Bag Facaden, forskning, museumsoplevelse, oplevelsesdesign, planlægning, udstilling, udstillingsdesign, Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder

Forskellige farver eller ej? Overvejelser om eksperimentdesign…

Udstillingen Udstillingslaboratoriet – Hverdagsdesign på 3 måder viser de samme objekter 3 gange – men på 3 vidt forskellige måder, når den åbner til efteråret. Netop nu er jeg i gang med indsamlingen og i den forbindelse opstår et dilemma, som der skal tages stilling til: skal de enkelte objekter have samme farve på tværs af de tre udstillinger? Det vil sige, skal Arne Jacobsens Myre-stol eksempelvis være sort i alle de tre forskellige iscenesættelser og formidlinger?

En del af objekterne er i én fast farve – eksempelvis Coloplasts stomipose. Men der opstår nogle problematikker ift. farvevalget, der hvor der er mulighed for at vælge aktivt. Og det skal selvfølgelig gøres bevidst – for genstandene og deres fremtoning skaber og pårviker oplevelsen i mødet med brugeren (jvf. Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011 eller se evt. indlægget At indtænke sanser…). På listeform kan det opstilles som følgende:

Samme farver til samme objekter:

  • de tre udstillingers genstande vil være nøjagtig ens (men iscenesat forskelligt)
  • smagspræferencer ift. farve vil ikke spille ind ift. ens bedømmelse, perception og oplevelse af udstillingen (i så fald vil det præge alle udstillingerne og dermed have samme effekt)
  • højner repræsentativiteten ved eksperimentet
  • samme farve vil sandsynligvis fremstå mere
  • eksperimentets grundide (hvor det er formen/designet som testes og dennes indvirkning på oplevelsen) vil formentligvis stå klarere frem – også for den besøgende, hvilket både vil kunne underbygge den besøgendes forståelse af, at det netop er et eksperiment, som han/hun deltager i og kan kommentere på – men som også kan udgøre og klargøre selve eksperimentet som en sjov dimension ved ensartetheden.
  • mere homogent udtryk

Forskellige farver til samme objekter:

  • de tre udstillingers genstande vil være forskellige rent farvemæssigt (og iscenesat forskelligt)
  • smagspræferencer ift. farve vil kunne spille ind ift. end bedømmelse, perception og oplevelse af udstillingen (i så fald vil det præge alle udstillingerne og dermed have samme effekt): ‘jeg kunne bedst lide den lyseblå stok’
  • de forskellige farver vil sandsynligvis kunne opretholde interessen i større grad, da man vil se forskellige eksempler på den samme genstand i kraft af farverne, og dermed opleve udstillingerne og objekterne som mere forskellige
  • de forskellige farver kan fremhæve objekter, man havde overset på en af de andre iscenesættelser ved at være mere iøjefaldende
  • farverne kan bruges til at understrege de forskellige formidlingsgreb:kraftfulde kan farver understrege den affektive og sanselige dimension, hvor man eksempelvis kan søge at sætte gang i pulsen, og mere dæmpede (eksempelvis sort eller hvid) til at understrege white-cube-æstetikken på den første udstilling
  • mere heterogent udtryk
  • både sænker repræsentativiteten ved eksperimentet (ved at smagspræferencer etc kan influere, se foroven), men højner det samtidig også, da den besøgende sandsynligvis vil opleve en endnu større forskellighed og dermed formentlig være mindre tilbøjelig til at kede sig på sin vejs gennem udstillingerne

Så hvad skal man vælge?

Standard
Bag Facaden, oplevelsesdesign, Refleksion & strøtanker, udstilling, udstillingsdesign, Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder

Hvad hvis man udstillede objekterne som i en butik? Dvs. hvad hvis man opbyggede en butik i den affektive udstilling og dermed kom tingene tilbage ind der, hvor vi normalt møder dem, der hvor vi køber dem, inden de indtræder i vores daglige forbrug? Dermed fjernes objekterne dog også fra netop vores egen hverdag, der er en del af hele pointen ved netop at udstille og formidle hverdagsdesign, som det tænkes gjort her. Men hvad hvis man i så fald opbygger følelsen af et hjem, som det vi kender og har – på stiliseret form, der kan genkendes af alle ved helt elementære elementer? Med lyde og stemninger, en atmosfære som danner en tryg og naturlig ramme for at tage del – det lille bord, hvor barnet leger med sit lego eller stolen som står tilfældigt placeret i hjørnet, klar til at vi sætter os på den, som vi normalt gør? Hvorledes kan dette i så fald kombineres med formidling og give os indblik i objekterne fra nye vinkler – måske netop ved at fortælle nogle af de personlige historier, som kan knyttes an til objekterne, fra folk som rent faktisk har dem?

I stedet for at dekontekstualisere designobjekterne – som vi normalt gør på designmuseerne ved at tage objekter ind og udstille dem som unika i et kunstunivers, frem for som masseproducerede repræsentanter – (re)kontekstualiseres de pludseligt og man vil måske kunne skabe et brud med forventningerne hos den besøgende (uden dog at skabe kulturhistoriske iscenesættelser som de ses på Frilandsmuseet o.l.).  Dvs. at selve udstillingsdesignet begynder at påkalde sig særskilt opmærksomhed, at indretningen og iscenesættelsen bliver noget andet og mere end en kulisse. Det bliver en selvstændig faktor, som kræver at den besøgende forholder sig aktivt til den. At det bliver en bidragende og medspillende del af helheden og som samtidig åbner op for nye måder at agere og handle i rummet på end blot at se (fx. at røre, hvile sig, lege etc), som også kan rumme narrative elementer. På den måde åbnes der også op for en mere kropslig læring og erfaring, ved at opbygge en mere hybrid udstilling, som forhåbentligt kan få den besøgende til at gå på opdagelse og stille spørgsmål? (se evt. Jantzen, Vetner og Bouchet (2011): Oplevelsesdesign, s. 74-79).

Strøtanker om iscenesættelse – med hovedet i Jantzen, Vetner og Bouchet (2011): Oplevelsesdesign

Sidebemærkning

designboard

Bag Facaden, Designmuseum Danmark, inspiration, koncepter, udstilling, Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder

Design Board – udstilling under udvikling

Billede

Udstillingsudvalget, som skal med på udstillingen Udstillingslaboratoriet – Hverdagsdesign på 3 måder, er så småt ved at tage form. Udvælgelseskriteriet er at præsentere en spændvidde af dagligdagsobjekter som spænder fra klassikere som Herbert Krenchels Krenitskål – som giver os nydelse i hverdagen gennem sin skønhed og skulpturelle formgivning – og Jørgen Nørgaards ikoniske hverdags-t-shit til mindre velkendte, men livsnødvendige og ofte mere (bogstaveligt talt) hengemte objekter såsom Coloplasts stomiposer. Fokus er på det industrielle design til både store og små, fra køkken til krop – og at alle objekter skal være i produktion idag, enten som relativt nye designprodukter eller klassikere som har holdt ved og stadig indgår som en integreret og naturlig del af vores hverdag. På den måde tager udstillingen også teten op fra tidligere udstillinger på museet såsom – Jasper Morrisons Danish Design – I Like it! (2011) og især Lars Dybdahls Industrielle ikoner (2004) ved på miniformat at hylde designproduktet som noget jordnært, brugbart og menneskeligt, frem for som noget ophøjet, elitært og rent æstetisk.

Indtil videre tæller listen i alt  17 objekter: PH50 (2008), Margretheskålen (1954), AJ Bestik (1957), Blå Mega Riflet (2000), Opvaskebalje designet af Ole Jensen (2002), Legoklodsen (1958), Søpapegøjen designet af Kay Bojesen (1954),Myren – 3100 (1952), Nørgaard paa Strøget no. 101 (t-shirt, 1967), FlexTouch – insulinpen, Stomipose & kobling, VIPP13 skraldespanden (1939), ReSound Verso 62 RIE (Receiver-In-The-Ear)-høreapparat (2010), Carlsberg Pilsner – etikette/label (1904) & DS 53 flaske/bottle (1949/1962), Toddler bestik (2009), Krenitskålen (1953/2012) og Hallingdal tekstil (1965).

Bag Facaden, Designmuseum Danmark, udstilling, Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder

Bag Facaden: genstandsudvælgelse part I

Galleri