data, Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder, undersøgelse

Transskription

Så er jeg tilbage på pinden og gået i gang med at transskriptionen af mine 6 interviews, som jeg fik foretaget i februar sidste år. Selve interview-delen var noget mere udfordrende end forventet dengang, da det viste sig langt sværere end forventet at få folk til at deltage.

På trods af dette, er det dog rigtig dejligt, at komme tilbage ind i stoffet, men forud for og sammen med arbejdet følger også de nødvendige overvejelser af fremgang for og teknik til selve transskriptionen. En proces som uundgåeligt altid vil være præget af den, som sidder ved tasterne og har hørebøfferne på.

Jeg fokuserer dog på det, som jeg selv vil kalde en form for meningskondenserende transskriptionsteknik, hvor det for læseren skal være muligt at forstå indholdet af sætningerne under gennemlæsningen. Alt dette vil der komme mere og især meget mere sagligt om, men kort sagt tager jeg udgangspunkt i Kvales (2009) tilgang og kombinerer den med dele af Silvermanns (2009) tegnbrug i forhold til det aktuelle transskriptionsapparat i en form, der understøtter Kvales.

Ser man bort fra dette, som selvfølgelig skal diskuteres i langt større grad, er det dog rigtig dejligt at dykke ned i stoffet igen (selvom jeg altid glemmer, hvor tidskrævende processen er). Det er den perfekte måde, at komme tilbage til indholdet efter næsten et års barsel, og jeg nyder at høre forskellighederne og lighederne i folks meningstilkendegivelser og deres forskellige beskrivelser af case studiet Udstillingslaboratoriet. Mere generelle udtalelser såsom denne, kan man jo som museumsperson ikke undgå at blive helt lykkelig i låget af:

LLW:  Helt afsluttende: hvorfor går du på museum?
B: Jamen det er mit liv ((begge griner)) det er det simpelthen.

Næste skridt herefter bliver at gå i gang med at kode og kategorisere m.m., så vel som at gennemse de mange, mange optagelser af folk i selve udstillingen. Og måske et endnu uafgjort punkt: indtastningen af de kvalitative meningstilkendegivelser fra de i alt 1500 spørgeskemaer, som er indleveret. Jeg gør brug af Nvivo til behandling og strukturering af stoffet, og er ved at gøre mig rigtig bekendt med programmet på et mere intimt plan undervejs i arbejdet. Indtil videre kan det varmt anbefales, og jeg vil på et senere tidspunkt – når jeg har et større kendskab at trække på – lave et særskilt indlæg om netop mine erfaringer med dette program.

 

Reklamer
Standard

cirkeldiagram

Den første registrering af spørgeskemaer fordelt på alder og køn og udstillingspræferencer er nu lavet. Indtil nu, har i alt 778 personer udfyldt spørgeskemaer. Herudover kommer 101 som måtte kasseres på utilstrækkelig information – og de spørgeskemaer som yderligere udfyldes på museet, mens jeg er her i Leicester, og den sidste måned (februar) inden udstillingen lukker. Jeg regner dermed med at runde de 1.000 besvarede spørgeskemaer, hvilket er ganske imponerende i mine øjne. Spørgeskemaerne har været tænkt som en måde at skabe en form for statistik over præferencer blandt de besøgende, og til at få et umiddelbart om end ikke nødvendigvis repræsentativt indblik i deres personlige argumenter for deres enkelte valg ud fra en meget kortfattet og lavpraktisk tilgang, der maksimalt måtte tage 2-5 minutters tid. Det er derved ikke dybdegående data, der er eftersøgt her, men data som er værdiladede og samtidig rummer nogle brugbare, rent demografiske data.

En kort opgørelse her viser dermed fordelingen af stemmer fra hhv. danske og udenlandske besøgende. Som man kan se lægger fordelingen sig relativt ens trods dette skel, og det er rimeligt tydeligt hvilken udstillingsstrategi og -design, der har haft den største popularitet blandt de besøgende: den affektive (Det man ejer, er man selv?). Argumenterne herfor er gennemgående det taktile element, at man kan røre og at tingene er indsat i en personlig og genkendelig kontekst, som giver dem mening for den enkelte og relaterer sig til deres eget liv og hverdag. Sagt på en meget grov og meget generaliserende måde. Dette skal jeg selvfølgelig arbejde videre med, ud fra de besvarede spørgeskemaer, hvor næste skridt er at få indtastet kommentarer/argumenter m.m.

Det er dog især interessant, hvor lille tilslutning den første af Udstillingslaboratoriets udstillinger “Attraktive ting fungerer bedre” får (hhv. 12 og 13%). En udstilling som udgør stereotypen for den klassiske, æstetiske formidlingsform og udstillingsdesign, som især er fremherskende på kunstmuseerne – og måske endda den mest fremherskende udstillingstype generelt. Ikke at jeg mener, disse data er statistisk repræsentative eller direkte overførbare som sådan, men det er dog noget tankevækkende – og alligevel ud fra min formidlingsoptik ikke overraskende.

Samtidig kan jeg sige, at denne stemmefordeling også er relativt ens for den måde, udstillingerne modtages på på tværs af de forskellige aldersgrupper – om end fordelingen ikke alle steder er lige ekstrem (se søjlediagrammer forneden). Samtidig afspejler det også nogenlunde den stemmefordeling, som har været gældende ved bold-afstemningen fysisk i Tænktetanken indtil nu.

Jeg glæder mig til at se om denne foreløbige opgørelse bliver underbygget af de sidste to måneders data frem til udstillingslukningen i marts, eller om der her vil ses en forskydning.

grad_dk

stememfordeling_aldersgrupper

brugerundersøgelser, eksperiment, forskning, information, museumsoplevelse, udstillingsdesign, Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder, undersøgelse

De første spørgeskemadata – datavisualisering

Billede