data, Designmuseum Danmark, eksperiment, eksperimentdesign, formativ evaluering, museumsoplevelse, udstillingsdesign, Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder

“Altså væggene var væltede på en måde. Rummet og udstillingen flød simpelthen ud i livet omkring os.”

– Lena, 41 år, interviewet 25.02.2014 om rummet Det man ejer, er man selv, en del af eksperimentcasen Udstillingslaboratoriet.

Et gyldent citat

Citat

cirkeldiagram

Den første registrering af spørgeskemaer fordelt på alder og køn og udstillingspræferencer er nu lavet. Indtil nu, har i alt 778 personer udfyldt spørgeskemaer. Herudover kommer 101 som måtte kasseres på utilstrækkelig information – og de spørgeskemaer som yderligere udfyldes på museet, mens jeg er her i Leicester, og den sidste måned (februar) inden udstillingen lukker. Jeg regner dermed med at runde de 1.000 besvarede spørgeskemaer, hvilket er ganske imponerende i mine øjne. Spørgeskemaerne har været tænkt som en måde at skabe en form for statistik over præferencer blandt de besøgende, og til at få et umiddelbart om end ikke nødvendigvis repræsentativt indblik i deres personlige argumenter for deres enkelte valg ud fra en meget kortfattet og lavpraktisk tilgang, der maksimalt måtte tage 2-5 minutters tid. Det er derved ikke dybdegående data, der er eftersøgt her, men data som er værdiladede og samtidig rummer nogle brugbare, rent demografiske data.

En kort opgørelse her viser dermed fordelingen af stemmer fra hhv. danske og udenlandske besøgende. Som man kan se lægger fordelingen sig relativt ens trods dette skel, og det er rimeligt tydeligt hvilken udstillingsstrategi og -design, der har haft den største popularitet blandt de besøgende: den affektive (Det man ejer, er man selv?). Argumenterne herfor er gennemgående det taktile element, at man kan røre og at tingene er indsat i en personlig og genkendelig kontekst, som giver dem mening for den enkelte og relaterer sig til deres eget liv og hverdag. Sagt på en meget grov og meget generaliserende måde. Dette skal jeg selvfølgelig arbejde videre med, ud fra de besvarede spørgeskemaer, hvor næste skridt er at få indtastet kommentarer/argumenter m.m.

Det er dog især interessant, hvor lille tilslutning den første af Udstillingslaboratoriets udstillinger “Attraktive ting fungerer bedre” får (hhv. 12 og 13%). En udstilling som udgør stereotypen for den klassiske, æstetiske formidlingsform og udstillingsdesign, som især er fremherskende på kunstmuseerne – og måske endda den mest fremherskende udstillingstype generelt. Ikke at jeg mener, disse data er statistisk repræsentative eller direkte overførbare som sådan, men det er dog noget tankevækkende – og alligevel ud fra min formidlingsoptik ikke overraskende.

Samtidig kan jeg sige, at denne stemmefordeling også er relativt ens for den måde, udstillingerne modtages på på tværs af de forskellige aldersgrupper – om end fordelingen ikke alle steder er lige ekstrem (se søjlediagrammer forneden). Samtidig afspejler det også nogenlunde den stemmefordeling, som har været gældende ved bold-afstemningen fysisk i Tænktetanken indtil nu.

Jeg glæder mig til at se om denne foreløbige opgørelse bliver underbygget af de sidste to måneders data frem til udstillingslukningen i marts, eller om der her vil ses en forskydning.

grad_dk

stememfordeling_aldersgrupper

brugerundersøgelser, eksperiment, forskning, information, museumsoplevelse, udstillingsdesign, Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder, undersøgelse

De første spørgeskemadata – datavisualisering

Billede

spionbriller

I dag modtog jeg mine længe ventede spionbriller: et par sorte letvægtsbriller med indbygget kamera, som kan tilsluttes computeren og overføre filer hertil. Ideen er, at de kan optage det som adspurgte besøgende ser (og hvor længe de gør det) og fokuserer på på deres vej gennem Udstillingslaboratoriet – uden at udgøre et decideret forstyrrende element. Dette er en primitiv måde at lave en form for eyetracking på (dette udstyr er desværre ekstremt dyrt og kræver stor erfaring for at få tilstrækkeligt udbytte), men tror jeg også, at disse lette briller samtidig giver mig en mere umiddelbar indsigt i de besøgendes færd rundt i udstillingen – netop fordi de er så diskrete, som de er.

Bruno Ingemann lavede på et tidspunkt nogle interessante undersøgelser, hvor de besøgende bar kamerahatte (Ingemann, 2006). Dette var tidens mulige teknologi, men gør selvfølgelig, at folk er mere bevidste om deres udseende og bevægelse, idet man bærer noget uvant, som samtidig skiller sig ud rent visuelt og gør, at der lægges mere mærke til én. Brillernes fordel er selvfølgelig, at de er mere diskrete rent visuelt, og at de ikke er helt så uvante (de fleste bærer solbriller fra tid til anden) for den besøgende at bære. Dette håber jeg i hvert fald.

Tanken er, at så snart jeg får brillerne op at køre, så vil jeg bede besøgende om at gå med dem i udstillingen. Her overvejer jeg stadig, hvorvidt jeg skal bede den enkelte om først at gå gennem vores ene udstillingsfløj for dermed at vænne sig til at have brillerne på – og til en vis grad ‘glemme’ dem. Fra brillerne får jeg videomateriale, som viser mig, hvad den besøgende ser på og mod, hvor længe, hvad der lægges mærke til, hvad der forbigåes etc. I samspil med mine andre kameraoptagelse, som ser udstillingen og de besøgende ovenfra, får jeg dermed helt bogstaveligt talt en anden vinkel på udstillingen – set direkte fra den besøgendes næserod. Samtidig giver det mig tale (de kan også optage lyd og dette indvilliger den enkelte i ved at bære brillerne modsat kameraoptagelserne fra oven som kun tager billeder hver 2. sekund og ingen lyd optager af bl.a. etiske hensyn), og jeg får en følelse af, hvordan den enkelte besøgende navigerer rent visuelt ift. rummets opsætning. Jeg glæder mig derfor meget til at få testet dem af og op at køre, så de kan komme i brug!

brugerundersøgelser, eksperiment, eksperimentdesign, Refleksion & strøtanker, Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder

Spionbriller som alternativt dataindsamlingsredskab

Billede