information, inspiration, museum, museumsoplevelse, udstilling

Digitale eksplosioner på museerne: steder jeg snart må opleve

På det sidste er der simpelthen åbnet så utroligt mange udstillinger/museer, som gør brug af digitale og virtuelle medier i en grad som går langt udover, hvad vi ellers har set herhjemme hidtil – især i permanente udstillinger. Og jeg har endnu ikke oplevet noget af det – men planlægger at tage kraftig revanche snarest muligt.

Listen som den ser ud nu, er først og fremmest besøg på følgende steder:

Jeg glæder mig ekstremt meget til at finde ud af, hvad jeg synes om det hele: om fortællingerne bliver for snævre for den kreative og selvstændige oplevelse eller om den underbygges og løftes på raffineret vis. Alle er det i hvert fald eksempler på ekstremt affektive udstillingsformer, som retter sig mod at spille på og aktivere vores følelser – så glæder mig til at se om det lykkes og hvordan.

 

Standard

cirkeldiagram

Den første registrering af spørgeskemaer fordelt på alder og køn og udstillingspræferencer er nu lavet. Indtil nu, har i alt 778 personer udfyldt spørgeskemaer. Herudover kommer 101 som måtte kasseres på utilstrækkelig information – og de spørgeskemaer som yderligere udfyldes på museet, mens jeg er her i Leicester, og den sidste måned (februar) inden udstillingen lukker. Jeg regner dermed med at runde de 1.000 besvarede spørgeskemaer, hvilket er ganske imponerende i mine øjne. Spørgeskemaerne har været tænkt som en måde at skabe en form for statistik over præferencer blandt de besøgende, og til at få et umiddelbart om end ikke nødvendigvis repræsentativt indblik i deres personlige argumenter for deres enkelte valg ud fra en meget kortfattet og lavpraktisk tilgang, der maksimalt måtte tage 2-5 minutters tid. Det er derved ikke dybdegående data, der er eftersøgt her, men data som er værdiladede og samtidig rummer nogle brugbare, rent demografiske data.

En kort opgørelse her viser dermed fordelingen af stemmer fra hhv. danske og udenlandske besøgende. Som man kan se lægger fordelingen sig relativt ens trods dette skel, og det er rimeligt tydeligt hvilken udstillingsstrategi og -design, der har haft den største popularitet blandt de besøgende: den affektive (Det man ejer, er man selv?). Argumenterne herfor er gennemgående det taktile element, at man kan røre og at tingene er indsat i en personlig og genkendelig kontekst, som giver dem mening for den enkelte og relaterer sig til deres eget liv og hverdag. Sagt på en meget grov og meget generaliserende måde. Dette skal jeg selvfølgelig arbejde videre med, ud fra de besvarede spørgeskemaer, hvor næste skridt er at få indtastet kommentarer/argumenter m.m.

Det er dog især interessant, hvor lille tilslutning den første af Udstillingslaboratoriets udstillinger “Attraktive ting fungerer bedre” får (hhv. 12 og 13%). En udstilling som udgør stereotypen for den klassiske, æstetiske formidlingsform og udstillingsdesign, som især er fremherskende på kunstmuseerne – og måske endda den mest fremherskende udstillingstype generelt. Ikke at jeg mener, disse data er statistisk repræsentative eller direkte overførbare som sådan, men det er dog noget tankevækkende – og alligevel ud fra min formidlingsoptik ikke overraskende.

Samtidig kan jeg sige, at denne stemmefordeling også er relativt ens for den måde, udstillingerne modtages på på tværs af de forskellige aldersgrupper – om end fordelingen ikke alle steder er lige ekstrem (se søjlediagrammer forneden). Samtidig afspejler det også nogenlunde den stemmefordeling, som har været gældende ved bold-afstemningen fysisk i Tænktetanken indtil nu.

Jeg glæder mig til at se om denne foreløbige opgørelse bliver underbygget af de sidste to måneders data frem til udstillingslukningen i marts, eller om der her vil ses en forskydning.

grad_dk

stememfordeling_aldersgrupper

brugerundersøgelser, eksperiment, forskning, information, museumsoplevelse, udstillingsdesign, Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder, undersøgelse

De første spørgeskemadata – datavisualisering

Billede

nomineret

Designmuseum Danmark er i år nomineret til AOKs pris Byens Bedste og vi har brug for din stemme, hvis du synes vi fortjener titlen som Byens Bedste Museumsoplevelse 2013.

Begrundelsen for nomineringen lyder således – hvilket i mine øjne er særligt dejligt, eftersom at jeg kuraterede udstillingen sammen med Lars Dybdahl:

”Det var særdeles populært, da Designmuseum Danmark i en stor særudstilling viste pladecoverets grafiske udvikling. Udstillingen PLADECOVERS – VINYLENS REVIVAL markerer sig ikke kun ved at være anderledes interessant, men også ved at ramme den brede befolkning. Ung som gammel.”

Du kan stemme på Designmuseum Danmark som Byens Bedste Museumsoplevelse på
AOKs hjemmeside – eller SMS til 1929, skriv ‘BB13 Museum’.
Herefter modtager du et link til afstemningssiden Byens Bedste Museumsoplevelse (hvor vi naturligvis håber, du stemmer på Designmuseum Danmark).

Afstemningen løber frem til 13. maj.

Designmuseum Danmark, information, udstilling

Nomineret til Byens Bedste Museumsoplevelse 2013

Billede
brugerinddragelse, information

Udstillingsobjekter

Den legendariske Vip skraldspand (1939). Et af de objekter som nok vil kunne ses på udstillingen.

Den legendariske Vip skraldspand, designet af Holger Nielsen i 1939. Et af de objekter som nok vil kunne ses på udstillingen.

Netop nu sidder jeg og er ved at udvælge de cirka 25 genstande, som skal med på udstillingen Udstillingslaboratoriet – Hverdagsdesign på 3 måder til efteråret. Selve udvælgelsen af objekter er altid svær – især når det kun er ganske få man kan, vil og skal udstille. Der er mange hensyn af tage – kvalitet, repræsentativitet, interesse, formidlingspotentiale, gyldighed, genkendelighed, overraskelsespotentiale etc. – og samtidig skal det selvfølgelig understøtte udstillingens tema: det skal være design fra hverdagen – både det vi kender ualmindeligt godt (genkendelsens glæde er ofte stor), men også det vi ikke nødvendigvis er stødt på eller har tænkt over som hverdagsdesign.

En udstilling skal skabe et vist element af genkendelighed – for dermed at skabe en tryg ramme for den besøgende, som skaber basis for, at man som museumsgæst gerne vil indgå og tage del i udstillingen ved at investere sin tid. Det kan være gennem sine objekter, sin form, sin formidling osv. Men en udstilling skal også vække nysgerrighed, gøre os interesserede og åbne vores øjne for det nye og ukendte eller dimensioner af et ellers velkendt objekt, som vi så får mulighed for at se på helt ny. Det er her udstillingsarbejdet bliver rigtig interessant – for det er især her vi som fagpersoner kan formidle al vores viden og virkelig udfordres. For formidling er svært, for hvordan forener man bedst muligt en tung faglig viden med en spiselig form, som ikke taler til men med den besøgende?

Museumsudstillingen skal ikke være en oplysende monolog, som forelæseren til salen af studerende. De fleste undersøgelser jeg kender til, viser at de færreste lærer eller husker bedst på denne måde – ligesom oplevelsen i sin helhed forringes. I stedet skal det være en dialog – mellem museets viden og den besøgendes tanker. Hvilket vil sige, at vi som museets repræsentanter og stemmer, skal sørge for at gøre plads til dette i vores udstillinger. En af måderne at gøre dette på er selvfølgelig gennem selve tilrettelæggelsen – men også ved at vælge objekter som vi mener netop kan åbne op for sådan en dialog, og herigennem en større oplevelse og forståelse af design som begreb.

Standard
brugerinddragelse, information

Designmuseum Danmark på Instagram

Designmuseum Danmark på instragram - artikel i Politiken søndag d. 21.04.2013

Designmuseum Danmark på instagram – artikel i Politiken søndag d. 21.04.2013

Designmuseum Danmark er kommet på Instagram – fordi Museet – ligesom bloggen her – gerne vil give jer mulighed for at kigge lidt ind bag facaden, for at se hvad det er vi går og tumler med.

Politiken skrev om det søndag d. 24.04.2013 – og du kan følge os på @designmuseum.

Standard
Designmuseum Danmark, information

Årsberetning 2012

Designmuseum Danmarks Årsberetnign 2012.

Designmuseum Danmarks årsberetning 2012.

Museets årsberetning er færdig og på vej i trykken. Her beskrives hvad vi har lavet, resultaterne, projekterne og årets gang på museet – på en stram grafisk form, som giver indsigt i hvad der sker på museet i bred forstand både med hensyn til projekter og mennesker.

Mit forskningsprojekt er selvfølgelig også en del af det, om end det har udviklet sig en del under selve redigeringen og tilblivelsen af årsberetningen. På den måde illustrerer det også hvordan hele projektet konstant udvikler sig – og forhåbentligt bliver ved med det gennem hele forløbet.

Årsberetningen giver et overbliksbillede af museet og det der fandt sted i 2012 – samtidig med at det sætter ansigt på nogle af de mennesker, som tilsammen udgør museet og dets projekter.

Årsberetningen kan findes og læses her

Standard
information, koncepter, udstillingsdesign

Hverdagsdesign på 3 måder

Hverdagsdesign på 3 måder: et udstillingskoncept under udvikling. Illustration: Jarl Christian Axel Hansen

Hverdagsdesign på 3 måder: et udstillingskoncept under udvikling. Illustration: Jarl Christian Axel Hansen. Foto: Pernille Klemp

En udstilling, tre iscenesættelser, din mening. Udstillingen“Hverdagsdesign på 3 måder” viser hverdagsdesign; det design vi alle kender og holder af, men som vi også nogle gange glemmer – eller måske ikke tænker på – er ‘design’. Men det er samtidig også et eksperiment. For hvilken af de tre iscenesættelser er bedst? Designmuseum Danmark inviterer dig ind i et udstillingsunivers, hvor museet kombinerer det genkendelige og nære design, vi har i vores hjem og hverdag, med en eksperimenterende formidling, som viser den samme udstilling – men på 3 helt forskellige måder, som giver 3 helt forskellige oplevelser. For bagefter at åbne op for netop din mening.

Ovenstående er en appetizer til det udstillingsprojekt, jeg arbejder på netop nu og som åbner på Designmuseet omk. oktober 2013. Et projekt som både skal udgøre en lille, sjov og anderledes udstilling, men som også skal bruges til at indsamle empiri og gøres mig klogere på, hvad det er som museumsgæsten synes fungerer og skaber de bedste og mest givende oplevelser.

Konceptet er simpelt: de samme 25 genstande udstilles i 3 forskellige iscenesættelser ud fra hhv. æstetiske, didaktiske og affektive udstillingsprincipper. Når den besøgende har været gennem alle tre udstillinger, kommer han/hun ud i et zoneområde i bunden af udstillingen: ‘write, draw, reflect, think, vote’ og afslappet, loungestemning opfodrer nu den besøgende til at give sin mening til kende. Hvad var godt, hvad var skidt, hvilken udstilling var bedst? Den besøgende kan bruge forskellig midler, alt efter havd han/hun føler sig mest tryg ved – bl.a.

  • tablets: mulighed for at kommentere digitalt – både ved at besvare spørgeskema men også ved at kunne skrive mere reflekterende kommentarer
  • votingpoles: 3 plastikrør som markerer hver af de 3 udstillinger (de 3 principper) og spørgsmålet ‘Hvad kunne du bedst lide – stem på din favorit’. De de besøgende kan kaste små bolde i det rør, som markerer den udstillingsform de syntes bedst om > visualisering som er synlig for både os og de besøgende, brugerinddragelse og transparens
  • Post-it: analog feedback funktion (som dermed ikke skaber digitalt skel mellem aldersgrupper, men åbner op for alle som kan skrive) – fx. skriv/tegn dine tanker om udstillingen, hvad er godt design for dig? – skriv/tegn hvad du synes godt design er, hvor møder du design i din hverdag?

Udover alle disse forskellige data som indsamles løbende fra de besøgende, skal udstillingen også udgøre et case study, hvor der dykkes ned i kvalitative, dybdegående empiriindsmaling. Overordnet gøres et via

  • fokusgrupper, c. 50 prs. fordelt på alder og segmentering – både brugere og ikke-brugere, familier etc.
  • Indbydes på forskellige tidspunkter hvorefter der afholdes fokusgruppeinterviews
    • fokusgruppeinterviews med aldersinddelte besøgsgrupper – evt. suppleret med dybdegående semistrukturerede forskningsinterviews

Jeg er derfor også meget interesseret i at blive kontaktet (lwe @ designmuseum.dk) , hvis nogen skulle have lyst til at deltage i en sådan fokusgruppe, når udstillingen åbner.

Det overordnede forventede udbytte – selvfølgelig udover en sjov, berigende og interagerende udstilling er:

  • stærk udstilling med åben og eksperimenterende profil og bred målgruppe
  • brugerinddragelse og -debat
  • synlighed som transparent og lyttende institution
  • brugerdata til projekt og dokumentation af brugeroplevelse – både kvalitativt og kvantitativ
  • design som hverdagskultur – og noget for os alle
  • en bredere forståelse af hvad design er og kan være – indblik i brugernes syn

Jeg håber at dem af jer, som læser dette vil kigge forbi når udstillingen åbner – og også gerne deltage eller give feedback i den idéudvikling, som også vil blive en del af bloggen her.

Standard