Designmuseum Danmark, formidling, forskning, museum, seminar

Designseminar på Designmuseum Danmark

Deltag i designseminaret “Design som kulturarv – i fortid, nutid og fremtid på Designmuseum Danmark – det andet i en seminarrække arrangeret af CBS, Designmuseum Danmark (DMD), Dansk Design Center (DDC) og Det Kongelige Danske Kunstakademis Designskole (KADK).

Oplægsholdere:

  • Laura Liv Weikop, ph.d.-stipendiat, Designmuseum Danmark og Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
  • Christian Holmsted Olesen, Udstillings- og samlingschef ved Designmuseum Danmark
  • Oplæg v/Sabina Michaëlis, ph.d.-studerende på SDU
Reklamer
Standard

Udstillingsudvalget, som skal med på udstillingen Udstillingslaboratoriet – Hverdagsdesign på 3 måder, er så småt ved at tage form. Udvælgelseskriteriet er at præsentere en spændvidde af dagligdagsobjekter som spænder fra klassikere som Herbert Krenchels Krenitskål – som giver os nydelse i hverdagen gennem sin skønhed og skulpturelle formgivning – og Jørgen Nørgaards ikoniske hverdags-t-shit til mindre velkendte, men livsnødvendige og ofte mere (bogstaveligt talt) hengemte objekter såsom Coloplasts stomiposer. Fokus er på det industrielle design til både store og små, fra køkken til krop – og at alle objekter skal være i produktion idag, enten som relativt nye designprodukter eller klassikere som har holdt ved og stadig indgår som en integreret og naturlig del af vores hverdag. På den måde tager udstillingen også teten op fra tidligere udstillinger på museet såsom – Jasper Morrisons Danish Design – I Like it! (2011) og især Lars Dybdahls Industrielle ikoner (2004) ved på miniformat at hylde designproduktet som noget jordnært, brugbart og menneskeligt, frem for som noget ophøjet, elitært og rent æstetisk.

Indtil videre tæller listen i alt  17 objekter: PH50 (2008), Margretheskålen (1954), AJ Bestik (1957), Blå Mega Riflet (2000), Opvaskebalje designet af Ole Jensen (2002), Legoklodsen (1958), Søpapegøjen designet af Kay Bojesen (1954),Myren – 3100 (1952), Nørgaard paa Strøget no. 101 (t-shirt, 1967), FlexTouch – insulinpen, Stomipose & kobling, VIPP13 skraldespanden (1939), ReSound Verso 62 RIE (Receiver-In-The-Ear)-høreapparat (2010), Carlsberg Pilsner – etikette/label (1904) & DS 53 flaske/bottle (1949/1962), Toddler bestik (2009), Krenitskålen (1953/2012) og Hallingdal tekstil (1965).

Bag Facaden, Designmuseum Danmark, udstilling, Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder

Bag Facaden: genstandsudvælgelse part I

Galleri

folderopslag

Årsfolderen 2013 – opslag: Udstillingslaboratoriet. Design og illustration: Jarl Christian Axel Hansen. Foto: Pernille Klemp

Designmuseum Danmark, koncepter, udstilling, Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder

Årsfolderen 2013 – opslag

Billede

nomineret

Designmuseum Danmark er i år nomineret til AOKs pris Byens Bedste og vi har brug for din stemme, hvis du synes vi fortjener titlen som Byens Bedste Museumsoplevelse 2013.

Begrundelsen for nomineringen lyder således – hvilket i mine øjne er særligt dejligt, eftersom at jeg kuraterede udstillingen sammen med Lars Dybdahl:

”Det var særdeles populært, da Designmuseum Danmark i en stor særudstilling viste pladecoverets grafiske udvikling. Udstillingen PLADECOVERS – VINYLENS REVIVAL markerer sig ikke kun ved at være anderledes interessant, men også ved at ramme den brede befolkning. Ung som gammel.”

Du kan stemme på Designmuseum Danmark som Byens Bedste Museumsoplevelse på
AOKs hjemmeside – eller SMS til 1929, skriv ‘BB13 Museum’.
Herefter modtager du et link til afstemningssiden Byens Bedste Museumsoplevelse (hvor vi naturligvis håber, du stemmer på Designmuseum Danmark).

Afstemningen løber frem til 13. maj.

Designmuseum Danmark, information, udstilling

Nomineret til Byens Bedste Museumsoplevelse 2013

Billede
brugerinddragelse, information

Udstillingsobjekter

Den legendariske Vip skraldspand (1939). Et af de objekter som nok vil kunne ses på udstillingen.

Den legendariske Vip skraldspand, designet af Holger Nielsen i 1939. Et af de objekter som nok vil kunne ses på udstillingen.

Netop nu sidder jeg og er ved at udvælge de cirka 25 genstande, som skal med på udstillingen Udstillingslaboratoriet – Hverdagsdesign på 3 måder til efteråret. Selve udvælgelsen af objekter er altid svær – især når det kun er ganske få man kan, vil og skal udstille. Der er mange hensyn af tage – kvalitet, repræsentativitet, interesse, formidlingspotentiale, gyldighed, genkendelighed, overraskelsespotentiale etc. – og samtidig skal det selvfølgelig understøtte udstillingens tema: det skal være design fra hverdagen – både det vi kender ualmindeligt godt (genkendelsens glæde er ofte stor), men også det vi ikke nødvendigvis er stødt på eller har tænkt over som hverdagsdesign.

En udstilling skal skabe et vist element af genkendelighed – for dermed at skabe en tryg ramme for den besøgende, som skaber basis for, at man som museumsgæst gerne vil indgå og tage del i udstillingen ved at investere sin tid. Det kan være gennem sine objekter, sin form, sin formidling osv. Men en udstilling skal også vække nysgerrighed, gøre os interesserede og åbne vores øjne for det nye og ukendte eller dimensioner af et ellers velkendt objekt, som vi så får mulighed for at se på helt ny. Det er her udstillingsarbejdet bliver rigtig interessant – for det er især her vi som fagpersoner kan formidle al vores viden og virkelig udfordres. For formidling er svært, for hvordan forener man bedst muligt en tung faglig viden med en spiselig form, som ikke taler til men med den besøgende?

Museumsudstillingen skal ikke være en oplysende monolog, som forelæseren til salen af studerende. De fleste undersøgelser jeg kender til, viser at de færreste lærer eller husker bedst på denne måde – ligesom oplevelsen i sin helhed forringes. I stedet skal det være en dialog – mellem museets viden og den besøgendes tanker. Hvilket vil sige, at vi som museets repræsentanter og stemmer, skal sørge for at gøre plads til dette i vores udstillinger. En af måderne at gøre dette på er selvfølgelig gennem selve tilrettelæggelsen – men også ved at vælge objekter som vi mener netop kan åbne op for sådan en dialog, og herigennem en større oplevelse og forståelse af design som begreb.

Standard
brugerinddragelse, information

Designmuseum Danmark på Instagram

Designmuseum Danmark på instragram - artikel i Politiken søndag d. 21.04.2013

Designmuseum Danmark på instagram – artikel i Politiken søndag d. 21.04.2013

Designmuseum Danmark er kommet på Instagram – fordi Museet – ligesom bloggen her – gerne vil give jer mulighed for at kigge lidt ind bag facaden, for at se hvad det er vi går og tumler med.

Politiken skrev om det søndag d. 24.04.2013 – og du kan følge os på @designmuseum.

Standard
Designmuseum Danmark, information

Årsberetning 2012

Designmuseum Danmarks Årsberetnign 2012.

Designmuseum Danmarks årsberetning 2012.

Museets årsberetning er færdig og på vej i trykken. Her beskrives hvad vi har lavet, resultaterne, projekterne og årets gang på museet – på en stram grafisk form, som giver indsigt i hvad der sker på museet i bred forstand både med hensyn til projekter og mennesker.

Mit forskningsprojekt er selvfølgelig også en del af det, om end det har udviklet sig en del under selve redigeringen og tilblivelsen af årsberetningen. På den måde illustrerer det også hvordan hele projektet konstant udvikler sig – og forhåbentligt bliver ved med det gennem hele forløbet.

Årsberetningen giver et overbliksbillede af museet og det der fandt sted i 2012 – samtidig med at det sætter ansigt på nogle af de mennesker, som tilsammen udgør museet og dets projekter.

Årsberetningen kan findes og læses her

Standard
koncepter, udstilling

Foldertekst: koncept til museets årsfolder 2013

Designmuseum Danmarks årlige udstillingsfolder skal til at ligge klar. Og i den forbindelse skal Udstillingslaboratoriet præsenteres som kommende særudstilling med åbning omk. oktober 2013. En foldertekst skal præsentere udstillingen, fungere som en appetizer, vække nysgerrighed og i en vis grad afstemme forventninger, så den besøgende har en god fornemmelse af hvad han/hun vil møde på museet – uden at afsløre det hele. Og det skal alt sammen ske på ganske få linier og ofte om et koncept som 5 måneder før åbning endnu ikke ligger fuldstændig fast i sin form. Folderteksten er derfor også en god øvelse – som at skrive ens idé på én linie, essensen af det man vil, af indholdet, den oplevelse og formidling som vil finde sted:


UDSTILLINGSLABORATORIET
– Hverdagsdesign på 3 måder

En udstilling, tre iscenesættelser, din mening. “UDSTILLINGSLABORATORIET – Hverdagsdesign på 3 måder” viser design fra hverdagen; det design vi alle kender og holder af, men som vi også nogle gange glemmer – eller måske ikke tænker på – er ‘design’. Men det er samtidig også et eksperiment, en slags LABORATORIE, hvor tre udstillinger om samme emne, med de samme genstande, formidles på tre helt forskellige måder. For bagefter at åbne op for netop dine tanker og meninger. Resultaterne samler vi sammen og bruger i vores fremtidige arbejde med at optimere udstillingsformidlingen på Designmuseum Danmark. Så kom, oplev og hjælp os til at blive endnu bedre til at formidle design.

Det vigtige ved dette udstillingskoncept er netop at det skal producere viden – en viden som vi kan bruge aktivt på museet, som del af mit forskningsprojekt og til udvikling af vores praksis ved ganske enkelt at få indsigt i brugernes tanker og deres oplevelser.

Standard
Designmuseum Danmark, information, strategiplan

Strategiplan 2013-2016

Designmuseets nye strategi sætter rammerne for de udstillinger museet vil lave hen over de næste 3 år. Hovedpointen er at udbrede godt design - blandt andet ved at udvikle museets formidling. Det er her Udstillingslaboratoriet kommer ind i billedet.

Designmuseets nye strategi sætter rammerne for de udstillinger museet vil lave hen over de næste 3 år. Hovedpointen er at udbrede godt design – blandt andet ved at udvikle museets formidling. Det er her Udstillingslaboratoriet kommer ind i billedet.

Designmuseum Danmark har offentliggjort sin strategiplan for de næste 3 år – en strategi hvor mit phd-projekt indgår som en del af vejen til målet: at udbrede godt design via gode udstillinger og et skarpt, levende og dynamisk museum. Der er masser af ambitioner og mål, og heldigvis også en kvalificeret og passioneret stab til at løfte opgaven som kræver en stor og dedikeret indsats.

Strategiplanen vil snart ligge på hjemmesiden, så alle kan læse, hvad det præcis er, vi satser på at opnå henover de næste 3 år – find den nederst på siden her.

Standard