Igår åbnede vi Udstillingslaboratoriet – Hverdagsdesign på 3 måder. Det var en utroligt god aften, og alle var meget positive. I alt blev 50 spørgeskemaer (!) besvaret og der blev opsat en del post-its og foruden kommet med en masse gode, konstruktive kommentarer og observationer fra dem som havde lagt vejen forbi. Det var en virkelig god start – og allerede idag har det været fantastisk at gå rundt og snuse mellem de besøgende og se hvordan folk reagerer på udstillingen.

Og bedst af alt: jeg har allerede lært noget, og det blev imorges implementeret i udstillingen inden vi åbnede for dagens gæster. Det drejer sig om visuel hukommelse og rumlig orientering hos de besøgende – og clashet mellem hvad man som kurator og udstillingsarkitekt tror giver mening, og hvad der så rent faktisk gør det i praksis.

I udstillingens feedbackrum Tænketanken  giver vi jo mulighed for at folk kan give feedback. To af formerne er hhv:

  • post-it væg hvor man kan skrive ét (eller flere) ord ud fra hver udstillingstitel
  • ‘stemmeurne’ hvor man stemmer på den udstilling, man bedst kunne lide, ved at lægge en bold i en akrylkasse, så det hurtigt bliver synligt for alle hvilken vej vinden blæser.

Disse var opsat/stod i en række på tre (se billeder) placeret efter udstillingernes rækkefølge i læseretning. Dvs. med den første udstillingen længst til højre og den sidste længste til venstre. Ligeledes var der sat titel på i den font, som kendetegnede den enkelte udstillings visuelle identitet.

Arkitekten Benjamin Isak Schlifer Monrad og jeg havde diskuteret følgende:

  • var denne placering logisk (nok) med læseretning og visuel identitet som indikator? Dvs. kan folk huske det når de kom ind i Tænktetanken, havde de lagt nok mærke til forskelligheden og ordlyden/titlerne? Var den visuelle hukommelse mon tiltstrækkeligt?
  • skulle stemmeurnerne også placeres i den rumlige orden de optrådte i i rummet inden Tænketanken? Dvs. med den bageste udstilling længst til venstre og den første længst til højre, så man mimede den rumlige orientering fra selve udstillingsrummet?
  • skulle hver udstilling have et nummer fra 1-3 inde i selve Tænketanken, som kunne hjælpe folk til at huske i hvilken rækkefølge (forudsat de har set dem en efter en efter at have entreret museet) de havde set udstillingerne – og dermed sikre at de huskede de rigtige udstillinger ift. hinanden når de kommenterede?

Vi besluttede os for først at køre med den visuelle og sproglige hukommelse – altså at udstillingstitlerne og den grafiske identitet/visuelle udtryk var nok til at folk kunne skelne.

Men vi skulle blive klogere (heldigvis). For allerede på åbningsaftenen kunne vi høre og se at folk var i tvivl – hvad var det nu den første udstilling hed? Var det den som var blå eller brunlig? Var det den stemmeurne, som stod længste til venstre ligesom i udstillingen eller den længst til højre? osv.

Min umiddelbare konklusion herpå var hurtig: visuel og sproglig hukommelse til at huske og genkalde umiddelbart efter er ikke nok. Der skal fuld udblæsning på pædagogikken og klarheden, især i et sådant projekt som dette, hvor jeg skal bruge data, og derfor skal være sikker på, at folk har fået sat deres sedler, kommentarer, bolde o.l. ved det sted, de rent faktisk mente og ville.

Idag tog jeg derfor straks handling inde i Tænketanken inden udstillingen åbnede for vores alment besøgende publikum:

  • jeg gav udstillingstitlerne numre fra 1-3 som dermed underbyggede den rækkefølge de optræder i i udstillingsrummet
  • jeg sikrede at den rumlige orientering blev underbygget ved at rykke rundt på stemmerurnerne, så de afspejlede rummet man har ryggen mod og kommer fra (selve udstillingsrummet), når man lægger sig stemme med bolden

På den møde imødekommes både rumlig orientering, visuel og sproglig hukommelse foruden udstillingens interne opbygning og rækkefølge af udstillingerne. Hvormed korrekt og tiltænkt placering af feedbackdata gerne skulle sikres i større grad ved at undgå evt. tvivl og usikkerhed hos den besøgende.

Et par andre gode pointer fra aftenen (frit citeret):

  • ung kvinde, 27 år:

“det at gå fra ét rum hvor man må røre (og lige skal overvinde rent faktisk at gøre det, når man er på museum), og til et rum hvor ting står fremme, men man ikke må rører var svært. Man havde utroligt meget lyst til at røre, nu man lige havde gjort det. Når man så gik tilbage i det andet rum igen, fik man til gengæld en større opleevlse: for nu gik man for alvor i lag med tingene og interagerede med det i endnu større grad, for nu var man helt sikker på at man måtte – og at man skulle tage chancen mens den var der. “

 

  • kvinde i midt-40’erne:

“det at der er hængt noget op foran rummene fungerer utroligt godt. For det første fordi det får én til at stoppe op og rent faktisk læse teksterne, som er derude på forhænget. For det andet fordi det gør én bevidst om at nu går man ind i et nyt og andet rum – og det er noget man skal forholde sig til.”

Dejligt allerede at få den form for feedback og blive det klogere allerede på åbningsaftenen!

 

Reklamer
brugerinddragelse, brugerundersøgelser, forskning, Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder

Udstillingslaboratoriet – 1. læringspointe: visuel hukommelse og rumlig orientering

Galleri
brugerinddragelse, information

Udstillingsobjekter

Den legendariske Vip skraldspand (1939). Et af de objekter som nok vil kunne ses på udstillingen.

Den legendariske Vip skraldspand, designet af Holger Nielsen i 1939. Et af de objekter som nok vil kunne ses på udstillingen.

Netop nu sidder jeg og er ved at udvælge de cirka 25 genstande, som skal med på udstillingen Udstillingslaboratoriet – Hverdagsdesign på 3 måder til efteråret. Selve udvælgelsen af objekter er altid svær – især når det kun er ganske få man kan, vil og skal udstille. Der er mange hensyn af tage – kvalitet, repræsentativitet, interesse, formidlingspotentiale, gyldighed, genkendelighed, overraskelsespotentiale etc. – og samtidig skal det selvfølgelig understøtte udstillingens tema: det skal være design fra hverdagen – både det vi kender ualmindeligt godt (genkendelsens glæde er ofte stor), men også det vi ikke nødvendigvis er stødt på eller har tænkt over som hverdagsdesign.

En udstilling skal skabe et vist element af genkendelighed – for dermed at skabe en tryg ramme for den besøgende, som skaber basis for, at man som museumsgæst gerne vil indgå og tage del i udstillingen ved at investere sin tid. Det kan være gennem sine objekter, sin form, sin formidling osv. Men en udstilling skal også vække nysgerrighed, gøre os interesserede og åbne vores øjne for det nye og ukendte eller dimensioner af et ellers velkendt objekt, som vi så får mulighed for at se på helt ny. Det er her udstillingsarbejdet bliver rigtig interessant – for det er især her vi som fagpersoner kan formidle al vores viden og virkelig udfordres. For formidling er svært, for hvordan forener man bedst muligt en tung faglig viden med en spiselig form, som ikke taler til men med den besøgende?

Museumsudstillingen skal ikke være en oplysende monolog, som forelæseren til salen af studerende. De fleste undersøgelser jeg kender til, viser at de færreste lærer eller husker bedst på denne måde – ligesom oplevelsen i sin helhed forringes. I stedet skal det være en dialog – mellem museets viden og den besøgendes tanker. Hvilket vil sige, at vi som museets repræsentanter og stemmer, skal sørge for at gøre plads til dette i vores udstillinger. En af måderne at gøre dette på er selvfølgelig gennem selve tilrettelæggelsen – men også ved at vælge objekter som vi mener netop kan åbne op for sådan en dialog, og herigennem en større oplevelse og forståelse af design som begreb.

Standard
brugerinddragelse, information

Designmuseum Danmark på Instagram

Designmuseum Danmark på instragram - artikel i Politiken søndag d. 21.04.2013

Designmuseum Danmark på instagram – artikel i Politiken søndag d. 21.04.2013

Designmuseum Danmark er kommet på Instagram – fordi Museet – ligesom bloggen her – gerne vil give jer mulighed for at kigge lidt ind bag facaden, for at se hvad det er vi går og tumler med.

Politiken skrev om det søndag d. 24.04.2013 – og du kan følge os på @designmuseum.

Standard
information, koncepter, udstillingsdesign

Hverdagsdesign på 3 måder

Hverdagsdesign på 3 måder: et udstillingskoncept under udvikling. Illustration: Jarl Christian Axel Hansen

Hverdagsdesign på 3 måder: et udstillingskoncept under udvikling. Illustration: Jarl Christian Axel Hansen. Foto: Pernille Klemp

En udstilling, tre iscenesættelser, din mening. Udstillingen“Hverdagsdesign på 3 måder” viser hverdagsdesign; det design vi alle kender og holder af, men som vi også nogle gange glemmer – eller måske ikke tænker på – er ‘design’. Men det er samtidig også et eksperiment. For hvilken af de tre iscenesættelser er bedst? Designmuseum Danmark inviterer dig ind i et udstillingsunivers, hvor museet kombinerer det genkendelige og nære design, vi har i vores hjem og hverdag, med en eksperimenterende formidling, som viser den samme udstilling – men på 3 helt forskellige måder, som giver 3 helt forskellige oplevelser. For bagefter at åbne op for netop din mening.

Ovenstående er en appetizer til det udstillingsprojekt, jeg arbejder på netop nu og som åbner på Designmuseet omk. oktober 2013. Et projekt som både skal udgøre en lille, sjov og anderledes udstilling, men som også skal bruges til at indsamle empiri og gøres mig klogere på, hvad det er som museumsgæsten synes fungerer og skaber de bedste og mest givende oplevelser.

Konceptet er simpelt: de samme 25 genstande udstilles i 3 forskellige iscenesættelser ud fra hhv. æstetiske, didaktiske og affektive udstillingsprincipper. Når den besøgende har været gennem alle tre udstillinger, kommer han/hun ud i et zoneområde i bunden af udstillingen: ‘write, draw, reflect, think, vote’ og afslappet, loungestemning opfodrer nu den besøgende til at give sin mening til kende. Hvad var godt, hvad var skidt, hvilken udstilling var bedst? Den besøgende kan bruge forskellig midler, alt efter havd han/hun føler sig mest tryg ved – bl.a.

  • tablets: mulighed for at kommentere digitalt – både ved at besvare spørgeskema men også ved at kunne skrive mere reflekterende kommentarer
  • votingpoles: 3 plastikrør som markerer hver af de 3 udstillinger (de 3 principper) og spørgsmålet ‘Hvad kunne du bedst lide – stem på din favorit’. De de besøgende kan kaste små bolde i det rør, som markerer den udstillingsform de syntes bedst om > visualisering som er synlig for både os og de besøgende, brugerinddragelse og transparens
  • Post-it: analog feedback funktion (som dermed ikke skaber digitalt skel mellem aldersgrupper, men åbner op for alle som kan skrive) – fx. skriv/tegn dine tanker om udstillingen, hvad er godt design for dig? – skriv/tegn hvad du synes godt design er, hvor møder du design i din hverdag?

Udover alle disse forskellige data som indsamles løbende fra de besøgende, skal udstillingen også udgøre et case study, hvor der dykkes ned i kvalitative, dybdegående empiriindsmaling. Overordnet gøres et via

  • fokusgrupper, c. 50 prs. fordelt på alder og segmentering – både brugere og ikke-brugere, familier etc.
  • Indbydes på forskellige tidspunkter hvorefter der afholdes fokusgruppeinterviews
    • fokusgruppeinterviews med aldersinddelte besøgsgrupper – evt. suppleret med dybdegående semistrukturerede forskningsinterviews

Jeg er derfor også meget interesseret i at blive kontaktet (lwe @ designmuseum.dk) , hvis nogen skulle have lyst til at deltage i en sådan fokusgruppe, når udstillingen åbner.

Det overordnede forventede udbytte – selvfølgelig udover en sjov, berigende og interagerende udstilling er:

  • stærk udstilling med åben og eksperimenterende profil og bred målgruppe
  • brugerinddragelse og -debat
  • synlighed som transparent og lyttende institution
  • brugerdata til projekt og dokumentation af brugeroplevelse – både kvalitativt og kvantitativ
  • design som hverdagskultur – og noget for os alle
  • en bredere forståelse af hvad design er og kan være – indblik i brugernes syn

Jeg håber at dem af jer, som læser dette vil kigge forbi når udstillingen åbner – og også gerne deltage eller give feedback i den idéudvikling, som også vil blive en del af bloggen her.

Standard