litteratur, noter, oplevelsesteori

Noter: Oplevesesrelateret kognition, kognitiv semantik, læring og lidt fænomenologi

Lidt løsrevne noter fra bogen Oplevelsesdesign (2011), der har ligget i baghovedet og skurret siden jeg blev færdig med den. Generelt er det om sammenbindingen af fænomenologi, oplevelsesrelateret kognition (som spiller op af fænomenologien) og den læring oplevelse som et erfaringsdannende fænomen rummer.


Læring og oplevelsestilbud

Når forventningen brydes, opstår muligheden for ny læring (Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011: 156) – for så er det, at vi gør os nye erfaringer, som dermed skaber nye forventninger (idet vores brudte forventningerne spiller op af vores erfaringer ift. den nye situation og dermed skaber nye forventninger til fremtidig ‘brug’). Hermed opstår eller eksisterer der en konstant vekselvirkning mellem erfaring og oplevelse (jvf. det engelske ord experience som dækker både ‘erfaring’ og ‘oplevelse’ = oplevelse som dækkende begge elementer – se evt. sidebemærkningen ‘Oplevelse – en definition’), idet det justerer vores forventninger, som er afgørende for motivationen if. de oplevelsestilbud vi opsøger og vores vurdering af dem

– og det er netop derfor, at vi skal bryde med individets forventninger om glasmontrer og et oplysende og belærende museum, og i stedet spille op af netop at være dynamiske, vedkommende og overraskende.

Jantzen, Vetner og Bouchet (2011) påpeger også, at erfaringsøkonomi handler om de markedvilkår, som gør sig gældende, når forbrugere handler med henblik på læring og (erfarings)dannelse. Her efterspørges udviklende oplevelse (ligesom museumsbesøget) for at nå sine (lærings)må. Derfor er det vores opgave som museum at udvikle oplevelsestilbud som rummer muligheden for læring – dvs. vi skal udfordre de etablerede erfaringer via vores oplevelsesdesign, via vores udstillinger (Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011: 156).


Kognitiv semantik, oplevelsesrelateret kognition og lidt fænomenologi fra højre

Kognitiv semantik har sit udgangspunkt i sproget, men ser ikke sproget som et isoleret system. Det er derimod  en del af et større kognitivt apparat, som spiller sammen med vores perceptuelle modi: det visuelle system, det auditive system, det taktile system osv. foruden den erfaringsbaserede hukommelse (Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011: 190). På den måde bygger den kognitive semantik dermed på den fænomenologisk antagelse, at menneskets tankestrukturer skyldes den måde, hvorpå verden fremtræder for den oplevende krop (Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011: 190) . Vores bevidsthed om verden er kropsliggjort, dvs. at vi bygger vores oplevelser i verden ud fra vores forestillinger baseret på tidligere erfaringer med og i verden (Bundgaard, 2003; Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011: 190).

På den måde er den kognitive semantik til dels ens med fænomenologien – om end den har et lingvistisk fundament. Overordnet set kan man dermed sige, at kognitiv semantik udreder, hvordan betydning dannes i mødet med det nye, det overraskende og det ukendte ved at sammenholde forventninger og associationer bygget på tidligere erfaringer (Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011: 190)

Dette betegner Jantzen, Vetner og Bouchet som oplevelsesrelateret kognition (og mener ligesom i den Merleau-Ponty’ske kropslige, oplevelsesorienterede fænomenologien, at vi ikke kan skelne verden/det betragtede fra den erkendende/den betragtende, modsat den ældre objektivistiske kognitionsteori) (Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011: 190).

Overordnet set, spiller den oplevelsesrelaterede kognition derfor op af fænomenologien, og udgør et fundament hvorfra man kan tilgå oplevelsen, analysen, fordståelsen og designet deraf.

Reklamer
Standard
definition, forskning, oplevelsesdesign, oplevelsesteori, Refleksion & strøtanker

Oplevelsesdesign handler om at tilrettelægge rammer, udvikle genstande og planlægge situationer eller hændelsesforløb, som skaber kvantitative ændringer i sansningen, der kan foranledige til kvalitative forandringer i anskuelsen.”

Citatet, som udgør en sigende og i mine øjne vellykket definition af oplevelsesdesign ved at rumme både kvantitative (målbare) og kvalitative (subjektive) dimensioner, er fra Jantzen, Vetner og Bouchets Oplevelsesdesign (2011: 165). Yderligere påpeger Jantzen, Vetner og Bouchet, at oplevelsesdesign er en æstetisk praksis, som ikke skal tilrettelægge processer og skabe produkter, der på alle måder matcher forbrugerens ønsker, forestillinger og vaner – og at det er på dette punkt at oplevelsesdesign adskiller sig fra brugerdrevne og markedsdrevne designprocesser. I stedet handler det if. Jantzen, Vetner og Bouchet om at bevæge brugeren – og gerne også på måder, de ikke havde forestillet sig det, således at der skabes udviklende oplevelser, nye erfaringer og justerede forventninger. Dermed mener de, at oplevelsesdesign bliver til designdreven innovation (Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011: 165)

En tilføjelse hertil og tanker omkring det, er dog, at jeg fuldt ud giver Jantzen, Vetner og Bouhcet ret i, at vi ikke bare skal give brugerne – i mit tilfælde de museumsbesøgende – alt det de vil have. For de ved nødvendigvis heller ikke alt, eller hvad de vil have. Men vi er nødt til at møde vores besøgende, hvor de er (jvf. Jantzen et al.’s vægtning af, at oplevelsesdesignet ikke skal matche brugerens ønsker til punkt og prikke – og dermed underforstået dog stadig en stor del af dem), og imødekomme nogle af deres forventninger og ønsker – men netop samtidig overraske dem, så de kan forundres og måske endda også forandres (jvf. Jantzen, Vetner og Bouchets, 2011). Hvis ikke vi ved noget om, hvordan brugerne oplever (læs: og erfarer) vores oplevelsestilbud (læs: udstillingerne), kan vi ikke skabe disse rammer, som oplevelsesdesignet netop drejer sig om. Og vi kan derfor heller ikke bryde med forventninger, og dermed heller ikke skabe nye erfaringsdannelser og justerede forventninger som kan blive til udviklende oplevelser og længerevarende (ubevidste) læringsprocesser.

Før man arbejder med oplevelsesdesign ift. udstillingen som medie og oplevelsestilbud, er det dermed i mine øjne essentielt først og fremmest at:

  1. forstå hvad en oplevelse er (jf. Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011)
  2. have indsigt i hvordan de besøgende oplever museumsudstillingen – også gerne udstillinger på forskellig form, dvs. der er udformet som forskellige oplevelsestilbud (dette prøver jeg via udstillingen Udstillingslaboratoriet)
  3. have indsigt i hvilke forventninger de har til en museumsudstilling (for dermed at kunne udfordre/bryde med dem og rykke de besøgende som individer ved at overraske dem)
  4. forstå hvordan udstillingen fungerer som oplevelsesdesign og -tilbud (ved at analysere den form oplevelsesform, men også ved at udforske netop brugernes perspektiv)

Oplevelsesdesign – en definition, og punkter man bør huske, før man kaster sig ud i arbejdet med det

Sidebemærkning
forskning, oplevelsesteori, Refleksion & strøtanker

Det engelske ord experience dækker både det, vi på dansk betegner ‘erfaring’, og det vi kalder ‘oplevelse’. Idet oplevelser og erfaringer er uadskillelige og vekselvirkende – idet vi vælger oplevelsestilbud på baggrund af vores erfaringer, og samtidig danner nye erfaringer, som kan justere vores fremtidige forventninger (og adfærd) i nuet og efter at vi oplever (jf. Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011) – vil jeg dermed også bruge ordet ‘oplevelse’, som en betegnelse der rummer både den klassiske dimension af oplevelsen som udviklende og underholdende, men også som en erfaringsdannende proces. Det vil sige, forstået som det engelske ord ‘experience’.

På den måde vil jeg også arbejde i tråd med Jantzen, Vetner og Bouchets definition af oplevelsen (2011: 153):

“Oplevelser er ændringer i organismens tilstand og adfærd, som kan (men ikke behøver at) bryde med hidtidige forestillinger og opfattelser, hvilket kan (men ikke behøver at) føre til en udvidelse af selvforståelsen, en mere nuanceret indsigt og/eller et større erfaringsgrundlag, som i sidste ende kan (men ikke behøver at) danne nye rutiner.”

– som rummer både den æstetiske/kropslige/fysiologiske dimension og den mentale/kognitive/refleksive og det erfarings- og læringsmæssige perspektiv. Og som samtidig (jf. gårsdagens indlæg) spiller op af, og demonstrerer oplevelsesteoriens i mine øjne sammenhæng og samspil med læringsteorien – netop fordi begge dele handler om erfaring og udvikling.

Oplevelsen – en definition

Sidebemærkning
forskning, inspiration, litteratur, museumsoplevelse, oplevelsesdesign, Refleksion & strøtanker, udstillingsdesign

Oplevelsesdesign -10 kriterier for gode oplevelser if. Jantzen, Vetner og Bouchet (2011)

10 Kriterier for oplevelsesdesign (Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011: 98-99):

  1. produktet skal tillade interaktivitet: forbrugeren skal kunne opleve sig selv som medskaber af oplevelsen
  2. produktet skal fremme fornemmelsen af relationen intimitet: produktet skal være personligt forpligtet på kunden og tillade, at kunden udvikler en personlig, forpligtende relation til produktet
  3. produktet skal bygge på nærhed: produktet skal tale ind til forbrugerens problemstillinger, og det skal egne sig til, at forbrugeren vil dele sine produkterfaringer med andre i sit nærmiljø
  4. produktet skal være autentisk: de værdier, som produktet udtrykker, og de materialer samt den form, det er fremstillet i og af, skal være ‘ægte’, oprindelige og oprigtigt mente
  5. produktet skal være unikt: produktet skal enten være enestående eller ikkegentageligt (fx event), stedbundet og ikke-reproducerbart (fx. lokaliteter) eller originalt og ikke-kopierbart (fx. butiks- og mærkevarekoncepter)
  6. produktet skal være involverende: det skal være sanseligt og emotionelt engagerende ved enten at virke spændende eller afslappende
  7. produktet skal være levende: det skal understøtte forbrugerens ønske om at kunne handle spontant og om at kunne lade sig rive med
  8. produktet skal være lærende: produktet skal understøtte forbrugerens erfaringsdannelse
  9. Produktet skal være interessant: det skal overraske forbrugeren ved at bryde med det ventede, kendte og dermed det forudsigelige
  10. produktet skal være relevant: produktets idé eller koncept skal være forståeligt eller transparent og skal tale til forbrugerens relevansstruktur (jvf. nærhedskriteriet)

Så hvordan forholder udstillinger sig til det? Kriterierne kan bruges som analytiske kategorier, når man ser på og analyserer udstillinger eller andre oplevelsestilbud. Men det kan i mine øjne også udgøres guidelines, som man kan arbejde strategisk med for netop at optimere ens kommunikation i mødet og dialogen med forbrugeren (museumsgæsten). Hvordan kan man bedst muligt skabe rum for forbrugeren, ved at imødekomme disse kriterier og dermed skabe mulighed for medskaben og meningsfulde oplevelser?

Standard
citat, litteratur, oplevelsesdesign

“Oplevelser opsøges, enten fordi de kan bruges til at udtrykke og udvikle individets identitet, eller fordi sanseindtrykkene giver individet en fornemmelse af at være fuldt tilstede i nuet.” (Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011: 92)

“Oplevelser er nemlig resultatet af mødet mellem forbrugerens forventninger og sindsstemninger og produktets karakteristika og præsentationsområde. Det, som købes og sælges i dette møde, er ingredienser eller halvfabrikata til de kropslige og mentale oplevelser, som først virkeliggøres i og af forbrugeren.” (Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011: 95-96)

Citater om oplevelser – Jantzen, Vetner og Bouchet (2011)

Citat
Bag Facaden, museumsoplevelse, oplevelsesdesign, Refleksion & strøtanker, udstillingsdesign

At indtænke sanserne…

Normalt, når vi går rundt i (kunst)museumsudstillinger, bombarderes vores syn med indtryk. Men det er relativt sjældent, at det samme bombardement retter sig strategisk og bevidst mod vores andre sanser: mod vores duftesans, høresans, følesans – og da i hvert fald næsten aldrig (udover i selve cafeen, som dog også for mange ofte udgør et af højdepunkterne ved museumsbesøget) vores smagssans. Men hvorfor ikke arbejde mere målrettet med sanserne? Inden for emballageteorien lyder et mantra, at jo flere sanser der stimuleres, jo større bliver  (forbrugs)oplevelsen (Clement & Sørensen, 1998: 29). Dette kan selvfølgelig ikke direkte overføres på museumudstillingen – og så alligevel, om end alt bør gøres med måde og formål. Falk & Dierking påpeger i The Museum Experience (2011), at mange museer præsenterer sådan en overflod af stimuli, at mange besøgende føler sig overvældet/overbebyrdet rent sansemæssigt (Falk & Dierking, 2011). Her skal det dog huskes, at Falk & Dierking ser på museumsbesøget som en helhed – fra entré og billetsalg, til café, butik og udstilling. Men hvad er det, der sker i udstillingerne? Fokus må selvfølgelig være på, at udvælge og gøre interessant frem for at overbebyrde. At bruge den sensoriske stimulation til at hjælpe den besøgende med at organisere udstillingen og administrere inputs for dermed at få den bedst mulige oplevelse, som kan bearbejdes og omsættes af og i den enkelte besøgende (Falk & Dierking, 2011: 159-160).

At arbejde strategisk med sensorisk stimulation og dermed også perception, kan udgøre en måde at strukturere oplevelsesdesignet på, så vel som at imødekomme forskellige læringsstile og -præferencer ved simpelthen at skabe rum for forskellige måder at erfare og indgå i udstillingen på (Lauridsen, 2011; Falk og Dierking, 2011; Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011; Ingemann, 2012).

Museumsformidlingen, -didaktikken og læringen, som alt sammen i mine øjne er en del af selve udstillingsoplevelsen, skal ikke kun se på den ordbaserede læring, men på den multisensoriske (Crowest, 1999: 48).

Som redskab kan multisensoriske teknikker derfor:

  • forbedre oplevelsen
  • forøge motivation og forståelse
  • opfordre til aktivt engagement
  • hjælpe den besøgende med at forstå en (historisk) situation
  • tilføje atmosfære
  • forbedre tiltrækning og læringsmæssige effektivitet

så længe de er gennemtænkte, grundigt udforskede og valide/relevante ift. det formidlede + forstærkende ift. hinanden (Spencer, 1991: 139; Davidson et al., 1994: 181; Thomas, 1996: 83; Rayner, 1998: 39-40; Crowest, 1999: 48). Dvs. at de skal være sammentænkte ift. den måde de påvirker selve oplevelsen, være indlagt og integreret i designets rammer og have et underbyggende formål for selve den overordnede formidling og ikke bare være gimmicks.

Udstillingslaboratoriet afprøves forskellige spil med sansemodi i hver af de tre designs:

  • Den kantiansk-æstetiske udstilling, som mimer den klassiske galleri- og kunstudstilling med white-cube æstetik og vægtning af synet som det bærende element i mødet med kunsten. Her er det netop den monosensoriske tilgang, den stramt tilrettelagte formidling, som fremhæver og afspejler det smukke og unikke ved designet.
  • Den didaktisk-æstetiske, som vægter teksten og synet, men som netop lader det skrevne ord underbygge en forstandsmæssig interaktion med den besøgende. At vi læser, oplyses og prøver at forstå, for dermed at gøre indholdet til vores eget.
  • Den affektiv-æstetiske, hvor det at skabe affekt handler om at ‘bevæge, gøre indtryk på’ (ordnet.dk, 22.05.2013); det er oplevelsen af følelser eller emotioner. Her retter udstillingen sig derfor med en en indre effekt hos individet: at vække følelser og emotioner i form af minder, sentimenter, glæde, beruselse, løssluppenhed, skræk og rædsel, hygge etc. (Jantzen & Østergaard, 2007: 87). På den måde kan et bredt spektrum af senso-motoriske og psyko-fysiske responser sættes i spil, ved at udstillingen netop fokuserer på at gøre indtryk på individets følelser og sanser

     (Jantzen & Østergaard, 2007: 87). Her tænkes især på at stimulere en række forskellige sanser, og måske netop slet ikke at arbejde med tekstuel information – men i stedet auditiv (talt), visuel (vist) og taktil (følt). På den måde vil flere sansemodi blive sat i spil, udover synet, og den æstetiske tilrettelæggelse vil rumme en række af elementer, der kan invitere forskellige præferencer ind og bliver en aktiv del af rummet – og som kan skabe tanker, forundring og undring. Og det er netop dette oplevelsestilbud, som museumsudstillingen i bund og grund er, skal: at facilitere fysiologiske, emotionelle og bevidsthedmæssige responser, som forbrugeren danner sine egne erfaringer ud fra og på baggrund af (Jantzen, Vetner og Bouchet 2011: 45)

I kraft af at æstetik netop rummer alt det, der har med sanserne at gøre, arbejdes der generelt bevidst med æstetik, som en måde at skabe oplevelser på via sansestimuli. I udstillingen er det – ligesom det beskrives af Jantzen, Vetner og Bouchet (2011) i deres analyse af oplevelsesbaserede butikskoncepter – objektet og dens kontekst, som fremkalder oplevelsen ved at være tæt på, at være tilstede og inden for rækkevidde. Oplevelsesdesign bør derfor medtænke æstetik – og altså æstetik forstået som sanselig erkendelse, dvs. som en anden måde at erkende verden på end den forstandsmæssige (for hvordan kan den kropslige, fænomenologiske oplevelse beskrives præcist med ord?). På den måde bliver den sanselige erkendelse (æstetikken) omdrejningspunktet for oplevelserne. Æstetikken tilbyder os oplevelserne (Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011: 25) – og den er dermed et gennemgående og altid tilstedeværende element i udstillingen. Ligesom vores krop er det for vores blotte eksistens. Udstillingen er et gennemgående æstetisk medie – den taler til os, forundrer os, ægger os og får os til er tænke og associere. Hvis den ellers er skruet rigtigt sammen – og det er jo udfordringen.

Standard