data, Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder, undersøgelse

Transskription

Så er jeg tilbage på pinden og gået i gang med at transskriptionen af mine 6 interviews, som jeg fik foretaget i februar sidste år. Selve interview-delen var noget mere udfordrende end forventet dengang, da det viste sig langt sværere end forventet at få folk til at deltage.

På trods af dette, er det dog rigtig dejligt, at komme tilbage ind i stoffet, men forud for og sammen med arbejdet følger også de nødvendige overvejelser af fremgang for og teknik til selve transskriptionen. En proces som uundgåeligt altid vil være præget af den, som sidder ved tasterne og har hørebøfferne på.

Jeg fokuserer dog på det, som jeg selv vil kalde en form for meningskondenserende transskriptionsteknik, hvor det for læseren skal være muligt at forstå indholdet af sætningerne under gennemlæsningen. Alt dette vil der komme mere og især meget mere sagligt om, men kort sagt tager jeg udgangspunkt i Kvales (2009) tilgang og kombinerer den med dele af Silvermanns (2009) tegnbrug i forhold til det aktuelle transskriptionsapparat i en form, der understøtter Kvales.

Ser man bort fra dette, som selvfølgelig skal diskuteres i langt større grad, er det dog rigtig dejligt at dykke ned i stoffet igen (selvom jeg altid glemmer, hvor tidskrævende processen er). Det er den perfekte måde, at komme tilbage til indholdet efter næsten et års barsel, og jeg nyder at høre forskellighederne og lighederne i folks meningstilkendegivelser og deres forskellige beskrivelser af case studiet Udstillingslaboratoriet. Mere generelle udtalelser såsom denne, kan man jo som museumsperson ikke undgå at blive helt lykkelig i låget af:

LLW:  Helt afsluttende: hvorfor går du på museum?
B: Jamen det er mit liv ((begge griner)) det er det simpelthen.

Næste skridt herefter bliver at gå i gang med at kode og kategorisere m.m., så vel som at gennemse de mange, mange optagelser af folk i selve udstillingen. Og måske et endnu uafgjort punkt: indtastningen af de kvalitative meningstilkendegivelser fra de i alt 1500 spørgeskemaer, som er indleveret. Jeg gør brug af Nvivo til behandling og strukturering af stoffet, og er ved at gøre mig rigtig bekendt med programmet på et mere intimt plan undervejs i arbejdet. Indtil videre kan det varmt anbefales, og jeg vil på et senere tidspunkt – når jeg har et større kendskab at trække på – lave et særskilt indlæg om netop mine erfaringer med dette program.

 

Standard
citat, kritik, udstilling, udstillingsdesign

“En udstilling ligner jo et kunstværk i den forstand, at den er et resultat af en række æstetiske valg. Udstillingsarbejdet indskriver sig derved i en tradition, som gør det muligt at bedømme dets kvalitet, at sammenligne og analysere resultatet. Vi ser ikke noget uafhængigt af formen. Udgangspunktet må derfor være udstillingen som form, fordi den bærer udstillingens betydning.”

–  og i mine øjne er det netop derfor, at vejen til at udvikle kuratering og udstillingspraksis som kvalificeret, professionelt felt bl.a. må nås, ved at vi opnår en dybere forståelse for udstillingens form (gennem forskning og praksis kombineret), som også kan bidrage til at udvikle et begrebsapparat som igen kan kvalificere en kritik af udstillingen som form og medie. Udstillingens form bærer udstillingens betydning – og derfor er en forståelse af formen essentiel for at kunne forstå, reflektere, kritisere og udvikle udstillingen i sig selv.

– Eva Persson i interview af Annesofie Becker (Danske Museer, årgang 26, nr. 3, 2013)

Citat
brugerinddragelse, definition, forskning, Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder

Formativ evaluering

Udstillingslaboratoriet er jo et eksperiment, hvis mål er at få indblik i brugerens oplevelse af udstillingens tre iscenesættelser og scenografiske så vel som formidlingsmæssige valg – ved simpelthen at danne basis for brugerinteraktion og brugerfeedback.

Formålet med udstillingen er dermed at afprøve formidlings- og designprincipper i praksis, for dermed at spørge ind til hvordan det opleves etc. Dette er selvfølgelig ikke et objektivt studie, men et kvalitativ studie af brugernes individuelle, subjektive meninger, oplevelser og tanker, som dermed kan analyseres og kategoriseres for (måske) at kunne pege i retning af nogle generaliseringer, som udpeger særlige fokusområder, indsatsområder, tendenser m.m. Eksperimentet handler derfor også i høj grad om formativ evaluering. Dvs. evaluering som defineres som følgende:

Formativ evaluering. Grundlæggende kan evaluering have to funktioner, den kan enten være formativ eller summativ. Formativ evaluering er et pædagogisk redskab. Den enkelte bliver evalueret med henblik på, hvordan han eller hun kan videreudvikle sine kompetencer. Man finder ud af, hvor den enkelte står. Ud fra det kan man tilrettelægge det fremtidige læringsforløb bedst mulig, f.eks. en uddannelsesplan på en skole eller et oplæringsforløb på en virksomhed. Realkompetencevurderingen er forstået på denne måde et centralt led i en læringsproces.”

– Kilde: Dansk Folkeoplysnings Samråd (06.06.2013)

Formativ evaluering adskiller sig fra summativ evaluering ved, at resultaterne fra den formative proces (dvs. evalueringerne af de tre udstillinger) skal skabe forbedringer (indsigt, løsnings- og udviklingsforslag – hvad fungerer, hvorfor, hvordan og kan vi udvikle dette?) frem for blot at fungere som en opsummering af disse resultater (god/dårlig udstilling). Principperne ved formative evaluering kan anvendes til at identificere områder, der kan forbedres og til at fremme konstruktive lærings- og oplevelsesmiljøer.

Fokus for den formative evaluering er dermed en evaluering af hver af de tre udstillinger – med henblik på hvordan de kan udvikles, ved simpelthen af bedømme og evaluere dens nuværende form. Ud fra evalueringen – som varetages af de besøgende i feedbackrummet og af mig via interviews med og time-tracking af museumsbesøgende – kan jeg dermed få indblik i hvordan udstillingsoplevelsen bør udvikles i sin form som oplevelsesdesign og oplevelsesmedie.

Den formative evaluering af Udstillingslaboratoriet giver dermed bl.a. anledning til følgende refleksioner:

  • Hvordan tilrettelægges og varetages den bedste mulige formative evaluering?
  • Hvordan sikrer man ressourcer til brugerdeltagelse, og at brugerne føler sig repræsenteret og føler ejerskab, således at de tør, vil og kan deltage og fortælle om deres oplevelse – kort sagt: at de rent faktisk gerne vil  evaluere? (her tror jeg i høj grad det handler om at delagtiggøre dem i hvad udbyttet er – for både dem og os)
  • Hvilke evalueringskompetencer bør jeg som kurator overgive til de deltagende brugere? (hvordan jeg
  • Hvordan bør og kan udviklings-, forbedrings- og forandringsprocesserne/områderne organiseres i fremtidens udstillingsdesignpraksis på Designmuseum Danmark ud fra de forekomne resultater?
Standard