citat, definition, designhistoriografi

“Designhistoriografi betyder ganske enkelt at etablere en metaramme i forhold til den designhistoriske praksis. Designhistoriografi former sig som refleksioner over designhistorieforskningen og -skrivningens hidtidige fortjenester og, sædvanligvis i endnu højere grad, forsømmelser. Hvad  omfatter designhistories genstandsfelt egentlig? Hvilke udviklingslinier skal der fokuseres på? Hvilke forklaringstyper er relevante? Hvilke kriterier bør ligge til grund for vurderingerne? Og er det overhovedet designhistorikerens opgave at vurdere? Det er designhistoriografiens typiske og tilbagevendende spørgsmål. Designhistoriografiens akademiske funktion kan siges at være at frembyde et ” rum” for diskussion eller markering af bud på det designhistoriske arbejdes opgaver, problemer og ideelle form fremover.”

Reklamer

Jensen, Hans Christian (2001: 4) – om designhistoriografi

Citat
brugerinddragelse, definition, forskning, Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder

Formativ evaluering

Udstillingslaboratoriet er jo et eksperiment, hvis mål er at få indblik i brugerens oplevelse af udstillingens tre iscenesættelser og scenografiske så vel som formidlingsmæssige valg – ved simpelthen at danne basis for brugerinteraktion og brugerfeedback.

Formålet med udstillingen er dermed at afprøve formidlings- og designprincipper i praksis, for dermed at spørge ind til hvordan det opleves etc. Dette er selvfølgelig ikke et objektivt studie, men et kvalitativ studie af brugernes individuelle, subjektive meninger, oplevelser og tanker, som dermed kan analyseres og kategoriseres for (måske) at kunne pege i retning af nogle generaliseringer, som udpeger særlige fokusområder, indsatsområder, tendenser m.m. Eksperimentet handler derfor også i høj grad om formativ evaluering. Dvs. evaluering som defineres som følgende:

Formativ evaluering. Grundlæggende kan evaluering have to funktioner, den kan enten være formativ eller summativ. Formativ evaluering er et pædagogisk redskab. Den enkelte bliver evalueret med henblik på, hvordan han eller hun kan videreudvikle sine kompetencer. Man finder ud af, hvor den enkelte står. Ud fra det kan man tilrettelægge det fremtidige læringsforløb bedst mulig, f.eks. en uddannelsesplan på en skole eller et oplæringsforløb på en virksomhed. Realkompetencevurderingen er forstået på denne måde et centralt led i en læringsproces.”

– Kilde: Dansk Folkeoplysnings Samråd (06.06.2013)

Formativ evaluering adskiller sig fra summativ evaluering ved, at resultaterne fra den formative proces (dvs. evalueringerne af de tre udstillinger) skal skabe forbedringer (indsigt, løsnings- og udviklingsforslag – hvad fungerer, hvorfor, hvordan og kan vi udvikle dette?) frem for blot at fungere som en opsummering af disse resultater (god/dårlig udstilling). Principperne ved formative evaluering kan anvendes til at identificere områder, der kan forbedres og til at fremme konstruktive lærings- og oplevelsesmiljøer.

Fokus for den formative evaluering er dermed en evaluering af hver af de tre udstillinger – med henblik på hvordan de kan udvikles, ved simpelthen af bedømme og evaluere dens nuværende form. Ud fra evalueringen – som varetages af de besøgende i feedbackrummet og af mig via interviews med og time-tracking af museumsbesøgende – kan jeg dermed få indblik i hvordan udstillingsoplevelsen bør udvikles i sin form som oplevelsesdesign og oplevelsesmedie.

Den formative evaluering af Udstillingslaboratoriet giver dermed bl.a. anledning til følgende refleksioner:

  • Hvordan tilrettelægges og varetages den bedste mulige formative evaluering?
  • Hvordan sikrer man ressourcer til brugerdeltagelse, og at brugerne føler sig repræsenteret og føler ejerskab, således at de tør, vil og kan deltage og fortælle om deres oplevelse – kort sagt: at de rent faktisk gerne vil  evaluere? (her tror jeg i høj grad det handler om at delagtiggøre dem i hvad udbyttet er – for både dem og os)
  • Hvilke evalueringskompetencer bør jeg som kurator overgive til de deltagende brugere? (hvordan jeg
  • Hvordan bør og kan udviklings-, forbedrings- og forandringsprocesserne/områderne organiseres i fremtidens udstillingsdesignpraksis på Designmuseum Danmark ud fra de forekomne resultater?
Standard
definition, forskning, oplevelsesdesign, oplevelsesteori, Refleksion & strøtanker

Oplevelsesdesign handler om at tilrettelægge rammer, udvikle genstande og planlægge situationer eller hændelsesforløb, som skaber kvantitative ændringer i sansningen, der kan foranledige til kvalitative forandringer i anskuelsen.”

Citatet, som udgør en sigende og i mine øjne vellykket definition af oplevelsesdesign ved at rumme både kvantitative (målbare) og kvalitative (subjektive) dimensioner, er fra Jantzen, Vetner og Bouchets Oplevelsesdesign (2011: 165). Yderligere påpeger Jantzen, Vetner og Bouchet, at oplevelsesdesign er en æstetisk praksis, som ikke skal tilrettelægge processer og skabe produkter, der på alle måder matcher forbrugerens ønsker, forestillinger og vaner – og at det er på dette punkt at oplevelsesdesign adskiller sig fra brugerdrevne og markedsdrevne designprocesser. I stedet handler det if. Jantzen, Vetner og Bouchet om at bevæge brugeren – og gerne også på måder, de ikke havde forestillet sig det, således at der skabes udviklende oplevelser, nye erfaringer og justerede forventninger. Dermed mener de, at oplevelsesdesign bliver til designdreven innovation (Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011: 165)

En tilføjelse hertil og tanker omkring det, er dog, at jeg fuldt ud giver Jantzen, Vetner og Bouhcet ret i, at vi ikke bare skal give brugerne – i mit tilfælde de museumsbesøgende – alt det de vil have. For de ved nødvendigvis heller ikke alt, eller hvad de vil have. Men vi er nødt til at møde vores besøgende, hvor de er (jvf. Jantzen et al.’s vægtning af, at oplevelsesdesignet ikke skal matche brugerens ønsker til punkt og prikke – og dermed underforstået dog stadig en stor del af dem), og imødekomme nogle af deres forventninger og ønsker – men netop samtidig overraske dem, så de kan forundres og måske endda også forandres (jvf. Jantzen, Vetner og Bouchets, 2011). Hvis ikke vi ved noget om, hvordan brugerne oplever (læs: og erfarer) vores oplevelsestilbud (læs: udstillingerne), kan vi ikke skabe disse rammer, som oplevelsesdesignet netop drejer sig om. Og vi kan derfor heller ikke bryde med forventninger, og dermed heller ikke skabe nye erfaringsdannelser og justerede forventninger som kan blive til udviklende oplevelser og længerevarende (ubevidste) læringsprocesser.

Før man arbejder med oplevelsesdesign ift. udstillingen som medie og oplevelsestilbud, er det dermed i mine øjne essentielt først og fremmest at:

  1. forstå hvad en oplevelse er (jf. Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011)
  2. have indsigt i hvordan de besøgende oplever museumsudstillingen – også gerne udstillinger på forskellig form, dvs. der er udformet som forskellige oplevelsestilbud (dette prøver jeg via udstillingen Udstillingslaboratoriet)
  3. have indsigt i hvilke forventninger de har til en museumsudstilling (for dermed at kunne udfordre/bryde med dem og rykke de besøgende som individer ved at overraske dem)
  4. forstå hvordan udstillingen fungerer som oplevelsesdesign og -tilbud (ved at analysere den form oplevelsesform, men også ved at udforske netop brugernes perspektiv)

Oplevelsesdesign – en definition, og punkter man bør huske, før man kaster sig ud i arbejdet med det

Sidebemærkning
forskning, oplevelsesteori, Refleksion & strøtanker

Det engelske ord experience dækker både det, vi på dansk betegner ‘erfaring’, og det vi kalder ‘oplevelse’. Idet oplevelser og erfaringer er uadskillelige og vekselvirkende – idet vi vælger oplevelsestilbud på baggrund af vores erfaringer, og samtidig danner nye erfaringer, som kan justere vores fremtidige forventninger (og adfærd) i nuet og efter at vi oplever (jf. Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011) – vil jeg dermed også bruge ordet ‘oplevelse’, som en betegnelse der rummer både den klassiske dimension af oplevelsen som udviklende og underholdende, men også som en erfaringsdannende proces. Det vil sige, forstået som det engelske ord ‘experience’.

På den måde vil jeg også arbejde i tråd med Jantzen, Vetner og Bouchets definition af oplevelsen (2011: 153):

“Oplevelser er ændringer i organismens tilstand og adfærd, som kan (men ikke behøver at) bryde med hidtidige forestillinger og opfattelser, hvilket kan (men ikke behøver at) føre til en udvidelse af selvforståelsen, en mere nuanceret indsigt og/eller et større erfaringsgrundlag, som i sidste ende kan (men ikke behøver at) danne nye rutiner.”

– som rummer både den æstetiske/kropslige/fysiologiske dimension og den mentale/kognitive/refleksive og det erfarings- og læringsmæssige perspektiv. Og som samtidig (jf. gårsdagens indlæg) spiller op af, og demonstrerer oplevelsesteoriens i mine øjne sammenhæng og samspil med læringsteorien – netop fordi begge dele handler om erfaring og udvikling.

Oplevelsen – en definition

Sidebemærkning