information, inspiration, museum, museumsoplevelse, udstilling

Digitale eksplosioner på museerne: steder jeg snart må opleve

På det sidste er der simpelthen åbnet så utroligt mange udstillinger/museer, som gør brug af digitale og virtuelle medier i en grad som går langt udover, hvad vi ellers har set herhjemme hidtil – især i permanente udstillinger. Og jeg har endnu ikke oplevet noget af det – men planlægger at tage kraftig revanche snarest muligt.

Listen som den ser ud nu, er først og fremmest besøg på følgende steder:

Jeg glæder mig ekstremt meget til at finde ud af, hvad jeg synes om det hele: om fortællingerne bliver for snævre for den kreative og selvstændige oplevelse eller om den underbygges og løftes på raffineret vis. Alle er det i hvert fald eksempler på ekstremt affektive udstillingsformer, som retter sig mod at spille på og aktivere vores følelser – så glæder mig til at se om det lykkes og hvordan.

 

Standard
anbefaling, formidling, museum

Vores Museum – en blog fra et lukket museum

Hvad gør man, når ens museum skal flytte, og samlinger, udstillinger og arkiver derfor må lukke en overgang – men museet stadig skal holdes nærværende og i live? Man laver en blog.

Bloggen Vores Museum er Post & Tele Museets ansigt udadtil, her mens de venter på at kunne flytte ind i nye og større lokaler i det gamle postkontor på hjørnet af Øster Allé og Blegdamsvej lige ved Trianglen på Østerbro. En indflytning som jeg personligt ser meget frem til; for hvor tit sker det lige, at et museum får helt nye lokaler og dermed helt nye muligheder for at retænke og geniscenesætte sine udstillinger og samlinger fra bunden?

Det er en unik chance for at skabe og tænke nyt, noget som jeg selv synes at Post & Tele Museet har været ganske gode til inden for de seneste år – så det kan kun blive bedre med den her unikke mulighed. Kort sagt er jeg lidt misundelig på den proces, de arbejder sig gennem netop nu.

På bloggen kan man følge de nye museumsbygningers progression, men man kan også læse stort og småt om museets virke og om alt hvad der har med et kommunikationsmuseum som Post & Tele Museet at gøre. Blandt andet er et interessant punkt, hvordan kringler at udstille alt det immaterielle, som et kommunikationsmuseum – som Post & Tele Museet jo er – rummer? Det er nemlig noget, som vi her på et designmuseum, hvor der også er brug for at udstille immaterielt design såsom servicedesign o.l. går og funderer over inden for vores genstandsfelt.

Jeg ser i hvert fald frem til at følge processen – og så selvfølgelig åbningen!

Standard
Designmuseum Danmark, formidling, forskning, museum, seminar

Designseminar på Designmuseum Danmark

Deltag i designseminaret “Design som kulturarv – i fortid, nutid og fremtid på Designmuseum Danmark – det andet i en seminarrække arrangeret af CBS, Designmuseum Danmark (DMD), Dansk Design Center (DDC) og Det Kongelige Danske Kunstakademis Designskole (KADK).

Oplægsholdere:

  • Laura Liv Weikop, ph.d.-stipendiat, Designmuseum Danmark og Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
  • Christian Holmsted Olesen, Udstillings- og samlingschef ved Designmuseum Danmark
  • Oplæg v/Sabina Michaëlis, ph.d.-studerende på SDU
Standard

Det buldrer og brager om ørerne på én. Der er helt mørkt, men med et lyser skærme fra gulv til loftet i 6 meters højde op med farverige billeder og en stemme går i gang. Vi befinder os midt under 2. verdenskrig. Overalt omkring os står børn med brune papskilte på – på vej ud af London, ud på landet i den friske luft, væk fra bombardementerne og den store usikkerhed og frygt. Deres stemmer flyder sammen i et potpourri af minder, hver fortalt med sin særligt engelske accent, fra hvert sit hjørne af historien…

The Big Picture Show er gået i gang. Den store audiovisuelle og digitale billedmaskine ruller og lyser rummet og de gigantiske skærme på Imperial War Museum North i Manchester op i glimt af fortællinger, brudstykker af krigens historie, dens ofre og helte. Ca. 15 minutter hver time med forskellige specialfremstillede film på programmet. Og jeg er helt vild med det. Især når bomberne falder, sirenen hyler, og det ryster i bænken under mig og væggen bag mig, så hele min krop nærmest går i alarmberedskab. For meget underholdning og showmandskab? Nej, om end det helt klart har en imponerende wow-effekt. Derimod er det levende historiefortælling, som giver mig en dybt rørende indsigt i museets arkiv af personlige historier og en følelse af at have fået én på opleveren, samtidig med at jeg er blevet emotionelt stimuleret: kort sagt rørt. Så kan man tale om effektiv og medrivende formidling!

Jeg havde hørt meget om IMW North/museet, som i sig selv er relativt lille, men det var hele turen fra Leicester værd – alle 6 timer t/r. Det kan klart anbefales – især til folk som arbejder med digital formidling. Selvom man ikke tør tænke over de summer, som har været involveret – altså udover selve bygningen af museet, specialdesignet til netop digital formidling og tegnet af Daniel Libeskind. For det er selvfølgelig denne del af museet, der er det fornyende og stærkeste element, trods deres display af autentiske objekter er både velfortalt og gør brug af en ekstrem bevidst brug af tekstmaterialet (om end der er en del og kronologisk opsætningen i sig selv ikke er banebrydende). Men The Big Picture Show eksisterer jo netop kun i kraft af museets samling af fotografier og personlige historier – det fortæller os det bare på en helt anden måde.

museum, museumsoplevelse, udstilling

Imperial War Museum North & The Big Picture Show

Galleri
konference, museum, museumsoplevelse, udstilling

London, Oxford & Leicester – inspiration og konference

Jeg er netop hjemvendt fra en fantastisk studietur til hhv. London og Oxford, og en lige så god og inspirerende konference på School of Museum Studies på University of Leicester. Dette indlæg handler derfor i store træk om denne tur – og alt hvad jeg oplevede, og noget af det jeg tænkte mens det hele stod på.

Museumsmekkaet London og et smut om Oxford
Onsdag d. 3o. oktober befandt jeg mig i et fly. Foran mig lå 9 dage med en del transport, men også med bunkevis af museumsbesøg, en konference og håbet om masser af inspiration.

Turens første mål var London og nogle af dets mest prominente museer: Victoria & Albert Museum, Natural History Museum, Science Museum, National Portrait Gallery og Designmuseum London (se billeder). Klassikeren British Museum stod højt på listen, ligesom the Wellcome Collection og the Florence Nightingale Museum (for dets alternative udstillingsdisplays), men det må desværre blive i det nye år, da tiden var for knap med kun 2,5 dag til rådighed – og da the Wellcome Collection først genåbner i sin helhed efter ombygning til næste år.

I Oxford havde jeg kun halvanden dag, inden jeg skulle videre med toget til Leicester og konferencen der. Det blev derfor til et besøg på the Ashmolean og et skuffende, forgæves bank på Pitt Rivers-museets lukkede dør, som havde angivet forkerte åbningstider i deres app. Hamrende ærgerligt, da jeg virkeligt havde glædet mig til at opleve dette museums fortættede atmosfære og kompakte displays.

I begge byer blev tiden brugt på at hoppe fra museum til museum og tage billeder af det som skilte sig ud, var særligt interessant eller som jeg bare gerne ville kunne huske og skrive mig bag øret. Foruden selvfølgelig at sammenholde den synlige udstillingspraksis med teori og teser (se billeder og kommentarer hertil for uddybende kommentarer om de enkelte museer). Det var især besøget på Victoria & Albert Museum og deres aktuelle udstilling Tomorrow, der gjorde indtryk og stadig sidder i kroppen her næsten to uger efter. Det er en udstilling, som er kurateret af den dansk-norske kunstnerduo Elmgreen og Dragset – måske bedst kendt herhjemme fra deres sølvglinsende mandlige skulpturudgave af Den Lille Havfrue ‘Han’ (2012), som sidder på havnefronten foran kulturhuset Kulturværftet i Helsingør.

Selve oplevelsen af Tomorrow er svær at forklare, mest af alt fordi den spillede på så mange tangenter. Men kort fortalt er udstillingen et sammensurium af V&A’s egne genstande, kunstnerduoens egne værker, interagerende butler- og housemaids-udklædte kustoder og ting hentet ind udefra – og så er det hele iscenesat som et stort stykke totalteater i 4-5 af V&S sammenstødende lokaler. Meget atmosfærisk, fuldstændig anderledes, og helt forrygende med en detaljerigdom og mængder af lag som går helt over ens forstand.

Jeg var af ren og skær begejstring nødt til at gå gennem udstillingen 3 gange, og alligevel fandt jeg hver gang stadig nye og overraskende elementer: fra kvitteringerne fra lumre hotelbesøg med homoseksuelle elskere til pizzabakkerne i skraldespanden i det nye supertjekkede køkken til tragiske udsagn om den fiktive hovedpersons skæbne og kulsejlede drømme. Selv beskriver Elmgreen og Dragset udstillingen som en ikke-realiseret film, hvor vi som besøgende indgår i fortællingen og kan tage del i scenografien, mens vi går på opdagelse i kulissen (man måtte desværre ikke fotografere, men interesserede kan evt. se en kort introvideo om udstillingen her)

Man kan selvfølgelig diskutere læringselementet, og hvad målet med udstillingen er, men ét er sikkert: den rykker i hvert fald ved grænserne for, hvad museumsudstillinger kan være, og hvilke former de kan tage. Og det gav et brag af en oplevelse, som i kraft af sine utroligt mange lag og detaljer skabte en enormt forstærket opmærksomhed om objekterne – og de mange historier man kan fortælle med dem.

Derudover var en generel kommentar til museumsbesøgene jo bare, at de engelske museer med deres brug af tekster (især V&As er fremragende: ekstremt korte, overskuelige og præcise) og deres gratis entré er fantastiske; det vrimlede med børnefamilier på de naturhistoriske museer (i næsten så stor grad at det sammen med det absurde antal cafeer og butikker på hver etage næsten tog fysisk form af den evige diskussion om museet på grænsen til forlystelsespark).

Dog var jeg skuffet over, at museerne – i England som er så førende på det museologiske område især ift. læring – ikke var mere progressive i deres udstillingsformer, design og formidling. Selvfølgelig valgte jeg bevidst også de største og mest klassiske museer (hvor jeg ved at British Museum eksperimenterer i større grad), men udover Tomorrow-udstillingen og the Science Museums mange interaktive (men dog især også børnerettede) displays og digitale installationer, var det primært de klassiske og konventionelle formidlingsformer uden den store risikotagning, som jeg så – og den samme måde at indgå i relationer på museerne på. Og det undrer mig: vil man virkelig ikke prøve noget mere og noget andet?

Konferencen – School of Museum Studies, University of Leicester
Jeg var blevet inviteret som speaker på konferencen Museum Metamorphosis, som tog udgangspunkt i dialogen mellem forskere og museer og den udvikling og forandring der sker og kan ske i museet. Da School of Museum Studies er en meget velanset institution inden for det museologiske felt, var jeg utroligt glad for invitationen og spændt på at præsentere.

Generelt var emnet bredt, og gav mulighed for alle former for vinkler på ‘museer og metamorfose’ – og præsentationerne spændte derfor også vidt. Jeg selv var inviteret med Udstillingslaboratoriet som et udstillingsprojekt, der kombinerer forskning, teori og aktuel museumspraksis – og projektet blev mødt af en enorm interesse og en storm af spændende spørgsmål. Blandet andet fordi det i manges øjne er en sjældenhed at kombinere teori og udøvende praksis som forsker, frem for blot at observere i retrospektiv fra bag bøgerne.

Med et program fra tidlig morgen til sen aften, blev der både knyttet kontakter og stødt klinger på kryds og tværs, men overordnet set var det et enormt interessant forum at vende sine ideer i og være en del af. Og eftersom jeg skal på miljøskifte derovre en måned i januar 2014, var det også en utrolig rar fornemmelse at hilse på min kommende mentor Susan Macleod og de andre, som er tilknyttet institutionen, og som jeg vil skulle arbejde sammen med til begyndelsen af næste år.

Standard
anbefaling, formidling, museum

Den Gamle By blogger på livet løs – skal vi andre gøre det samme?

Det er ingen hemmelighed: i Den Gamle By i Århus sker der ting og sager. Der udvikles innovative, brugerinddragende koncepter til målgrupper, som ellers som oftest går tabt for museet (se eksempelvis deres Erindringsformidling). Og der udbygges historiske, veldokumenterede bydele som tager os tilbage i tiden. Og så blogges der. På livet løs.

Jeg selv har stor fornøjelse af at følge hhv. overinspektør Martin Djupdræt og museumsdirektør Thomas Bloch Ravn (herunder også eksempelvis Djupdræts kritik af min egen pladecover-udstilling ‘Pladecovers – Vinylens Revival’, under temaet ‘Skiltet’). Begge skriver og reflekterer de ud fra deres eget personlige og professionelle ståsted over en variation af emner, som er relevante for deres eget og andre museer. Og på den måde inddrager de en lang række potentielle brugere – eller i hvert fald dem som ønsker det – i deres museums virke og de tanker, der er på spil i museumsbranchen. Dog selvfølgelig måske nok mest for fagfolk.

Alligevel er det interessant, det de gør. For det åbner op og skaber rum. Eksempelvis i Martin Djupdræts metarefleksion over museumsblogs – både Den Gamle Bys egne og andres. Eller i kritikker eller kommentarer på kulturpolitiske tiltag.

Der er masser af museer, som gør det samme, især internationalt set. Designmuseum Danmark, som jeg og denne blog er tilknyttet, gør det eksempelvis også med to forskellige blogs: den indeværende (Udstillingslaboratoriet), som nørder om et forskningsprojekt og dertilhørende tanker og berøringsflader. Og en billedbåret projektblog om museets aktuelle tagprojekt.

De bedste blogs, giver i mine øjne museet en stemme og en personlighed, som kan bidrage til at skabe debat. Og jeg er egentlig ret vild med det. Så skal vi andre gøre det samme? Nej – hvis det blot er for at være til stede, uden egentlig at sige noget. Ja – hvis vi har noget på hjertet, og det kan bidrage positivt og konstruktivt til debatten om museets virke, og hvordan vi hele tiden kan udvikle os som organisationer. Eller kan inspirere, vidensdele og variere. Det sidste gør de to nævnte blogs fra Den Gamle By, som derfor får en anbefaling med på vejen herfra.

 

Standard