminar

Designseminar på Designmuseum Danmark

Deltag i designseminaret “Design som kulturarv – i fortid, nutid og fremtid på Designmuseum Danmark – det andet i en seminarrække arrangeret af CBS, Designmuseum Danmark (DMD), Dansk Design Center (DDC) og Det Kongelige Danske Kunstakademis Designskole (KADK).

Oplægsholdere:

  • Laura Liv Weikop, ph.d.-stipendiat, Designmuseum Danmark og Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
  • Christian Holmsted Olesen, Udstillings- og samlingschef ved Designmuseum Danmark
  • Oplæg v/Sabina Michaëlis, ph.d.-studerende på SDU
Standard
data, Designmuseum Danmark, eksperiment, eksperimentdesign, formativ evaluering, museumsoplevelse, udstillingsdesign, Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder

“Altså væggene var væltede på en måde. Rummet og udstillingen flød simpelthen ud i livet omkring os.”

– Lena, 41 år, interviewet 25.02.2014 om rummet Det man ejer, er man selv, en del af eksperimentcasen Udstillingslaboratoriet.

Et gyldent citat

Citat

I går tog jeg et smut til London på en kortere dag. Målet var The Florence Nightingale Museum, The National Portrait Gallery og The British Museum. Hvor British Museum er som det plejer, dog med deres hands-on-poster som jeg ikke har set før, og som betjenes i tidsrummet 11-16, og det samme galdt The National Portrait Gallery var det besøget på The Florence Nightingale Museum som var dagens scoop og en helt ny oplevelse. Interessant både fra et formidlings- og designperspektiv. Og man kan i hvert fald tale om både teatralsk og dramatiseret udstillingsdesign og -formidling her – det var en ganske stemningsfuld og interessant oplevelse, som klart kan anbefales til andre. Stort er museet ikke, men man får hurtigt meget tid til at gå der. Blot så I er advaret.

Designmuseum Danmark

The Florence Nightingale Museum

Galleri
Designmuseum Danmark

Kulturknuserne: Samtlige vurderede museer i 2013 lever ikke op til loven

Interessant diskussion i Kulturknuserne på DR1. 

SENDT: DR P1, 24 JAN. 2014.

Kulturstyrelsen vurderer hvert år 10-15 statsanerkendte museer for at sikre, at de lever og til museumsloven og driftstilskudsloven. Samtlige af de vurderede museer i 2013 lever på en lang række punkter ikke op til loven. Men det har ingen konsekvens. Kulturstyrelsens eneste sanktionsmulighed er at indstille museet til at miste sin status som statsanerkendt. Men det er aldrig sket. Flere museumsledere siger til Kulturknuserne, at de ikke følger styrelsens anbefalinger, hvis de er uenige. Jes Stein Pedersen har trukket sig fra Statens Kunstfonds litteraturudvalg efter kritik om inhabilitet, fordi han samtidig er litteraturredaktør på Politiken. Hvem skal afløse Stein Pedersen i udvalget? Det er en myte, at kulturinstitutionerne er overlæsset af unødig bureaukrati. V og S udsteder blanco check, men landets største museer, biblioteker og teatre kan næsten ikke komme i tanke om noget bureaukrati, som de gerne vil af med. Vært: Lasse Marker.

 

Standard

collage

Der er nu to uger og en dag, til vi åbner Udstillingslaboratoriet – Hverdagsdesign på 3 måder her på Designmuseum Danmark. Og alt er i fuld gang for at gøre den klar – og for at få alt til at gå op i en højere enhed: design, budget, tid osv. Foroven kan ses nogle snapshots fra processen, hvor opstilling og maling af vægge har udgjort et enormt stykke arbejde, for at danne de helt grundlæggende, fysiske rammer for udstillingens tre underudstillinger (se evt. Udstillingskonceptet).

Fra start af har projektet været styret med kontrolleret hånd for at holde det fast på både tid (få måneder til at få udstillingen op at stå) og en stram økonomisk ramme. To ting som har fungeret som benspænd, og egentlig har fremmet en større kreativitet i vores lille arbejdsgruppe. Som koncept er ideen udformet af mig, men med et hold af to sparringspartnere i form af udstillingsarkitekt Benjamin Isak Schlifer Monrad og grafiker Jarl Christian Axel Hansen har projektet udviklet sig og taget den form, vi nu endeligt er ved at få sat op og visualiseret. Det indebærer blandt andet 3 forskellige visuelle identiteter, som underbygger hver lille udstillings egen vinkel og fokus – og som alle 3 er underlagt en samlet, overordnet identitet. Foruden tre meget forskellige designmæssige iscenesættelser, som skaber forskellige settings og rammer for objekterne: de tre forskellige udstillingsformidlinger.

Som i alle andre udstillingsituationer, har vi selvfølgelig også måttet lave ofre – skære ned, justere og ændre løsninger. Men frem for at se det som en negativ side, har vi anset det for netop at være benspænd, kreative udfordringer. For hvordan kan man bruge de elementer vi allerede har i museet, til at skabe nye sammenhænge og udstillingsmæssige iscenesættelser? Hvordan skaber vi 3 rum med fire vægge (i et fredet rum, hvor intet må fastgøres i loft eller gulve) og sørger for at de kan bruges til indsamling af data i et forskningsprojekt, men også som en sjov, interessant og anderledes udstilling for museets besøgende? Man tænker ud af boksen, man eksperimenterer – præcis som man gør i et laboratorium.

Udstillingen har ingen løsninger – men den har ideer, som den prøver at give form. Og den stiller indirekte spørgsmål. Teksterne er vinklet til at understrege hver af de tre implementerede formidlingsprincipper (æstetisk, didaktisk og affektiv) og spiller samtidig op af de 3 designhistoriografiske skel, man blandt andet også kan trække gennem den museumsmæssige udstillingspraksis på designmuseerne (jvf. Jensen, Hans Christian (2001): Moderne materialle kulturstudier i design):

1. udstilling af ting som æstetiske objekter: design som værk
2. udstilling af ting som historiske dokumenter (materialer, teknologier, politik etc)
3. udstilling af ting som betydningsmaterialiseringer og objektificeringsgenstande (form og handlinger)

På den måde skulle udstillingerne gerne underbygge vinkel, fortælling og indhold både gennem sin formidling og sit design – men samtidig også afspejle en udstillingspraksis, som den har udviklet sig over tid (og stadig i stor grad gør det idag – alle tre former er stadig fremherskende alt afhængigt af museumstype, genstandsfelt og kurator).

Men udover en masse teoretiske overvejelser, som udmønter sig i den fysiske manifestation af udstillingen, er udstillingsvirksomhed jo i høj grad også praktisk. En levende og vibrerende ting, som muterer undervejs og gerne skulle udvikle sig hele tiden. Netop derfor er det også udfordrende. Udstillingsproducenten og kuratoren, som jeg har været i én og samme person på denne udstilling, har mange hatte: helt fra at sørge for lavpraktiske ting som træbukke til bordkonstruktion til de større og mere grandiose overvejelser, hvoraf nogle kan virke små, men har enorm betydning for den endelige form (fx. farvevalg af væg: hvid er anonym og skaber lys i mørke gange, kraftige farver kan bruges til opmærksomhedshenledning, stemningsunderbyggelse etc).  Der er mange beslutninger og mange processer, meget stress, spænding og måske lidt nervøsitet – og det er som det skal være.

Selv er jeg jo stadig grøn bag ørerne, hvad angår udstillingsvirksomhed, men måske det netop også har bidraget til at denne udstilling har kunnet lade sig gøre inden for de rammer, som har været gældende. Det har krævet og kræver stadig blod, sved og tårer – men det er også en inspirerende proces, hvor man hele tiden udfordres. Og det er noget af det, som gør det så fantastisk at lave udstillinger, når alt det hårde arbejde er færdigt, og det står der: værket, udstillingen, oplevelsen.

Så om to uger håber jeg, at vi er der: foran udstillingen, tilfredse og glade og med en masse mennesker i rummene. Indtil da er der stadig noget arbejde, som skal gøres, nogle flere hatte som skal prøves. Countdown to uger.

Processen kan også følges visuelt på instagram via #udstillingslaboratoriet og #exhibitionlab

Bag Facaden, designhistoriografi, Designmuseum Danmark, Refleksion & strøtanker, udstilling, udstillingsdesign, Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder

Udstillingslaboratoriet – to ugers countdown

Billede

designboard

Bag Facaden, Designmuseum Danmark, inspiration, koncepter, udstilling, Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder

Design Board – udstilling under udvikling

Billede

Udstillingsudvalget, som skal med på udstillingen Udstillingslaboratoriet – Hverdagsdesign på 3 måder, er så småt ved at tage form. Udvælgelseskriteriet er at præsentere en spændvidde af dagligdagsobjekter som spænder fra klassikere som Herbert Krenchels Krenitskål – som giver os nydelse i hverdagen gennem sin skønhed og skulpturelle formgivning – og Jørgen Nørgaards ikoniske hverdags-t-shit til mindre velkendte, men livsnødvendige og ofte mere (bogstaveligt talt) hengemte objekter såsom Coloplasts stomiposer. Fokus er på det industrielle design til både store og små, fra køkken til krop – og at alle objekter skal være i produktion idag, enten som relativt nye designprodukter eller klassikere som har holdt ved og stadig indgår som en integreret og naturlig del af vores hverdag. På den måde tager udstillingen også teten op fra tidligere udstillinger på museet såsom – Jasper Morrisons Danish Design – I Like it! (2011) og især Lars Dybdahls Industrielle ikoner (2004) ved på miniformat at hylde designproduktet som noget jordnært, brugbart og menneskeligt, frem for som noget ophøjet, elitært og rent æstetisk.

Indtil videre tæller listen i alt  17 objekter: PH50 (2008), Margretheskålen (1954), AJ Bestik (1957), Blå Mega Riflet (2000), Opvaskebalje designet af Ole Jensen (2002), Legoklodsen (1958), Søpapegøjen designet af Kay Bojesen (1954),Myren – 3100 (1952), Nørgaard paa Strøget no. 101 (t-shirt, 1967), FlexTouch – insulinpen, Stomipose & kobling, VIPP13 skraldespanden (1939), ReSound Verso 62 RIE (Receiver-In-The-Ear)-høreapparat (2010), Carlsberg Pilsner – etikette/label (1904) & DS 53 flaske/bottle (1949/1962), Toddler bestik (2009), Krenitskålen (1953/2012) og Hallingdal tekstil (1965).

Bag Facaden, Designmuseum Danmark, udstilling, Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder

Bag Facaden: genstandsudvælgelse part I

Galleri

folderopslag

Årsfolderen 2013 – opslag: Udstillingslaboratoriet. Design og illustration: Jarl Christian Axel Hansen. Foto: Pernille Klemp

Designmuseum Danmark, koncepter, udstilling, Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder

Årsfolderen 2013 – opslag

Billede

nomineret

Designmuseum Danmark er i år nomineret til AOKs pris Byens Bedste og vi har brug for din stemme, hvis du synes vi fortjener titlen som Byens Bedste Museumsoplevelse 2013.

Begrundelsen for nomineringen lyder således – hvilket i mine øjne er særligt dejligt, eftersom at jeg kuraterede udstillingen sammen med Lars Dybdahl:

”Det var særdeles populært, da Designmuseum Danmark i en stor særudstilling viste pladecoverets grafiske udvikling. Udstillingen PLADECOVERS – VINYLENS REVIVAL markerer sig ikke kun ved at være anderledes interessant, men også ved at ramme den brede befolkning. Ung som gammel.”

Du kan stemme på Designmuseum Danmark som Byens Bedste Museumsoplevelse på
AOKs hjemmeside – eller SMS til 1929, skriv ‘BB13 Museum’.
Herefter modtager du et link til afstemningssiden Byens Bedste Museumsoplevelse (hvor vi naturligvis håber, du stemmer på Designmuseum Danmark).

Afstemningen løber frem til 13. maj.

Designmuseum Danmark, information, udstilling

Nomineret til Byens Bedste Museumsoplevelse 2013

Billede
Designmuseum Danmark, information

Årsberetning 2012

Designmuseum Danmarks Årsberetnign 2012.

Designmuseum Danmarks årsberetning 2012.

Museets årsberetning er færdig og på vej i trykken. Her beskrives hvad vi har lavet, resultaterne, projekterne og årets gang på museet – på en stram grafisk form, som giver indsigt i hvad der sker på museet i bred forstand både med hensyn til projekter og mennesker.

Mit forskningsprojekt er selvfølgelig også en del af det, om end det har udviklet sig en del under selve redigeringen og tilblivelsen af årsberetningen. På den måde illustrerer det også hvordan hele projektet konstant udvikler sig – og forhåbentligt bliver ved med det gennem hele forløbet.

Årsberetningen giver et overbliksbillede af museet og det der fandt sted i 2012 – samtidig med at det sætter ansigt på nogle af de mennesker, som tilsammen udgør museet og dets projekter.

Årsberetningen kan findes og læses her

Standard