data, Designmuseum Danmark, eksperiment, eksperimentdesign, formativ evaluering, museumsoplevelse, udstillingsdesign, Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder

“Altså væggene var væltede på en måde. Rummet og udstillingen flød simpelthen ud i livet omkring os.”

– Lena, 41 år, interviewet 25.02.2014 om rummet Det man ejer, er man selv, en del af eksperimentcasen Udstillingslaboratoriet.

Et gyldent citat

Citat

cirkeldiagram

Den første registrering af spørgeskemaer fordelt på alder og køn og udstillingspræferencer er nu lavet. Indtil nu, har i alt 778 personer udfyldt spørgeskemaer. Herudover kommer 101 som måtte kasseres på utilstrækkelig information – og de spørgeskemaer som yderligere udfyldes på museet, mens jeg er her i Leicester, og den sidste måned (februar) inden udstillingen lukker. Jeg regner dermed med at runde de 1.000 besvarede spørgeskemaer, hvilket er ganske imponerende i mine øjne. Spørgeskemaerne har været tænkt som en måde at skabe en form for statistik over præferencer blandt de besøgende, og til at få et umiddelbart om end ikke nødvendigvis repræsentativt indblik i deres personlige argumenter for deres enkelte valg ud fra en meget kortfattet og lavpraktisk tilgang, der maksimalt måtte tage 2-5 minutters tid. Det er derved ikke dybdegående data, der er eftersøgt her, men data som er værdiladede og samtidig rummer nogle brugbare, rent demografiske data.

En kort opgørelse her viser dermed fordelingen af stemmer fra hhv. danske og udenlandske besøgende. Som man kan se lægger fordelingen sig relativt ens trods dette skel, og det er rimeligt tydeligt hvilken udstillingsstrategi og -design, der har haft den største popularitet blandt de besøgende: den affektive (Det man ejer, er man selv?). Argumenterne herfor er gennemgående det taktile element, at man kan røre og at tingene er indsat i en personlig og genkendelig kontekst, som giver dem mening for den enkelte og relaterer sig til deres eget liv og hverdag. Sagt på en meget grov og meget generaliserende måde. Dette skal jeg selvfølgelig arbejde videre med, ud fra de besvarede spørgeskemaer, hvor næste skridt er at få indtastet kommentarer/argumenter m.m.

Det er dog især interessant, hvor lille tilslutning den første af Udstillingslaboratoriets udstillinger “Attraktive ting fungerer bedre” får (hhv. 12 og 13%). En udstilling som udgør stereotypen for den klassiske, æstetiske formidlingsform og udstillingsdesign, som især er fremherskende på kunstmuseerne – og måske endda den mest fremherskende udstillingstype generelt. Ikke at jeg mener, disse data er statistisk repræsentative eller direkte overførbare som sådan, men det er dog noget tankevækkende – og alligevel ud fra min formidlingsoptik ikke overraskende.

Samtidig kan jeg sige, at denne stemmefordeling også er relativt ens for den måde, udstillingerne modtages på på tværs af de forskellige aldersgrupper – om end fordelingen ikke alle steder er lige ekstrem (se søjlediagrammer forneden). Samtidig afspejler det også nogenlunde den stemmefordeling, som har været gældende ved bold-afstemningen fysisk i Tænktetanken indtil nu.

Jeg glæder mig til at se om denne foreløbige opgørelse bliver underbygget af de sidste to måneders data frem til udstillingslukningen i marts, eller om der her vil ses en forskydning.

grad_dk

stememfordeling_aldersgrupper

brugerundersøgelser, eksperiment, forskning, information, museumsoplevelse, udstillingsdesign, Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder, undersøgelse

De første spørgeskemadata – datavisualisering

Billede
inspiration, kritik, udstillingsdesign

UtställningsEstetiskt Forum – et hurtigt slag

Netop nu er jeg i Leicester, hvor jeg er på en måneds miljøskifte på The School of Museum Studies på University of Leicester med Dr. Suzanne MacLeod som mentor. Udover at indgå og tage del i at andet forskningsmiljø og få indblik i de ting som sker her, er planen at skærpe projektet og begynde at kategorisere og behandle data fra Udstillingslaboratoriet. Men det er ikke det, som det her indlæg skal handle om.

I stedet vil jeg gerne slå et slag for UtstillingsEstetiskt Forum – et svensk forum som på forskellig vis behandler, kritiserer og diskuterer udstillingsmediet med bl.a. reportager, anmeldelser m.m (og dermed ikke kun udstillingerne i sig selv, men hele deres form og væren som medie). Et eksempel er Axel Anderssons anmeldelse af Nordiska Museets udstilling Ränder, rytm, riktning (som tiltrak mit øje med en markant iscenesættelse præget af et skarptskåren grafisk udtryk i design og opsætning, og som anmeldelsen også påpeger umiddelbart rummer interessante nye tværgående perspektiver på museets samling, men i følge Andersson skuffer).

Jeg har tidligere skrevet om det norske Utstillingskritikk, som også behandler udstillingskritik med det sigte at få en mere varieret, kvalificeret og faglig-professionel tilgang til kritik af udstillinger – og derigennem forhåbentligt endnu bedre udstillingsoplevelser. Jeg selv kender ikke et dansk alternativ, som går i clinch med at udvikle udstillingsmediet og udstillingspraksis herhjemme på samme måde som det svenske og norske alternativ (på trods af deres forskelligheder), ved at forholde sig til den aktuelle udførsel, design og iscenesættelse på samme faglige plan – så måske det var oplagt med et sådan forum på dansk grund også? Det nærmeste vi kommer det herhjemme indtil nu, er det danske Formidlingsnet, som uden tvivl er både interessant og brugbart, men dog i mine øjne er mere informerende i sin funktion end de to nordiske initiativer (tak til scenograf og oplevelsesudvikler Eva Wendelboe Kuczynski for at minde mig om dette organ i dansk regi).

I hvert fald kan der kun siges om hhv. det norske og svenske alternativ: følg dem, se dem, læs dem, vær enig eller uenig – det kan i hvert fald anbefales herfra og inspiration skader jo aldrig.

Standard

collage

Der er nu to uger og en dag, til vi åbner Udstillingslaboratoriet – Hverdagsdesign på 3 måder her på Designmuseum Danmark. Og alt er i fuld gang for at gøre den klar – og for at få alt til at gå op i en højere enhed: design, budget, tid osv. Foroven kan ses nogle snapshots fra processen, hvor opstilling og maling af vægge har udgjort et enormt stykke arbejde, for at danne de helt grundlæggende, fysiske rammer for udstillingens tre underudstillinger (se evt. Udstillingskonceptet).

Fra start af har projektet været styret med kontrolleret hånd for at holde det fast på både tid (få måneder til at få udstillingen op at stå) og en stram økonomisk ramme. To ting som har fungeret som benspænd, og egentlig har fremmet en større kreativitet i vores lille arbejdsgruppe. Som koncept er ideen udformet af mig, men med et hold af to sparringspartnere i form af udstillingsarkitekt Benjamin Isak Schlifer Monrad og grafiker Jarl Christian Axel Hansen har projektet udviklet sig og taget den form, vi nu endeligt er ved at få sat op og visualiseret. Det indebærer blandt andet 3 forskellige visuelle identiteter, som underbygger hver lille udstillings egen vinkel og fokus – og som alle 3 er underlagt en samlet, overordnet identitet. Foruden tre meget forskellige designmæssige iscenesættelser, som skaber forskellige settings og rammer for objekterne: de tre forskellige udstillingsformidlinger.

Som i alle andre udstillingsituationer, har vi selvfølgelig også måttet lave ofre – skære ned, justere og ændre løsninger. Men frem for at se det som en negativ side, har vi anset det for netop at være benspænd, kreative udfordringer. For hvordan kan man bruge de elementer vi allerede har i museet, til at skabe nye sammenhænge og udstillingsmæssige iscenesættelser? Hvordan skaber vi 3 rum med fire vægge (i et fredet rum, hvor intet må fastgøres i loft eller gulve) og sørger for at de kan bruges til indsamling af data i et forskningsprojekt, men også som en sjov, interessant og anderledes udstilling for museets besøgende? Man tænker ud af boksen, man eksperimenterer – præcis som man gør i et laboratorium.

Udstillingen har ingen løsninger – men den har ideer, som den prøver at give form. Og den stiller indirekte spørgsmål. Teksterne er vinklet til at understrege hver af de tre implementerede formidlingsprincipper (æstetisk, didaktisk og affektiv) og spiller samtidig op af de 3 designhistoriografiske skel, man blandt andet også kan trække gennem den museumsmæssige udstillingspraksis på designmuseerne (jvf. Jensen, Hans Christian (2001): Moderne materialle kulturstudier i design):

1. udstilling af ting som æstetiske objekter: design som værk
2. udstilling af ting som historiske dokumenter (materialer, teknologier, politik etc)
3. udstilling af ting som betydningsmaterialiseringer og objektificeringsgenstande (form og handlinger)

På den måde skulle udstillingerne gerne underbygge vinkel, fortælling og indhold både gennem sin formidling og sit design – men samtidig også afspejle en udstillingspraksis, som den har udviklet sig over tid (og stadig i stor grad gør det idag – alle tre former er stadig fremherskende alt afhængigt af museumstype, genstandsfelt og kurator).

Men udover en masse teoretiske overvejelser, som udmønter sig i den fysiske manifestation af udstillingen, er udstillingsvirksomhed jo i høj grad også praktisk. En levende og vibrerende ting, som muterer undervejs og gerne skulle udvikle sig hele tiden. Netop derfor er det også udfordrende. Udstillingsproducenten og kuratoren, som jeg har været i én og samme person på denne udstilling, har mange hatte: helt fra at sørge for lavpraktiske ting som træbukke til bordkonstruktion til de større og mere grandiose overvejelser, hvoraf nogle kan virke små, men har enorm betydning for den endelige form (fx. farvevalg af væg: hvid er anonym og skaber lys i mørke gange, kraftige farver kan bruges til opmærksomhedshenledning, stemningsunderbyggelse etc).  Der er mange beslutninger og mange processer, meget stress, spænding og måske lidt nervøsitet – og det er som det skal være.

Selv er jeg jo stadig grøn bag ørerne, hvad angår udstillingsvirksomhed, men måske det netop også har bidraget til at denne udstilling har kunnet lade sig gøre inden for de rammer, som har været gældende. Det har krævet og kræver stadig blod, sved og tårer – men det er også en inspirerende proces, hvor man hele tiden udfordres. Og det er noget af det, som gør det så fantastisk at lave udstillinger, når alt det hårde arbejde er færdigt, og det står der: værket, udstillingen, oplevelsen.

Så om to uger håber jeg, at vi er der: foran udstillingen, tilfredse og glade og med en masse mennesker i rummene. Indtil da er der stadig noget arbejde, som skal gøres, nogle flere hatte som skal prøves. Countdown to uger.

Processen kan også følges visuelt på instagram via #udstillingslaboratoriet og #exhibitionlab

Bag Facaden, designhistoriografi, Designmuseum Danmark, Refleksion & strøtanker, udstilling, udstillingsdesign, Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder

Udstillingslaboratoriet – to ugers countdown

Billede
anbefaling, kritik, udstilling, udstillingsdesign

“Utstillingskritikk” – norsk udstillingsfagligt forum

Utstillingskritikk – Et faglig forum for kritikk og anmeldelser av kultur- og naturhistoriske utstillinger er et norsk, online forum for udstillingskritik og -anmeldelser. Her er fokus på de kultur- og naturhistoriske museer, men det er også utroligt interessant for os på kunstmuseerne. For her arbejdes der med at udvikle et udstillingskritisk sprog og professionalisme – jævnfør det som efterspørges af eksempelvis Ole Strandgaard (2004) og Eva Persson, som har været omtalt her på bloggen tidligere.

Grundideen er selvfølgelig, at den eneste måde at udvikle kuratering og udstillingspraksis som kvalificeret, professionelt felt går gennem en dybere forståelse for udstillingens form (gennem forskning og praksis kombineret). Det vil sige gennem det at lave udstillinger og forholde sig til dem, at skabe debat og dialog. Udstillingens form bærer udstillingens betydning – og derfor er en forståelse af formen essentiel for at kunne forstå, reflektere, kritisere og udvikle udstillingen i sig selv.

Sitet opfordrer alle museumsfaglige til at bidrage til denne dialog og det kan være et interessant sted, at stikke næsen ind hos vores norske naboer og lytte med til hvad der rører sig hos dem netop nu. Jeg er i hvert fald med på en lytter.

Standard
citat, kritik, udstilling, udstillingsdesign

“En udstilling ligner jo et kunstværk i den forstand, at den er et resultat af en række æstetiske valg. Udstillingsarbejdet indskriver sig derved i en tradition, som gør det muligt at bedømme dets kvalitet, at sammenligne og analysere resultatet. Vi ser ikke noget uafhængigt af formen. Udgangspunktet må derfor være udstillingen som form, fordi den bærer udstillingens betydning.”

–  og i mine øjne er det netop derfor, at vejen til at udvikle kuratering og udstillingspraksis som kvalificeret, professionelt felt bl.a. må nås, ved at vi opnår en dybere forståelse for udstillingens form (gennem forskning og praksis kombineret), som også kan bidrage til at udvikle et begrebsapparat som igen kan kvalificere en kritik af udstillingen som form og medie. Udstillingens form bærer udstillingens betydning – og derfor er en forståelse af formen essentiel for at kunne forstå, reflektere, kritisere og udvikle udstillingen i sig selv.

– Eva Persson i interview af Annesofie Becker (Danske Museer, årgang 26, nr. 3, 2013)

Citat
multisensorisk teori, oplevelsesdesign, Refleksion & strøtanker, udstillingsdesign, Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder

Overvejelser omkring brugen af lyd i udstillinger

Lyd skaber stemning. Det fortæller historier og giver os billedrige associationer, mens vi går og står – for modsat eksempelvis det audiovisuelle kræver den ikke, at vi ser på den, og dermed ikke lægger mærke til vores omgivelser. Lyden kan tages med, den er ikke stedbundet – og den udgør i mine øjne et aktiv, som alt for sjældent bruges i designet og tilrettelæggelsen af udstillingen. Som Merete Watt Boolsen formulerer det:

“Der er ingen tvivl om, at lyde påvirker vores opfattelse af en given situation; de kan inspirere til en bestemt sindstilstand og dermed til bestemte handlinger.“
– Boolsen, 2004:  134

Lyde kan derfor integreres aktivt i udstillingsdesignet til at aktivere særlige handlinger og særlige sindstilstande. Den kan påkalde opmærksomhed på særlige elementer eller objekter, skabe stemninger og atmosfærer, som underbygger en fortælling eller det budskab, som ønskes formidlet, og som er med til at danne ramme for den oplevelse, som finder sted i rummet.

Udstillingslaboratoriet vil jeg prøve at gøre dette i den ene af de 3 små udstillinger, som netop spiller op af det emotionelle. Det vil sige, at jeg vil bruge lyd som et strategisk middel til at:

  • underbygge en fortrolig, genkendelig atmosfære ved at integrere lyd fra et hverdagsscenarie
  • arbejde rent auditivt med hverdagselementet ved de genstande som udstilles: hverdagens lyde, vandet der koger til kaffen, bestik der klirrer, vand der løber, biler som kører forbi det åbne vindue og legende børn i gården, dæmpet snak, fugle etc
  • aktivere lyden til at slå en særlig stemning an, som vækker nysgerrighed og associationer hos den besøgende
  • skabe an afslappet stemning, som gør at folk måske nemmere føler sig tilpas (‘her er godt, rart og trygt at være’) og dermed kan danne grobund for en bedre interaktion med udstillingen (jvf. læringsteorien hvor netop tryghed udgør et essentielt fundament for at kunne indgå i læringsprocesser – se evt. Falk & Dierking, 2011; Ingemann, 2012; Lauridsen, 2011 m.fl.)

Lyden ønskes dermed brugt som et forstærkende element, som går ind og kan danne tankeramme og relationer til vores egen hverdag og på den måde koble genstandene til vores eget liv og færden. Lyden er ikke informerende, den er rent stemningsskabende og skal dermed samspille med den konkrete fysiske tilrettelæggelse og selve designet af udstillingen (designidiomerne, rumindretningen m.m.). Den kræver ikke noget af den besøgende, men udgør et lydtapet som dermed lægger sig som et formidlende lag i baggrunden, som går ind og påvirker os, når vi går gennem udstillingen.

Til formålet har jeg fundet en fantastisk kilde til netop dette formål: freesound.org – en lyddatabase under Creative Commons. Den aktuelle lydfil, jeg vil bruge er optagelsen CityStreet Summer 130620_01 af Klankbeeld, der varer 36 min. og er optaget med en mikrofon ud af et vindue. Længden og dens umiddelbart afdæmpede, men dog tilstedeværende variation gør, at det kan loopes og dermed kan spilles i hele museets åbningstid – dog uden at besøgende vil høre den samme lydbid igen og igen (hvilket ofte er tilfældet på museer og kan være enormt trættende for den besøgende – eller direkte anstrengende hvis lyden kan høres i hele lokalet eller er af en enerverende karakter, som gentages igen og igen).

Rent auditivt kan lydbidden beskrives som bestående af følgende:

  • fuglekvidder, larm af raslende bestik, enkelte biler som kører forbi uden for vinduet, dæmpet dialog (ikke udpræget sprogspecifik og dermed velegnet, da den dermed ikke fremmedgør nogle nationaliteter, eller italesætter nogle emne), enkelte host, trækfugle, ting der tabes etc.
  • Det er en meget naturlig lydstrøm, som passer til både inde- og udemiljø og giver os en følelse af at stå mit mellem begge – måske i vores hjem en dejlig sommerdag med vinduet åbent.

I Monti og Keenes undersøgelse af udstillingsdesign, fandt de at brugen af lyd (i deres tilfælde testede de dog en mundtlig fortælling, og dermed anderledes lydbrug end et atmosfærisk lydtapet – dog henviser de også til lyd og auditive virkemidler generelt) havde følgende funktioner/effekter  (Monti og Keene, 2013: 211):

  • atmosfærisk kvalitet
  • opmærksomhedsskabende
  • informativ kvalitet
  • folk bruger mere tid med objekterne, når der fortælles historier o.l.
  • bringe objekter til live

Samtidig er det en måde at skabe direkte sansepåvirkning (jf. Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011), foruden at det spiller op af en udbredt konsensus om,  at jo flere sanser vi bruger (så længe der ikke er tale om overstimulation), jo bedre lærer og husker vi, fordi flere dele af hjernen er aktiveret i at fortolke og fange oplevelsen (Clement & Sørensen, 1998: 29; Monti og Keene, 2013: 61 m.fl.). Dermed vil en udvidet, strategisk brug af flere sansestimuleringer – herunder lyd – også kunne tilgængeliggøre udstillingen til en bredere brugerskarer, idet den også spiller op af forskellige læringsstile og -præferencer (Monti og Keene, 2013: 61; Lauridsen, 2011 m.fl.). Ligesom en større mulighed for at udstillingen egentlig omdannes til et minde (og dermed læring) ved at aktivere et stærkere sensorisk input (Falk, 2009: 147).

Se evt. også indlægget At indtænke sanserne

Standard
anbefaling, eksperimentdesign, forskning, litteratur, museumsoplevelse, publikation, udstillingsdesign

Monti, Francesca og Susan Keene (2013): Museums and Silent Objetcs: Designing Effective Exhibition. Surrey: Ashgate Publishing Limited – noter og strøtanker

“Research indicates that the appearance of objects contributes to the formation of split-second assumptions that visitors involuntarily or consciously make about the depth and quality of the experience that a specific objetc can provide.”
– Monti og Keene, 2013: 2-3

– det samme må siges at kunne gælde for udstillingen som helhed, idet den netop består af objekter og paratekstuelle elementer. Dvs. at vores objekter og iscenesættelse har essentiel betydning for at motivere, engagere, skabe interesse, nysgerrighed m.m. – og hvis dette ikke vækkes umiddelbart, er det ekstremt svært at få det gjort undervejs. Her henvises til andre studier af Alt and Shaw, 1984; Bitgood, 2006; Csikszentmihaylyi and Hermanson, 1995; Shettel, 1973

I mit projekt spørger jeg om:

  • hvorfor nogle museumsudstillinger er bedre oplevelser end andre?
  • hvad der gør at folk oplever og bedømmer dem som de gør?
  • hvad er karakteristikkerne ved de besøgendes observerede adfærd (hvor de synes de har gode oplevelser)?
  • Hvad er karakteristikkerne ved de udstillinger, som bedømmes som gode oplevelser?
  • og dermed: kan man herudfra angive en række best pratice-guidelines for ‘den gode museumsoplevelse’?

Museumsoplevelsen består af følgende 3 elementer – herunder mødet mellem besøgende og objekt (Monti og Keene, 2013: 4-5)

 IMG_1768

For at analysere og få dybde er vi nødt til at se på alle 3 dele kombineret, dvs. (Monti og Keene, 2013: 4):

  • den fysiske og symbolske karakter ved objekterne
  • de besøgendes kognitive og affektive respons på dem
  • de besøgendes respons på settingen og miljøet

Monti og Keene sammenligner denne tilgang med vores måde at se film på – øjet fanges af enkeltdetaljer (objekter fx) men ser stadig helheden omkring det

Museer har været primært visuelle institutioner, der har prioriteret synet over andre sanser (fx. glasmontren) – dette har gjort at:

  • smukke og tillokkende ting tiltrækker blikket mest/først
  • objekter der ikke er dette, men som udstilles for at give dybde og større forståelse og som en vigtig del af narrativet, overses dermed ofte idet de ‘overskygges’ af de andre
  • objekter som er skabt til brug frem for beundring mister ofte betydning, når de kun udstilles til at blive set (man får dermed ikke indblik i deres egenskaber) = vigtigheden af fx. berøring

Definerer forskel mellem brugsgenstande og genstande skabt til beundring – fx. øksen og maleriet – ved at de er skabt til forskellige sanser (den ene skal røres, det andet skal ses) og dermed bør dette også afspejles i formidlingen og displayet af det

Glasmontren og tekst er ikke oplagt til at skabe nye og personlige relationer og interaktioner, og det gør at de mindre ‘visuelle’ objekter overses (Monti og Keene, 2013: 7)

Prioriteringen af synet har følgende indflydelse på to niveauer (Monti og Keene, 2013: 7):

  1. den influerer udvælgelsen: de genstande som brænder mest igennem og nemmest kan  narrativet vælges
  2. øger populariteten af visuelle objekter, og forstærker dermed negligeringen af silent objects > besøgende ser kun fragmenter af historien/helheden

Mødet mellem besøgende og genstand (Monti og Keene, 2013: 10):

  • man kan ikke forvente at alle besøgende vil engagere sig ift. alle objekterne (Monti og Keene, 2013: 10)
  • besøgende har en begrænset opmærksomhedstærskel og trættes mentalt og fysisk under et museumsbesøg
  • de bedømmer konstant hvordan de vil udnytte deres tid (Bitgood: ‘general value principle’)
  • besøgende har forskellige præferencer og interesser
  • museets opg: at facilitere den besøgende i sine valg og definere vilkårene for deres interaktion med andre objekter ud fra deres egen, personlige paramtere
  • dvs. der for museet gælder at:

“(…) the objective is to create the circumstances for an ideal encounter with every object, hence allowing gallery goers to identify, focuson and enjoy what they are interested in.”
– Monti og Keene, 2013: 10

Teoretisk grundlag:

  • til dels visitor studies (dog oftest her fokus på læring og læringsudbytte – jvf. min kritik)
  • ikke alle indikatorer af gode oplevelser kan defineres i læringsmæssige termer (Monti og Keene, 2013: 14; jvt. Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011) – de kan også udtrykkes på en af følgende måder:
  • EXPERIENCES WITH OBJECTS – forskellige former for oplevelser udover læring:
    • Cathartic: objects purge the audience’s feelings by reliving hidden impulses sorting
      them out and bringing them into harmony with more conscious aspects of life.
    • Aesthetic: ‘A sense of awe and exhilaration people feel upon seeing or hearing
      something “beautiful”.
    • Poetic: opposed to the categorical or didactic experience, it ‘draws out the profounder,
      more elusive meanings inherent in so many artefacts from our past’.
    • Introspective: the exhibition and the objects are a looking glass for visitors, who
      experience what they are capable of experiencing and who they are.
    • Flow: a specific form of enjoyment with a deep involvement and opportunity for people
      to use a wide range of knowledge, emotional sensitivity and skills.
    • Sensory: our brains are naturally programmed to draw from a range of sensory
      information on our environment, including vision, touch and hearing.
    • Memorial: as memory voice, exhibits play an active role in constructing identities and memories
    • Therapeutic: museum objects have recently been explored for th
      therapeutic work: for instance, object handling as an enrichmpnt J l Ptential in
      and hospitals.36 enrichment activity for patients
  • Teoretiske felter deres undersøgelser har bygget på:
    • design (displayteknikker og designs effekt på brugerne)
    • arkitektur (besøgsadfærd i udstillingsrummet)
    • kognitiv videnskabsteori (perception, affekt og kognition, skønhed, multisensorisk oplevelse + koncepter fra semiotik og æstetik) – note til selv: også fænomenologi
    • museum studies (herunder visitor studies, materiel kultur, museumsoplevelsesteori, kulturel værdi af objekter etc)

Det bedste museum skaber en atmosfære af fornemhed uden at den besøgende føler sig fremmedgjort eller uvelkommen (Monti og Keene, 2013: 27)

OBS! Jeg skal også lave en rumsyntaktisk analyse (diagrammatisk layout af udstilling + syns- og bevægelsesmønstre + snapshots af besøgskoncentration i rummet) + koncept checksheet med opponerende statements > giver indsigt i brugerens adfærd og bevægelse i rummet – disse udfyldes af forskeren selv ud fra observationer af brugeren.

Frem for blot en æstetisk tilgang bør designeren forholde til til design på følgende måde:

“Designer’s work should be evaluated according to the changes it induces in audiences and should be grounded on a solid understanding of human communication and cognition (Frascara, 1995: 44 i Monti og Keene, 2013: 39). This argument is particularly relevant to visitor-objects interaction, where the main concers are not the visual qualities of the exhibits, but the feelings, reactions and emotions they evoke on the viewer.”
– Monti og Keene, 2013: 39

Jvf. Jantzen, Vetner og Bouchet (2011), som netop beskriver oplevelsen som en forandring (der igangsættes af forundring og ?, og dermed er de gode oplevelser og udstillinger dem der designes til at skabe denne forandring, til at skabe oplevelse. Udstillingsdesign er derfor oplevelsesdesign, og oplevelsesdesign er design til forandring (enten fysisk, psykisk, kognitivt etc).

Udstilling i montre (som henvender sig til synet) med tekst og ord distancerer den besøgende fra objekterne – ved at bruge ordet som primære kommunikationsform negligerer og udelukker vi de andre sanser, og de muligheder som ligger gemt her:

 “By leaving the ‘cool web of language’ behind and embracing a multi-sensory approach with emphasis on the visual, people’s cognitive and emotional experiences can greatly improve.”
– Monti og Keene, 2013: 39

Men også jvf. Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011; Robetson, 2002; Howes m.fl.

Design idiomer:

  • At udstille objekter er en kunst i sig selv – derfor vækker det også særlige reaktioner hos brugeren, når denne møder displayet: instinktive, emotionelle, æstetiske eller intellektuelle (Monti og Keene, 2013: 44)
  • Dette bestemmes især af design idiomer, som udgør en række nøglekoncpeter som er ekstremt indflydelsesrige elementer på karakteren og kvaliteten af den besøgende oplevelse (Monti og Keene, 2013: 44)
  • design idiomer er displayelementer: farve, lys, tekst, brugen af rum og sammenstillingen af objekter (jvf. Thorhauge & Larsen, 2008: 51-52 om paraktekster)
  • Placeres under to hovedformer (Hall, 1987: 128 i Monti og Keene, 2013: 44):
    • 1. atmosfære (stemningen for hele udstillingen)
    • 2. handling: at påvirke handlingen og adfærden for den besøgende (fx banner der trækker i nogle retninger lyd etc), dvs. fremmer den ønskede adfærd/handling ved brug af forskellige ‘signaler’
  • designidomerne skal guide den besøgende gennem udstillinger, de skal tiltrække, fastholde, lede og guide (Monti og Keene, 2013: 45) – fx. halvt synlig tekst som lokker, dramatisk lys (forventning), iøjefaldende setup etc

Den succesfulde udstilling er magisk – den oplyser og underholde folk samtidig (Monti og Keene, 2013: 45, jvf. oplevelsesteorien der netop siger at oplevelse er underholdning og læring (i hvert fald udviklende oplevelser som er dem vi gerne skulle udbyde), Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011)

Udstillingsdesign kan ses som en salgsproces, hvor displayet tiltrække den besøgende – udstillinger = kommunikationsaktiviteter:

“Museum displays, like shop windows, are communication activities that should aspire to ‘sell’ their products, but also to ‘offer and intepretation, to propose a new angle on the familiar, to produce something brighter, loftier and more controversial than the mundane that we know and live through.”
– Monti og Keene, 2013: 45

Design idiomer:

  • At udstille objekter er en kunst i sig selv – derfor vækker det også særlige reaktioner hos brugeren, når denne møder displayet: instinktive, emotionelle, æstetiske eller intellektuelle (Monti og Keene, 2013: 44)
  • Dette bestemmes især af design idiomer, som udgør en række nøglekoncpeter som er ekstremt indflydelsesrige elementer på karakteren og kvaliteten af den besøgende oplevelse (Monti og Keene, 2013: 44)
  • design idiomer er displayelementer: farve, lys, tekst, brugen af rum og sammenstillingen af objekter (jvf. Thorhauge & Larsen, 2008: 51-52 om paraktekster)
  • Placeres under to hovedformer (Hall, 1987: 128 i Monti og Keene, 2013: 44):
    • 1. atmosfære (stemningen for hele udstillingen)
    • 2. handling: at påvirke handlingen og adfærden for den besøgende (fx banner der trækker i nogle retninger lyd etc), dvs. fremmer den ønskede adfærd/handling ved brug af forskellige ‘signaler’
  • designidomerne skal guide den besøgende gennem udstillinger, de skal tiltrække, fastholde, lede og guide (Monti og Keene, 2013: 45) – fx. halvt synlig tekst som lokker, dramatisk lys (forventning), iøjefaldende setup etc
  • Designidiomer kan være kulturelt specifikke
    • fx. farve som har forskellige betydninger i forskellige kulturer
    • fx. læser vi fra ventre-højre og forventer at det vigtigste placeres sidst, men man i Japan placerer det vigtigste i midten og resten rundt om
    • forskellige kulturelle pg uddannelsesmæssige baggrunde, vil påvirke opfattelsen af udstillingsdesignet (Monti og Keene, 2013: 45). Derfor kun analysere på danske borgere?
    • dog kan nogle friheder tages ift. disse variationer idet farve, lys or tekst altid påvirker alle besøgende (Monti og Keene, 2013: 45)
    • ved at analysere forskellig brug af disse elementer, kan man analysere hvilke display elementer der tiltrækker og fatsholder den isolerede (Monti og Keene, 2013: 45) – jvf. min problemformulering!

Farve (Monti og Keene, 2013: 46-47):

  • skaber sit eget rum og miljø
  • skaber en helhed
  • indkapsler
  • vigtigt for museumsdisplayet
  • fanger folks opmærksomhed og deres fantasi
  • kan bruges tila t skabe særlige atmosfærer
  • kan bruges til at fremme særlig adfærd hos de besøgende
  • kan brande et firma
  • interagerer med stof og display overflader for at forstærke ønsket effekt
  • alle materialer har farve
  • består af hue (især vigtig hvis der kun bruges en farve), lightness og mæthed
  • kan bruges til at sende specifikke budskaber (mere end andre fysiske karakteristika)
  • kan bruges til at påvirke besøgendes emotive/følelsesmæssige respons på udstilingen
  • forskellige farver igangsætter forskellige psykologiske responser (Monti og Keene, 2013: 47)
  • hurtigste øjenreaktion: stærke farver såsom rød og orange
  • forskellige kulturer har tildelt farver forskellige betydninger og forbinder derfor også forskellige emotioner dermed
  • trods individer varierer i farvesmagspræferencer er der generelle tendenser: de fleste har præferencer for blålige farver og bryder sig ikke om gul.

Lys (Monti og Keene, 2013: 47-49):

  • understrege formen af ting
  • highlighte kvalitet eller tekstur af materialer
  • dårlig belysning er en af hovedgrundene til at ting overses
  • lys er begrænset af hensyn til konservering + pga. fysiske rammer (budget, elinstallation etc)
  • forskellige variationer af lys kan skabe forskellige sindsstemninger (Monti og Keene, 2013: 49)
  • nødvendigt at have fleksibelt lyssystem, da forskellige materialer kræver forskelligt lys
  • de fleste foretrækker gulligt, varmt lys
  • foreslår man bruger censorer, der slukker lys når folk ikke er i lokalerne

Tekst og grafisk information (Monti og Keene, 2013: 50-53):

  • tekst er det primære (eller i hvert fald mest brugte) middel til at informere folk om ting på museet – fx. vægpaneler, datatekster, undertitler, tekstbidder etc
  • mængden af tekst er forskellig og diskuteres – for lidt tekst kan gøre at udstillingen er underfortolket og omvendt
  • datatekster skal give mening som en del af helet, frem for bare at være en tertiær ting – det samme gælder for resten af teksterne
  • hver tekst skal fungere individuelt (pga. den måde besøgende går til og fra og kun læser sporadisk)
  • skilte/udstillingstekster kan være fortolkende, ufortolkende eller interaktive (består at organiseret information og hjælper med at lade folk forstå tankerne bag udstillingen/budskabet
    • Udgør følgende typer (Monti og Keene, 2013: 50):
      Exhibition titles (1-7 words): to attract the visitor attention and to inform about the theme to identify. This is an important piece of visual and written information which sets the tone of the exhibition and helps to define its general parameters.
    • Subtitles (10-20 words): to help the visitor follow the How of information and connections between the displays.
    • Introductory labels (20-300 words): to introduce the big idea, to orientate
      visitors to the space rationale.
    • Group labels (20-150 words): to conceptually unify a specific object group
      or to introduce a sub-theme.
    • Caption labels (20-150 words): to interpret individual objects.
    • Non-interpretative labels consist of identification labels, or ID labels, donor plaques, way findings and prohibitive signs, as well as credit panels. They also include distributional material, such as gallery notes, brochures and catalogues. Labels for interactive exhibits need to be customised in order to serve the specific design of the interactive they explicate and the ways visitors may use it. They are often characterised by phrases such as ‘what to do, what to notice; what’s going on; so what?’
  • tekster kan fx. udvælge en deltaje ved en genstand og beskrive den > nøjere opmærksomhed fra den besøgende (Monti og Keene, 2013: 51)
  • Teksternes to vigtigste parametre:
    • 1. læsbarhed – både nem at se og læse:
      • afhænger af typografien, placeringen af teksten
      • blik sakl glide uhindret over bogstaver og nemt finde nye sætnings begyndelse
      • sans serif = titler, serif = brødtekst
      • god kontrast mellem tekst og baggrund (farve og lyshed)
      • 18 pt. som punktstørrelse er MINIMUM med 20 cm afstand – oftest er der mere
    • 2. klarhed – nem at forstå: afhænger bekendtheden med emnet, interessen, skrivestilen, sætningslængden og sproglige niveau

Brugen af rum og udstillingslayout (Monti og Keene, 2013: 52-53):

  • ingen regler, en konstant vekselvirkning mellem objekter og rum
  • både ‘less is more’ men også ‘more is more’ – hver strategi kræver forskellige ting
  • rekvisitter: kan være andre konstektualiserende elementer (fx. malerier, andre møbler, fotografier etc som kan synliggøres via andre medier)
  • succesrig tilgang: linke brugernes hverdags (hverdagsoplevelsen) med det udsøgte (det der udstilles)

Vores hjerne er programmeret til at trække på hele vores sensoriske input > dvs datat hentes fra alle sanser og forskning viser, at udbyttet er størst ved at bruge en strategi, som netop retter sig mod at stimulere flest mulige sanser (Monti og Keene, 2013: 61; Driver and Spence, 1998; Drivcer and Spence, 2000; Stein og Meredith, 1993; Vroomer og de Gelder, 2000) – på den måde bliver vores udbytte (læring, perception etc) størst (Robertson, 2002: 131 i Monti og Keene, 2013: 61)

  • for at skabe mening sammenholder vi de sensoriske input fra miljøet
  • vi kan vælge at vægte og bruge en sans mere end andre
  • jo flere sanser vi rbuger, jo bedre lærer og husker vi fordi flere dele af hjernen er aktiveret i at fortolke og fange oplevelsen + det kan tilgængeliggøre udstillingen til en bredere brugerskarer (her også udfordrede, handicappede etc)(Monti og Keene, 2013: 61)

Flow: en tilstand af total involvering/fordybelse (Monti og Keene, 2013: 65 – udgangspunkt i Csikszentmihaylyi, 1997):

For at opnå denne tilstand kræves følgende:

  • aktiviteten har klart fastsatte mål som kræver passende responser (ift. individet)
  • aktiviteten giver øjeblikkelig feedback
  • individets evner er fuldt involveet i gennemførslen af aktiviteten som er lige tilpas udfordrende (jvf. tilpas forstyrrelse i Peter Langs læringsteori)
  • individet er fuldstændig fokuseret grundet den totale påkrævning af mental aktivitet

Flow er overensstemmende med det filosofien betegner som en æstetisk oplevelse (Monti og Keene, 2013: 65)

Her er der store overlap med en af Jantzens bøger ang. arousal, skills og performance ! (Monti og Keene, 2013: 66)

> udfordringen skal altså tilpasses individet og situationen fra gang til gang, for at fremme det rigtige niveau af opstemthed og udfordring og dermed flow – det er sådan vi skal tilrettelægge vores displays: sikre nok stimuli til at holde interessen og give en følelse af personlig opnåelse (Monti og Keene, 2013: 66)

= svær udfordring med så brede og forskellige brugergrupper > læsning: flerlaget formidling (note til selv: som også stimulerer flere sanser og (videns)behov) idet den besøgende selv så kan vælge det niveau som fremmer den rette opstemthed og motivation til at skabe koncentration om udstillingen

En succesfuld udstilling bør aktivere og tale til flere læringsstile (Museums, Libraries and Archives Council, 2004 i Monti og Keene, 2013: 83):

  • underbyg intuition, føling, sansening og imagination såvel som traditionel analyse, meningsdannelse og sekventiel problemløsning
  • knyt an til alle fire læringsstile via forskellige kombinationer af oplevelser, refleksion, konceptualisering og eksperimentering
  • referer og lav forbindelser til folks hverdagsoplevelser når koncepter eller temaer introduceres så de virke bekendte/familiære
  • involver en vifte af folk i udviklingen af læringsmateriale og inkluder de lærende selv > displays vil appellere til flere forskellige læringsstile

For at teste teori afprøvede de noglekoncepter og værktøjer i praksis (Monti og Keene, 2013: 87):

-space syntax diagrammer

  • observationsdata
  • concept checksheets

Dette blev brugt for at evaluere og analysere større gallerier/udstillinger 

Note til selv: samme fremgang skal jeg bruge > analyser DMD ud fra følgende checksheets og Udstillingslaboratoriet også + ud fra Jantzen, Vetner og Bouchets 10 kriterier for en god oplevelse (som dog ser på hele museumsbesøget som helhed og ikke kun udstillingen)

Efterudvikling af koncepter og teoretiske ideer, skal de afprøves og de udgør samlet en værktøjskasse bestående af:

Værktøjskassen (Monti og Keene, 2013: 87):


Teoridomæner og nøglekoncepter
Arkitektur Space syntax  analyse (via diagrammisk kortlægning)
  • observering og dokumentation af cirkulation og opmræksomhed
  • observeringsark (appendix 1)
  • plantegning
Design Design idiomer: farve, lys, tekst, brug af rum og layout (jvf. parateksterne) concept checksheets med oppositionele statements (evaluering af udstillingen/galleriet)
Kognitiv videnskab Skønhed og usability; flow
Museum studies Tingenes biografi; personlige læringsstile; fortolkningsniveauer

Værktøjskassen bestod af (Monti og Keene, 2013: 87-88):

  • gallery observation record sheets (appendix 1): registrering af generel adfærd blandt besøgende ift. udstillingerne og displays
  • space syntax diagrammer: med udgangspunkt i udstillingslayoutets plan(tegning) tegnes der diagrammer af de stier/ruter som tages af de fleste besøgende
  • snapshot diagrammer: med udgangspunkt i udstillingslayoutets plan(tegning) indtegnes placeringen af besøgende (hvor stod de i selve udstillingen) med foruddefinerede intervaller
  • concept checksheets (appendix 2): optælling at ‘scoring’ ud fra oppositionelle statements under hvert nøglekoncept (sammentælles og analyseres til sidst)
  • spørgsmålsbaseret interview med besøgende (supplement til forudgående evaluering og forskningsværktøjer, se ovenstående) (appendix 3-5) > gav indsigt i de besøgendes reception af og interaktion med udstillingerne (som ikke kan fås på samme måde via analyseværktøjerne foroven)

Praktisk:

  • analyserer 3 gallerier på store London-udstillinger > note til selv: kan jeg også analysere så lille et udvalg som jeg vælger af forskellige grunde og dermed sammenholder?
  • først space syntex  og observationsdokumentation (kortlægning, tracking og observering af besøgende)
  • så concept checksheets (design etc)
  • så interview

Chap. 6: Testing the concepts in three London Museums

Alt præsenteret i kap. 1 udgør et teoretisk ramme, som kan bruges til at afdække visitor-object relationen bl.a. via praktiske værktøjer, som kan evaluere og analysere interaktionen mellem besøgende, udstilling og displays (note til selv: og udstillingsoplevelsen)

Ved at bruge værktøjskassen fik de stor indsigt i den besøgendes museumsoplevelse (selvom fokus var på besøgende og silent objetcs) (Monti og Keene, 2013: 89) > note til selv: kan dermed bruges til analyse af besøgsoplevelsen

Forskningsmetode – praktisk infodata:

  • 3  forskellige gallerier fra 3 forskellige museer (Monti og Keene, 2013: 91)
  • Periode: juli, august og september 2004
  • struktureret observation: ialt 105 besøgende
  • bevægelse tracket for 212 besøgende
  • Indsamlet data (se konkrete ark):
    • bevægelsesmønstre (visitor flow count, visotir movement tracking og snapshots af statisk stilstand)
    • struktureret observation af adfærd (observationsark)
    • noterede til tider besøgendes kommentarer i gæstebøger og besøgendes samtaler som supplement til observationer
    • ingen interviews på dette stadie (jvf. min ide om timetracking, at indsamlingen foregår adskilt)

Vedr. repræsentativitet ift. forskellige tidspunkter at observere på i udstillingerne: 

Ingen time eller dag er ens på et museum…

 “however, visitors are doing a fairly similar range of things when visiting a particular exhibition and the proprotion of people following a particular pattern of behaviour was likely to be repeated over time.”
– McManus, 2003: 26 i  Monti og Keene, 2013: 93

Dem der deltager i eksplorative og fysiske aktiviteter brugte længere tid i udstillingen (Monti og Keene, 2013: 103) > note til selv: taler for sensorisk og kropslig stimuli

Pointer der trækkes fra studie af V&A British Gallery, room 123 (Monti og Keene, 2013: 103):

  • besøgende tiltrækkes af genkendelige objekter
  • folk foretrækker simpel intuitiv og ergonomisk design som skaber mulighed for handlinger, og at det er i tæt nærhed/afstand til udstillingen
  • folk nyder at tage aktiv rolle i betydningsdannelsesprocesserne
  • nysgerrighed spiller en vigtig rolle i de valg af information, vi vælger at bruge (fx. flipdataark)
  • levende billeder og video er et medie folk reagerer postivt ift, måske fordi de er nekendt med det fra deres eget liv

Ide: loungeområder + lagdelt info

  • hvorfor ikke lave loungeområder som dobler op og muliggør mere information
  • dvs. områder som gør det rart at sidde ned, slappe af men samtidig gør, at vi kan lytte, lege med tpuch screens m.m. – disse kan komme som afbræk i udstillingerne, mellem overgange og bryde rummets design, så der dannes pauser og mulighed for ro og anden stimuli
  • jvf. popularitet på Horniman Museum (sound benches, se evt (Monti og Keene, 2013: 106)

Pointer ift. strategi og design:

  • Intutive interaktive tiltag, der er nemme at bruge og som man kan være flere forskellige folk om fatsholder folk længere tid og fremmer interessen for ting på display (Monti og Keene, 2013: 109)
  • objektsbaserede displays (fra for idebaserede) som blev præsenteret på visuelt appellerende måde har en stærk tiltrækning, fatsholdelses og kommunikationsevne ift. de besøgende (Monti og Keene, 2013: 109)
  • at tilbyde flere sensoriske dimensioner i formidlingen/tilrettelæggelsen (lyd, syn, røre) kan være en stærk strategi at arbejde ud fra idet det øger interesse m.m. (Monti og Keene, 2013: 109)

Note til selv: Pointe for brug af naturligt lys i Udstillingslaboratoriet: knytter an til ‘hverdags’-elementet, at det ikke er notorisk iscenesat

Analyserer udstillingerne ud fra

  • space syntax analysis
  • design idiomer
  • beauty and usability
  • flow
    • (påpeger at ikke alle længerevarende interaktioner har med flow-oplebelsen af gøre, men også kan skyldes minder, interesse m.m. (Monti og Keene, 2013: 123)) > vi bør dog designe udstillinger med de fire flow-parametre i baghovedet for dermed at kunne holde folk længere (Monti og Keene, 2013: 123)
    • kun delvist vellykket anvendelse idet undersøgelsen kun så på typen af interaktion og længden, men ikke fik dybdegående indsigt i folks tanker. Dette mener KEene og Monti at der er brug for at have indsig ti for at være sikre på flowopleevlsen og bedre af kunne analysere den
  • læringsmodeller og -stile
    • giver ikke plads til lige så frugtbærende interaktioner – man bør huske at læring ikke er den eneste motivation for museumsbesøget (Monti og Keene, 2013: 124)
    • mangler interviews for at give dybde og rigtig indsigt i deres læringsstil/mode

Ift. tekst – nøglepointer (Monti og Keene, 2013: 145):

  • korte tekster (jo kortere, jo flere læser dem) – fx. som gjort med umiddelbart stor succes på Textiles & Fashion Gallery på The Bowes Museum, England
  • omhyggelig placering (hvor finder man dem nemmest, og hvor er det mest logisk ift. objekterne? Men også hvorvidt og i hvilken grad man ønsker at styre forståelsen af genstanden (fx. placerer Statens Museum for Kunst datatekster til højre for kunstværket, for dermed at give mere plads til individuel fortolkning og meningsdannelse. Frem for den normale venstresidede placering, hvor vi giver styrer datateksterne ift. læseretningen og ønsker at give den besøgende informationerne hurtigst muligt)
  • stil gerne provokerende spg, så længe det er uden at tale ned til den besøgende.

Monti og Keene lavede tre udstillinger hvor de anvendte forskellige greb mod sensorisk stimulation (hørelse, syn og berøring) og bad senere de besøgende om at besøge alle tre udstillinger, for derefter at sammenholde de besøgendes præferencer og reaktioner til de forskellige displayteknikker (Monti og Keene, 2013: 178)

Note til selv: jvf. mit forsøg hvor jeg dog beholder objekterne konstant (idet jeg ikke som Keene og Monti har objektfokus), men netop sammenholder de besøgendes præferencer:

  • fordele: deres præferencer ift. farve, objekterkarakter m.m. spiller ikke ind
  • ulemper: træthed m.m. kan påvirke deres oplevelse og evaluering af de tre udstillinger

Opsummering af udstillingseksperimenter :

  • synslinie og displayelementer: (Monti og Keene, 2013: 210)
    • audiolabel alene er ikke nok til at gøre opmærksomhed på tilbuddet (fx. ikon)
    • skal være placeret direkte i synslinien (så stærk synlig placering)
    • stærke visuelle elementer/indikatorer er nødvendige hvis man skal få folk til at afvige fra deres intenderes sti
  • strategisk placering (Monti og Keene, 2013: 210)
    • det man vil have folk skal lægge mærke til, skal placeres strategisk
    • brug prominente placeringer
    • det som hører sammen skal placeres i samme display (designes og integreres med henblik på æstetiske og brugervenlige elementer)
  • levende billeder (Monti og Keene, 2013: 210)
    • tænk placering og størrelse
    • modtages generelt positivt
    • opmærksomhedsskabende
    • god fortolkning som de besøgende knyttet an til
  • farve (Monti og Keene, 2013: 2010)
    • farev tiltrækker sig folks opmærksomhed ved at skille sig ud fra resten af designet
    • bør bruges til at tiltrække opmærksomhed og indikere ‘se mig’
    • kan bruges til at differentiere information
    • kan bruges til at skelne kommunikationsniveauer for den besøgende
  • lyd (Monti og Keene, 2013: 211)
    • atmosfærisk kvalitet, opmærksomhedsskabende
    • informativ kvalitet
    • folk bruger mere tid med objekterne, når der fortælles historier m.m.
    • ‘bringe objekter til live’
  • grafisk informationsdisplay (Monti og Keene, 2013: 211)
    • fx. fotografier, tegninger, kort, timelines, infographics etc
    • sørg for direkte koblinger (fx. billede af objekt på den grafisk tekst som formidler det)
  • aktiv individuel involvering (Monti og Keene, 2013: 211)
    • besøgende nyder at kunne tage aktiv del
    • besøgende værdsætter at kunne vælge information (informationslag)
    • hands-on værdsættes
  • object-centreret display-tilgang (Monti og Keene, 2013: 212)
    • bliver bedst med multimedial tilgang
    • sørg for superlogisk og nær sammenhæng med kommunikationsmedie (tekst, audio, film etc) og selve objektet rent fysisk
  • multisensorik og multimedie display (Monti og Keene, 2013: 212)
    • multisensoriske tilgang tiltrækker og fastholder de besøgendes tilgang
    • flere medier, giver flere folk forskellige muligheder for at forholde sig til objekterne (Monti og Keene, 2013: 212)

Resultater (Monti og Keene, 2013: 259):

  • indsigt i hvad der kan bidrage til den gode museumsoplevelse
  • udviklet metodologiske værktøjer til både at designe og analysere udstillinger som skaber gievnde oplevelser for de besøgende
  • guidelines til at adressere de fire stadier i mødet mellem objekt og besøgende

Alle guidelines etc. er gode som udgangspunkter men skal selvfølelig tunes og justeres ift. individet og det enkelte museums omstændigheder, publikummet, settingen, den kulturelle kontekst (Monti og Keene, 2013: 261)

> vi kan ikke lave universelle stier og oplevelser som er ens for alle (Monti og Keene, 2013: 261; Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011 m.fl.)

De metodologiske værktøjer giver både indsigt i brugeroplevelsen, men kan også bruges til at planlægge og lave udstillinger ud fra (Monti og Keene, 2013: 262)

“The broad design strategy and visual effect of an exhibition, as opposed to the individual physical characterstics of things, can encourage satisfying and lasting experiences for vistors. On a different level, it can be argued that the atmosphere and the visual qualities of a gallery deeply influence visitors, affecting their cognitive and emotional processes, and altering their predisposition to the displays. The visual impact og both an exhibition and its content fundamentally shape the visitor experience.”
– Monti og Keene, 2013: 263

En brugerorienteret tilgang er nødt til at tage grundig højde for og have dybdegående forståelse for de synergistiske komponenter som tilsammen danner besøgsoplevelsen: miljø, besøgende og udstilling = museumsudstillingsoplevelsen (Monti og Keene, 2013: 267)

Sensorisk variation (frem for hierarkisk dominering af synet) giver en bredere indsigt i objekterne og retter sig mod et bredere publikum (Monti og Keene, 2013: 366)

Generel note til bogen: Læs den – fantastisk bog der forener teori, metodologi, praksis og forskningsdesign i ét.

Standard
citat, oplevelsesdesign, udstillingsdesign

“The broad design strategy and visual effect of an exhibition, as opposed to the individual physical characterstics of things, can encourage satisfying and lasting experiences for vistors. On a different level, it can be argued that the atmosphere and the visual qualities of a gallery deeply influence visitors, affecting their cognitive and emotional processes, and altering their predisposition to the displays. The visual impact of both an exhibition and its content fundamentally shape the visitor experience.”

– Monti og Keene, 2013: 263

Citat
forskning, inspiration, litteratur, museumsoplevelse, oplevelsesdesign, Refleksion & strøtanker, udstillingsdesign

Oplevelsesdesign -10 kriterier for gode oplevelser if. Jantzen, Vetner og Bouchet (2011)

10 Kriterier for oplevelsesdesign (Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011: 98-99):

  1. produktet skal tillade interaktivitet: forbrugeren skal kunne opleve sig selv som medskaber af oplevelsen
  2. produktet skal fremme fornemmelsen af relationen intimitet: produktet skal være personligt forpligtet på kunden og tillade, at kunden udvikler en personlig, forpligtende relation til produktet
  3. produktet skal bygge på nærhed: produktet skal tale ind til forbrugerens problemstillinger, og det skal egne sig til, at forbrugeren vil dele sine produkterfaringer med andre i sit nærmiljø
  4. produktet skal være autentisk: de værdier, som produktet udtrykker, og de materialer samt den form, det er fremstillet i og af, skal være ‘ægte’, oprindelige og oprigtigt mente
  5. produktet skal være unikt: produktet skal enten være enestående eller ikkegentageligt (fx event), stedbundet og ikke-reproducerbart (fx. lokaliteter) eller originalt og ikke-kopierbart (fx. butiks- og mærkevarekoncepter)
  6. produktet skal være involverende: det skal være sanseligt og emotionelt engagerende ved enten at virke spændende eller afslappende
  7. produktet skal være levende: det skal understøtte forbrugerens ønske om at kunne handle spontant og om at kunne lade sig rive med
  8. produktet skal være lærende: produktet skal understøtte forbrugerens erfaringsdannelse
  9. Produktet skal være interessant: det skal overraske forbrugeren ved at bryde med det ventede, kendte og dermed det forudsigelige
  10. produktet skal være relevant: produktets idé eller koncept skal være forståeligt eller transparent og skal tale til forbrugerens relevansstruktur (jvf. nærhedskriteriet)

Så hvordan forholder udstillinger sig til det? Kriterierne kan bruges som analytiske kategorier, når man ser på og analyserer udstillinger eller andre oplevelsestilbud. Men det kan i mine øjne også udgøres guidelines, som man kan arbejde strategisk med for netop at optimere ens kommunikation i mødet og dialogen med forbrugeren (museumsgæsten). Hvordan kan man bedst muligt skabe rum for forbrugeren, ved at imødekomme disse kriterier og dermed skabe mulighed for medskaben og meningsfulde oplevelser?

Standard