litteratur, noter, oplevelsesteori

Noter: Oplevesesrelateret kognition, kognitiv semantik, læring og lidt fænomenologi

Lidt løsrevne noter fra bogen Oplevelsesdesign (2011), der har ligget i baghovedet og skurret siden jeg blev færdig med den. Generelt er det om sammenbindingen af fænomenologi, oplevelsesrelateret kognition (som spiller op af fænomenologien) og den læring oplevelse som et erfaringsdannende fænomen rummer.


Læring og oplevelsestilbud

Når forventningen brydes, opstår muligheden for ny læring (Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011: 156) – for så er det, at vi gør os nye erfaringer, som dermed skaber nye forventninger (idet vores brudte forventningerne spiller op af vores erfaringer ift. den nye situation og dermed skaber nye forventninger til fremtidig ‘brug’). Hermed opstår eller eksisterer der en konstant vekselvirkning mellem erfaring og oplevelse (jvf. det engelske ord experience som dækker både ‘erfaring’ og ‘oplevelse’ = oplevelse som dækkende begge elementer – se evt. sidebemærkningen ‘Oplevelse – en definition’), idet det justerer vores forventninger, som er afgørende for motivationen if. de oplevelsestilbud vi opsøger og vores vurdering af dem

– og det er netop derfor, at vi skal bryde med individets forventninger om glasmontrer og et oplysende og belærende museum, og i stedet spille op af netop at være dynamiske, vedkommende og overraskende.

Jantzen, Vetner og Bouchet (2011) påpeger også, at erfaringsøkonomi handler om de markedvilkår, som gør sig gældende, når forbrugere handler med henblik på læring og (erfarings)dannelse. Her efterspørges udviklende oplevelse (ligesom museumsbesøget) for at nå sine (lærings)må. Derfor er det vores opgave som museum at udvikle oplevelsestilbud som rummer muligheden for læring – dvs. vi skal udfordre de etablerede erfaringer via vores oplevelsesdesign, via vores udstillinger (Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011: 156).


Kognitiv semantik, oplevelsesrelateret kognition og lidt fænomenologi fra højre

Kognitiv semantik har sit udgangspunkt i sproget, men ser ikke sproget som et isoleret system. Det er derimod  en del af et større kognitivt apparat, som spiller sammen med vores perceptuelle modi: det visuelle system, det auditive system, det taktile system osv. foruden den erfaringsbaserede hukommelse (Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011: 190). På den måde bygger den kognitive semantik dermed på den fænomenologisk antagelse, at menneskets tankestrukturer skyldes den måde, hvorpå verden fremtræder for den oplevende krop (Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011: 190) . Vores bevidsthed om verden er kropsliggjort, dvs. at vi bygger vores oplevelser i verden ud fra vores forestillinger baseret på tidligere erfaringer med og i verden (Bundgaard, 2003; Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011: 190).

På den måde er den kognitive semantik til dels ens med fænomenologien – om end den har et lingvistisk fundament. Overordnet set kan man dermed sige, at kognitiv semantik udreder, hvordan betydning dannes i mødet med det nye, det overraskende og det ukendte ved at sammenholde forventninger og associationer bygget på tidligere erfaringer (Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011: 190)

Dette betegner Jantzen, Vetner og Bouchet som oplevelsesrelateret kognition (og mener ligesom i den Merleau-Ponty’ske kropslige, oplevelsesorienterede fænomenologien, at vi ikke kan skelne verden/det betragtede fra den erkendende/den betragtende, modsat den ældre objektivistiske kognitionsteori) (Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011: 190).

Overordnet set, spiller den oplevelsesrelaterede kognition derfor op af fænomenologien, og udgør et fundament hvorfra man kan tilgå oplevelsen, analysen, fordståelsen og designet deraf.

Reklamer
Standard
definition, forskning, oplevelsesdesign, oplevelsesteori, Refleksion & strøtanker

Oplevelsesdesign handler om at tilrettelægge rammer, udvikle genstande og planlægge situationer eller hændelsesforløb, som skaber kvantitative ændringer i sansningen, der kan foranledige til kvalitative forandringer i anskuelsen.”

Citatet, som udgør en sigende og i mine øjne vellykket definition af oplevelsesdesign ved at rumme både kvantitative (målbare) og kvalitative (subjektive) dimensioner, er fra Jantzen, Vetner og Bouchets Oplevelsesdesign (2011: 165). Yderligere påpeger Jantzen, Vetner og Bouchet, at oplevelsesdesign er en æstetisk praksis, som ikke skal tilrettelægge processer og skabe produkter, der på alle måder matcher forbrugerens ønsker, forestillinger og vaner – og at det er på dette punkt at oplevelsesdesign adskiller sig fra brugerdrevne og markedsdrevne designprocesser. I stedet handler det if. Jantzen, Vetner og Bouchet om at bevæge brugeren – og gerne også på måder, de ikke havde forestillet sig det, således at der skabes udviklende oplevelser, nye erfaringer og justerede forventninger. Dermed mener de, at oplevelsesdesign bliver til designdreven innovation (Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011: 165)

En tilføjelse hertil og tanker omkring det, er dog, at jeg fuldt ud giver Jantzen, Vetner og Bouhcet ret i, at vi ikke bare skal give brugerne – i mit tilfælde de museumsbesøgende – alt det de vil have. For de ved nødvendigvis heller ikke alt, eller hvad de vil have. Men vi er nødt til at møde vores besøgende, hvor de er (jvf. Jantzen et al.’s vægtning af, at oplevelsesdesignet ikke skal matche brugerens ønsker til punkt og prikke – og dermed underforstået dog stadig en stor del af dem), og imødekomme nogle af deres forventninger og ønsker – men netop samtidig overraske dem, så de kan forundres og måske endda også forandres (jvf. Jantzen, Vetner og Bouchets, 2011). Hvis ikke vi ved noget om, hvordan brugerne oplever (læs: og erfarer) vores oplevelsestilbud (læs: udstillingerne), kan vi ikke skabe disse rammer, som oplevelsesdesignet netop drejer sig om. Og vi kan derfor heller ikke bryde med forventninger, og dermed heller ikke skabe nye erfaringsdannelser og justerede forventninger som kan blive til udviklende oplevelser og længerevarende (ubevidste) læringsprocesser.

Før man arbejder med oplevelsesdesign ift. udstillingen som medie og oplevelsestilbud, er det dermed i mine øjne essentielt først og fremmest at:

  1. forstå hvad en oplevelse er (jf. Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011)
  2. have indsigt i hvordan de besøgende oplever museumsudstillingen – også gerne udstillinger på forskellig form, dvs. der er udformet som forskellige oplevelsestilbud (dette prøver jeg via udstillingen Udstillingslaboratoriet)
  3. have indsigt i hvilke forventninger de har til en museumsudstilling (for dermed at kunne udfordre/bryde med dem og rykke de besøgende som individer ved at overraske dem)
  4. forstå hvordan udstillingen fungerer som oplevelsesdesign og -tilbud (ved at analysere den form oplevelsesform, men også ved at udforske netop brugernes perspektiv)

Oplevelsesdesign – en definition, og punkter man bør huske, før man kaster sig ud i arbejdet med det

Sidebemærkning
forskning, oplevelsesteori, Refleksion & strøtanker

Det engelske ord experience dækker både det, vi på dansk betegner ‘erfaring’, og det vi kalder ‘oplevelse’. Idet oplevelser og erfaringer er uadskillelige og vekselvirkende – idet vi vælger oplevelsestilbud på baggrund af vores erfaringer, og samtidig danner nye erfaringer, som kan justere vores fremtidige forventninger (og adfærd) i nuet og efter at vi oplever (jf. Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011) – vil jeg dermed også bruge ordet ‘oplevelse’, som en betegnelse der rummer både den klassiske dimension af oplevelsen som udviklende og underholdende, men også som en erfaringsdannende proces. Det vil sige, forstået som det engelske ord ‘experience’.

På den måde vil jeg også arbejde i tråd med Jantzen, Vetner og Bouchets definition af oplevelsen (2011: 153):

“Oplevelser er ændringer i organismens tilstand og adfærd, som kan (men ikke behøver at) bryde med hidtidige forestillinger og opfattelser, hvilket kan (men ikke behøver at) føre til en udvidelse af selvforståelsen, en mere nuanceret indsigt og/eller et større erfaringsgrundlag, som i sidste ende kan (men ikke behøver at) danne nye rutiner.”

– som rummer både den æstetiske/kropslige/fysiologiske dimension og den mentale/kognitive/refleksive og det erfarings- og læringsmæssige perspektiv. Og som samtidig (jf. gårsdagens indlæg) spiller op af, og demonstrerer oplevelsesteoriens i mine øjne sammenhæng og samspil med læringsteorien – netop fordi begge dele handler om erfaring og udvikling.

Oplevelsen – en definition

Sidebemærkning
citat, litteratur, oplevelsesdesign

“Oplevelser opsøges, enten fordi de kan bruges til at udtrykke og udvikle individets identitet, eller fordi sanseindtrykkene giver individet en fornemmelse af at være fuldt tilstede i nuet.” (Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011: 92)

“Oplevelser er nemlig resultatet af mødet mellem forbrugerens forventninger og sindsstemninger og produktets karakteristika og præsentationsområde. Det, som købes og sælges i dette møde, er ingredienser eller halvfabrikata til de kropslige og mentale oplevelser, som først virkeliggøres i og af forbrugeren.” (Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011: 95-96)

Citater om oplevelser – Jantzen, Vetner og Bouchet (2011)

Citat