forskning, oplevelsesteori, Refleksion & strøtanker

Det engelske ord experience dækker både det, vi på dansk betegner ‘erfaring’, og det vi kalder ‘oplevelse’. Idet oplevelser og erfaringer er uadskillelige og vekselvirkende – idet vi vælger oplevelsestilbud på baggrund af vores erfaringer, og samtidig danner nye erfaringer, som kan justere vores fremtidige forventninger (og adfærd) i nuet og efter at vi oplever (jf. Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011) – vil jeg dermed også bruge ordet ‘oplevelse’, som en betegnelse der rummer både den klassiske dimension af oplevelsen som udviklende og underholdende, men også som en erfaringsdannende proces. Det vil sige, forstået som det engelske ord ‘experience’.

På den måde vil jeg også arbejde i tråd med Jantzen, Vetner og Bouchets definition af oplevelsen (2011: 153):

“Oplevelser er ændringer i organismens tilstand og adfærd, som kan (men ikke behøver at) bryde med hidtidige forestillinger og opfattelser, hvilket kan (men ikke behøver at) føre til en udvidelse af selvforståelsen, en mere nuanceret indsigt og/eller et større erfaringsgrundlag, som i sidste ende kan (men ikke behøver at) danne nye rutiner.”

– som rummer både den æstetiske/kropslige/fysiologiske dimension og den mentale/kognitive/refleksive og det erfarings- og læringsmæssige perspektiv. Og som samtidig (jf. gårsdagens indlæg) spiller op af, og demonstrerer oplevelsesteoriens i mine øjne sammenhæng og samspil med læringsteorien – netop fordi begge dele handler om erfaring og udvikling.

Reklamer

Oplevelsen – en definition

Sidebemærkning
forskning, inspiration, litteratur, museumsoplevelse, oplevelsesdesign, Refleksion & strøtanker, udstillingsdesign

Oplevelsesdesign -10 kriterier for gode oplevelser if. Jantzen, Vetner og Bouchet (2011)

10 Kriterier for oplevelsesdesign (Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011: 98-99):

  1. produktet skal tillade interaktivitet: forbrugeren skal kunne opleve sig selv som medskaber af oplevelsen
  2. produktet skal fremme fornemmelsen af relationen intimitet: produktet skal være personligt forpligtet på kunden og tillade, at kunden udvikler en personlig, forpligtende relation til produktet
  3. produktet skal bygge på nærhed: produktet skal tale ind til forbrugerens problemstillinger, og det skal egne sig til, at forbrugeren vil dele sine produkterfaringer med andre i sit nærmiljø
  4. produktet skal være autentisk: de værdier, som produktet udtrykker, og de materialer samt den form, det er fremstillet i og af, skal være ‘ægte’, oprindelige og oprigtigt mente
  5. produktet skal være unikt: produktet skal enten være enestående eller ikkegentageligt (fx event), stedbundet og ikke-reproducerbart (fx. lokaliteter) eller originalt og ikke-kopierbart (fx. butiks- og mærkevarekoncepter)
  6. produktet skal være involverende: det skal være sanseligt og emotionelt engagerende ved enten at virke spændende eller afslappende
  7. produktet skal være levende: det skal understøtte forbrugerens ønske om at kunne handle spontant og om at kunne lade sig rive med
  8. produktet skal være lærende: produktet skal understøtte forbrugerens erfaringsdannelse
  9. Produktet skal være interessant: det skal overraske forbrugeren ved at bryde med det ventede, kendte og dermed det forudsigelige
  10. produktet skal være relevant: produktets idé eller koncept skal være forståeligt eller transparent og skal tale til forbrugerens relevansstruktur (jvf. nærhedskriteriet)

Så hvordan forholder udstillinger sig til det? Kriterierne kan bruges som analytiske kategorier, når man ser på og analyserer udstillinger eller andre oplevelsestilbud. Men det kan i mine øjne også udgøres guidelines, som man kan arbejde strategisk med for netop at optimere ens kommunikation i mødet og dialogen med forbrugeren (museumsgæsten). Hvordan kan man bedst muligt skabe rum for forbrugeren, ved at imødekomme disse kriterier og dermed skabe mulighed for medskaben og meningsfulde oplevelser?

Standard
Bag Facaden, oplevelsesdesign, Refleksion & strøtanker, udstilling, udstillingsdesign, Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder

Hvad hvis man udstillede objekterne som i en butik? Dvs. hvad hvis man opbyggede en butik i den affektive udstilling og dermed kom tingene tilbage ind der, hvor vi normalt møder dem, der hvor vi køber dem, inden de indtræder i vores daglige forbrug? Dermed fjernes objekterne dog også fra netop vores egen hverdag, der er en del af hele pointen ved netop at udstille og formidle hverdagsdesign, som det tænkes gjort her. Men hvad hvis man i så fald opbygger følelsen af et hjem, som det vi kender og har – på stiliseret form, der kan genkendes af alle ved helt elementære elementer? Med lyde og stemninger, en atmosfære som danner en tryg og naturlig ramme for at tage del – det lille bord, hvor barnet leger med sit lego eller stolen som står tilfældigt placeret i hjørnet, klar til at vi sætter os på den, som vi normalt gør? Hvorledes kan dette i så fald kombineres med formidling og give os indblik i objekterne fra nye vinkler – måske netop ved at fortælle nogle af de personlige historier, som kan knyttes an til objekterne, fra folk som rent faktisk har dem?

I stedet for at dekontekstualisere designobjekterne – som vi normalt gør på designmuseerne ved at tage objekter ind og udstille dem som unika i et kunstunivers, frem for som masseproducerede repræsentanter – (re)kontekstualiseres de pludseligt og man vil måske kunne skabe et brud med forventningerne hos den besøgende (uden dog at skabe kulturhistoriske iscenesættelser som de ses på Frilandsmuseet o.l.).  Dvs. at selve udstillingsdesignet begynder at påkalde sig særskilt opmærksomhed, at indretningen og iscenesættelsen bliver noget andet og mere end en kulisse. Det bliver en selvstændig faktor, som kræver at den besøgende forholder sig aktivt til den. At det bliver en bidragende og medspillende del af helheden og som samtidig åbner op for nye måder at agere og handle i rummet på end blot at se (fx. at røre, hvile sig, lege etc), som også kan rumme narrative elementer. På den måde åbnes der også op for en mere kropslig læring og erfaring, ved at opbygge en mere hybrid udstilling, som forhåbentligt kan få den besøgende til at gå på opdagelse og stille spørgsmål? (se evt. Jantzen, Vetner og Bouchet (2011): Oplevelsesdesign, s. 74-79).

Strøtanker om iscenesættelse – med hovedet i Jantzen, Vetner og Bouchet (2011): Oplevelsesdesign

Sidebemærkning