citat, oplevelsesdesign, udstillingsdesign

“The broad design strategy and visual effect of an exhibition, as opposed to the individual physical characterstics of things, can encourage satisfying and lasting experiences for vistors. On a different level, it can be argued that the atmosphere and the visual qualities of a gallery deeply influence visitors, affecting their cognitive and emotional processes, and altering their predisposition to the displays. The visual impact of both an exhibition and its content fundamentally shape the visitor experience.”

Reklamer

– Monti og Keene, 2013: 263

Citat
kritik, Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder

Kritik #2. Objekterne i de tre udstillinger er de samme – dvs. trætheds- og kedsomhedsfaktoren vil kunne spille ind og dermed påvirke oplevelsen og slutteligt den genererede feedback (data) og dermed repræsentativiteten deraf. De fleste besøgende vil nok tage udstillingerne i en relativ logisk rækkefølge ved at starte med den, der er tættest på, og derefter bevæge sig nedad og igennem. Måske vil nogen slet ikke se dem alle 3. Derfor skal hoveddatamængden også udgøres af interviews med respondenter, som netop tager højde for dette i form af specificerede rækkefølger (se evt. Udstillingskonceptet).

Til generel opvejning af dette kritikpunkt er også:

  • de forskellige formidlingsgreb (herunder vægtning af forskelligt formidlingsmateriale)
  • den relativt lille mængde objekter (mindsker træthed ved ikke at være så omfattende/tidskrævende)
  • det lille omfang af hver af de tre udstillinger (mindsker træthed ved ikke at være så omfattende/tidskrævende)
  • Forudgående information: de besøgende informeres og gøres fortrolige med udstillingens fokus, form og koncept (og dermed også skaber en forventningsafstemning jvf. Ingemann, 2012: 60; Jantzen & Østergaard, 2006: 154-155). På den måde vil udstillingen i kraft af sit koncept og formidling dermed søge at rette de besøgendes opmærksomhed mod design, formidlingsstrategier og form frem for objekterne selv (modsat normal museumspraksis og jvf. Krikik #1).

I forhold til sidstnævnte bør det også påpeges, at man kan kun komme ind i udstillingen fra samme entry point, hvormed det første man vil møde er det introducerende og forventningsafstemmende rum og dertilhørende information. En sådan information og forventningsafstemning forudsætter dog først og fremmest, at de besøgende læser introteksten, hvilket statistisk set kun gøres af relativt få. Eksempelvis viste Keene og Montis undersøgelse på British Museum, at kun 10% læste tekstpanelerne (introduktionstekster m.m.) i en udstilling (Monti og Keene, 2013: 40). Dog ønskede alle – trods manglende brug – at teksterne var der, idet de udgjorde en konstituerende del af museumsbesøget og gav en sikkerhed ift., at den besøgende vidste, at muligheden var der for at søge information m.m., hvis man ønskede det, på velkendt form.

Udstillingen skal ses som et eksperiment, som i bund og grund fokuserer på design og strategi, for herved at afprøve og teste nogle greb, der kan give indsigt i museumsgæstens oplevelser, perception og kognition ift. sin egen museumsoplevelse. Det er dette, der er fokus – et eksperiment med en datamængde, som kan give et kvalitativt indblik og udstikke nogle retninger, der så efterfølgende kan undersøges ud fra en analyse og evaluering.

Kritik #2 af Udstillingslaboratoriet som eksperiment – note til selv…

Sidebemærkning
forskning, inspiration, litteratur, museumsoplevelse, oplevelsesdesign, Refleksion & strøtanker, udstillingsdesign

Oplevelsesdesign -10 kriterier for gode oplevelser if. Jantzen, Vetner og Bouchet (2011)

10 Kriterier for oplevelsesdesign (Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011: 98-99):

  1. produktet skal tillade interaktivitet: forbrugeren skal kunne opleve sig selv som medskaber af oplevelsen
  2. produktet skal fremme fornemmelsen af relationen intimitet: produktet skal være personligt forpligtet på kunden og tillade, at kunden udvikler en personlig, forpligtende relation til produktet
  3. produktet skal bygge på nærhed: produktet skal tale ind til forbrugerens problemstillinger, og det skal egne sig til, at forbrugeren vil dele sine produkterfaringer med andre i sit nærmiljø
  4. produktet skal være autentisk: de værdier, som produktet udtrykker, og de materialer samt den form, det er fremstillet i og af, skal være ‘ægte’, oprindelige og oprigtigt mente
  5. produktet skal være unikt: produktet skal enten være enestående eller ikkegentageligt (fx event), stedbundet og ikke-reproducerbart (fx. lokaliteter) eller originalt og ikke-kopierbart (fx. butiks- og mærkevarekoncepter)
  6. produktet skal være involverende: det skal være sanseligt og emotionelt engagerende ved enten at virke spændende eller afslappende
  7. produktet skal være levende: det skal understøtte forbrugerens ønske om at kunne handle spontant og om at kunne lade sig rive med
  8. produktet skal være lærende: produktet skal understøtte forbrugerens erfaringsdannelse
  9. Produktet skal være interessant: det skal overraske forbrugeren ved at bryde med det ventede, kendte og dermed det forudsigelige
  10. produktet skal være relevant: produktets idé eller koncept skal være forståeligt eller transparent og skal tale til forbrugerens relevansstruktur (jvf. nærhedskriteriet)

Så hvordan forholder udstillinger sig til det? Kriterierne kan bruges som analytiske kategorier, når man ser på og analyserer udstillinger eller andre oplevelsestilbud. Men det kan i mine øjne også udgøres guidelines, som man kan arbejde strategisk med for netop at optimere ens kommunikation i mødet og dialogen med forbrugeren (museumsgæsten). Hvordan kan man bedst muligt skabe rum for forbrugeren, ved at imødekomme disse kriterier og dermed skabe mulighed for medskaben og meningsfulde oplevelser?

Standard
Bag Facaden, oplevelsesdesign, Refleksion & strøtanker, udstilling, udstillingsdesign, Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder

Hvad hvis man udstillede objekterne som i en butik? Dvs. hvad hvis man opbyggede en butik i den affektive udstilling og dermed kom tingene tilbage ind der, hvor vi normalt møder dem, der hvor vi køber dem, inden de indtræder i vores daglige forbrug? Dermed fjernes objekterne dog også fra netop vores egen hverdag, der er en del af hele pointen ved netop at udstille og formidle hverdagsdesign, som det tænkes gjort her. Men hvad hvis man i så fald opbygger følelsen af et hjem, som det vi kender og har – på stiliseret form, der kan genkendes af alle ved helt elementære elementer? Med lyde og stemninger, en atmosfære som danner en tryg og naturlig ramme for at tage del – det lille bord, hvor barnet leger med sit lego eller stolen som står tilfældigt placeret i hjørnet, klar til at vi sætter os på den, som vi normalt gør? Hvorledes kan dette i så fald kombineres med formidling og give os indblik i objekterne fra nye vinkler – måske netop ved at fortælle nogle af de personlige historier, som kan knyttes an til objekterne, fra folk som rent faktisk har dem?

I stedet for at dekontekstualisere designobjekterne – som vi normalt gør på designmuseerne ved at tage objekter ind og udstille dem som unika i et kunstunivers, frem for som masseproducerede repræsentanter – (re)kontekstualiseres de pludseligt og man vil måske kunne skabe et brud med forventningerne hos den besøgende (uden dog at skabe kulturhistoriske iscenesættelser som de ses på Frilandsmuseet o.l.).  Dvs. at selve udstillingsdesignet begynder at påkalde sig særskilt opmærksomhed, at indretningen og iscenesættelsen bliver noget andet og mere end en kulisse. Det bliver en selvstændig faktor, som kræver at den besøgende forholder sig aktivt til den. At det bliver en bidragende og medspillende del af helheden og som samtidig åbner op for nye måder at agere og handle i rummet på end blot at se (fx. at røre, hvile sig, lege etc), som også kan rumme narrative elementer. På den måde åbnes der også op for en mere kropslig læring og erfaring, ved at opbygge en mere hybrid udstilling, som forhåbentligt kan få den besøgende til at gå på opdagelse og stille spørgsmål? (se evt. Jantzen, Vetner og Bouchet (2011): Oplevelsesdesign, s. 74-79).

Strøtanker om iscenesættelse – med hovedet i Jantzen, Vetner og Bouchet (2011): Oplevelsesdesign

Sidebemærkning
inspiration, mode, seminar, tekstil, udstilling, udstillingsdesign

Fashioning the Early Modern

Galleri
information, koncepter, udstillingsdesign

Hverdagsdesign på 3 måder

Hverdagsdesign på 3 måder: et udstillingskoncept under udvikling. Illustration: Jarl Christian Axel Hansen

Hverdagsdesign på 3 måder: et udstillingskoncept under udvikling. Illustration: Jarl Christian Axel Hansen. Foto: Pernille Klemp

En udstilling, tre iscenesættelser, din mening. Udstillingen“Hverdagsdesign på 3 måder” viser hverdagsdesign; det design vi alle kender og holder af, men som vi også nogle gange glemmer – eller måske ikke tænker på – er ‘design’. Men det er samtidig også et eksperiment. For hvilken af de tre iscenesættelser er bedst? Designmuseum Danmark inviterer dig ind i et udstillingsunivers, hvor museet kombinerer det genkendelige og nære design, vi har i vores hjem og hverdag, med en eksperimenterende formidling, som viser den samme udstilling – men på 3 helt forskellige måder, som giver 3 helt forskellige oplevelser. For bagefter at åbne op for netop din mening.

Ovenstående er en appetizer til det udstillingsprojekt, jeg arbejder på netop nu og som åbner på Designmuseet omk. oktober 2013. Et projekt som både skal udgøre en lille, sjov og anderledes udstilling, men som også skal bruges til at indsamle empiri og gøres mig klogere på, hvad det er som museumsgæsten synes fungerer og skaber de bedste og mest givende oplevelser.

Konceptet er simpelt: de samme 25 genstande udstilles i 3 forskellige iscenesættelser ud fra hhv. æstetiske, didaktiske og affektive udstillingsprincipper. Når den besøgende har været gennem alle tre udstillinger, kommer han/hun ud i et zoneområde i bunden af udstillingen: ‘write, draw, reflect, think, vote’ og afslappet, loungestemning opfodrer nu den besøgende til at give sin mening til kende. Hvad var godt, hvad var skidt, hvilken udstilling var bedst? Den besøgende kan bruge forskellig midler, alt efter havd han/hun føler sig mest tryg ved – bl.a.

  • tablets: mulighed for at kommentere digitalt – både ved at besvare spørgeskema men også ved at kunne skrive mere reflekterende kommentarer
  • votingpoles: 3 plastikrør som markerer hver af de 3 udstillinger (de 3 principper) og spørgsmålet ‘Hvad kunne du bedst lide – stem på din favorit’. De de besøgende kan kaste små bolde i det rør, som markerer den udstillingsform de syntes bedst om > visualisering som er synlig for både os og de besøgende, brugerinddragelse og transparens
  • Post-it: analog feedback funktion (som dermed ikke skaber digitalt skel mellem aldersgrupper, men åbner op for alle som kan skrive) – fx. skriv/tegn dine tanker om udstillingen, hvad er godt design for dig? – skriv/tegn hvad du synes godt design er, hvor møder du design i din hverdag?

Udover alle disse forskellige data som indsamles løbende fra de besøgende, skal udstillingen også udgøre et case study, hvor der dykkes ned i kvalitative, dybdegående empiriindsmaling. Overordnet gøres et via

  • fokusgrupper, c. 50 prs. fordelt på alder og segmentering – både brugere og ikke-brugere, familier etc.
  • Indbydes på forskellige tidspunkter hvorefter der afholdes fokusgruppeinterviews
    • fokusgruppeinterviews med aldersinddelte besøgsgrupper – evt. suppleret med dybdegående semistrukturerede forskningsinterviews

Jeg er derfor også meget interesseret i at blive kontaktet (lwe @ designmuseum.dk) , hvis nogen skulle have lyst til at deltage i en sådan fokusgruppe, når udstillingen åbner.

Det overordnede forventede udbytte – selvfølgelig udover en sjov, berigende og interagerende udstilling er:

  • stærk udstilling med åben og eksperimenterende profil og bred målgruppe
  • brugerinddragelse og -debat
  • synlighed som transparent og lyttende institution
  • brugerdata til projekt og dokumentation af brugeroplevelse – både kvalitativt og kvantitativ
  • design som hverdagskultur – og noget for os alle
  • en bredere forståelse af hvad design er og kan være – indblik i brugernes syn

Jeg håber at dem af jer, som læser dette vil kigge forbi når udstillingen åbner – og også gerne deltage eller give feedback i den idéudvikling, som også vil blive en del af bloggen her.

Standard
forskning, information, udstillingsdesign

Forskningsprojekt: Museet som oplevelsesrum

En introduktion til forskningprojektet som ligger bag denne blog – og en kommende udstilling.

“Museet som oplevelsesrum – formidlingsstrategier og udstillingsdesign” er et phd-projekt, som er fuldfinansieret af Designmuseum Danmark med midler fra Ny Carlsbergfondet og Kulturministeriet.

Forskningsprojektet varetages af undetegnede/mig – en phd-studerende ved navn Laura Liv Weikop, som også er redaktør og forvalter af denne blog. Projektet går kort sagt ud på, at jeg gerne vil undersøge, hvordan vi kan skabe nye udstillings- og formidlingsformer på Designmuseerne – som giver dig, mig og os alle bedre oplevelser når vi besøger dem. Oplevelser som giver os nye erfaringer, gør os klogere, får os til at grine og se helt nye dimensioner af design som begreb. Men hvordan skaber vi så de her udstillingsoplevelser? Mere knudret er projektets problemstilling formuleret som følgende:

Museumsudstillingens scenografiske/paratekstuelle aspekt undersøges med henblik på at afdække de perceptuelle og sensoriske elementer, som er betydningsbærende for udstillingsoplevelsen.  Undersøgelsen igangsættes med fokus på

    1. museumsudstillingen som strategisk design- og formidlingsform, der går på tværs af de tre traditionelt etablerede museumstyper: kulturhistoriske, naturhistoriske og kunsthistoriske (Kulturministeriet (2006): Museumsloven § 4, 6, 8)
    2. at undersøge muligheden for at kunne udvikle oplæg og stillingsforslag til best practice for implementering af strategiske design- og formidlingsprincipper i museumsudstillingens scenografi med praktisk implementering og afprøvning på Designmuseum Danmark i nyopstillingen 2013-2015
    3. at skabe ny viden om museologisk formidlingspraksis og udstillingsdesign via typologisering af forskellige niveauer af scenografi ud fra en sensorisk og perceptuelt funderet optik med fokus på museumsudstillingen som formidlingsoplevelse

Udgangspunktet herfor er følgende teser: 

Oplevelser besidder erkendelsesmæssigt potentiale – de er erfaringsdannende (Jantzen & Vetner, 2006; Merleau-Ponty, 2009 m.fl.)

Museumsudstillingen udgør en oplevelse, og dermed besidder den som oplevelsesform potentiale for erkendelse og erfaring, som der kan arbejdes med via oplevelsesdesign (Jantzen, Rasmussen & Vetner, 2006; Jantzen & Vetner, 2007a m.fl.)

Som leder til disse hypoteser:

I. Museumsudstillingens scenografiske tilrettelæggelse besidder en række sensoriske og perceptuelle elementer i kraft af dens paraktekster, som er betydningsbærende for udstillingsoplevelsen (…) (Allingham, 2007 m.fl.)

II. Disse elementer kan man anvende og arbejde strategisk med via bearbejdning af udstillingens paratekster gennem scenografisk og kuratorisk praksis for herigennem at fremme perception og oplevelse i mødet mellem museum, objekt og museumsgæst, og derved optimere og stimulere museumsudstillingsoplevelsen – og herigennem erfaring og erkendelse – for den besøgende gennem den scenografiske/paratekstuelle tilrettelæggelse af udstillingen (> best practice?) (Christensen, Gram og Jensen, 2007: 129; Jantzen & Vetner, 2007a:  214)

For at undersøge alt dette arbejder jeg med en kombination af teori og praksis – dvs. at jeg både analyserer og teoretiserer over udstillingsdesign og de formidlingsstrategier, de er udtryk for, samtidig med at jeg prøver ideer og teorier af i praksis gennem konkret udstillingsdesign på Designmuseum Danmark. Dette sker først og fremmest i et nyt udstillingsprojekt som hedder ‘Hverdagsdesign på 3 måder’ (se nærmere beskrivelse her på bloggen) og løbende gennem en nyopstilling af Designmuseets permanente samlinger. Bloggen her er en del af det hele – en måde at dele mine tanker, få feedback, udvikle udstillingskoncepter, skabe grobund for brugerinddragelse og gøre dig som læser det her interesseret i det alt sammen.

Standard