kritik, Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder

Kritik #2. Objekterne i de tre udstillinger er de samme – dvs. trætheds- og kedsomhedsfaktoren vil kunne spille ind og dermed påvirke oplevelsen og slutteligt den genererede feedback (data) og dermed repræsentativiteten deraf. De fleste besøgende vil nok tage udstillingerne i en relativ logisk rækkefølge ved at starte med den, der er tættest på, og derefter bevæge sig nedad og igennem. Måske vil nogen slet ikke se dem alle 3. Derfor skal hoveddatamængden også udgøres af interviews med respondenter, som netop tager højde for dette i form af specificerede rækkefølger (se evt. Udstillingskonceptet).

Til generel opvejning af dette kritikpunkt er også:

  • de forskellige formidlingsgreb (herunder vægtning af forskelligt formidlingsmateriale)
  • den relativt lille mængde objekter (mindsker træthed ved ikke at være så omfattende/tidskrævende)
  • det lille omfang af hver af de tre udstillinger (mindsker træthed ved ikke at være så omfattende/tidskrævende)
  • Forudgående information: de besøgende informeres og gøres fortrolige med udstillingens fokus, form og koncept (og dermed også skaber en forventningsafstemning jvf. Ingemann, 2012: 60; Jantzen & Østergaard, 2006: 154-155). På den måde vil udstillingen i kraft af sit koncept og formidling dermed søge at rette de besøgendes opmærksomhed mod design, formidlingsstrategier og form frem for objekterne selv (modsat normal museumspraksis og jvf. Krikik #1).

I forhold til sidstnævnte bør det også påpeges, at man kan kun komme ind i udstillingen fra samme entry point, hvormed det første man vil møde er det introducerende og forventningsafstemmende rum og dertilhørende information. En sådan information og forventningsafstemning forudsætter dog først og fremmest, at de besøgende læser introteksten, hvilket statistisk set kun gøres af relativt få. Eksempelvis viste Keene og Montis undersøgelse på British Museum, at kun 10% læste tekstpanelerne (introduktionstekster m.m.) i en udstilling (Monti og Keene, 2013: 40). Dog ønskede alle – trods manglende brug – at teksterne var der, idet de udgjorde en konstituerende del af museumsbesøget og gav en sikkerhed ift., at den besøgende vidste, at muligheden var der for at søge information m.m., hvis man ønskede det, på velkendt form.

Udstillingen skal ses som et eksperiment, som i bund og grund fokuserer på design og strategi, for herved at afprøve og teste nogle greb, der kan give indsigt i museumsgæstens oplevelser, perception og kognition ift. sin egen museumsoplevelse. Det er dette, der er fokus – et eksperiment med en datamængde, som kan give et kvalitativt indblik og udstikke nogle retninger, der så efterfølgende kan undersøges ud fra en analyse og evaluering.

Reklamer

Kritik #2 af Udstillingslaboratoriet som eksperiment – note til selv…

Sidebemærkning
kritik, Refleksion & strøtanker, Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder

Kritik #1. De besøgende bliver bedt om på forhånd om at sammenstille de tre oplevelser, og fortalt at det er et forsøg (for at skabe relevans og kontekst og dermed motivation for deltagelse og engagement) – dette påvirker selvfølgelig deres oplevelse, da der opstilles en diskurs, hvori de oplever udstillingerne, og dermed analyserer og bliver bevidstgjort om deres egen oplevelse. Det er et konstrueret eksperiment, hvor de bliver bedt om at reflektere og bruge disse refleksioner over egne oplevelser til at lave en komparativ, formativ evaluering.

Kritik #1 af Udstillingslaboratoriet som eksperiment – note til selv…

Sidebemærkning
definition, forskning, oplevelsesdesign, oplevelsesteori, Refleksion & strøtanker

Oplevelsesdesign handler om at tilrettelægge rammer, udvikle genstande og planlægge situationer eller hændelsesforløb, som skaber kvantitative ændringer i sansningen, der kan foranledige til kvalitative forandringer i anskuelsen.”

Citatet, som udgør en sigende og i mine øjne vellykket definition af oplevelsesdesign ved at rumme både kvantitative (målbare) og kvalitative (subjektive) dimensioner, er fra Jantzen, Vetner og Bouchets Oplevelsesdesign (2011: 165). Yderligere påpeger Jantzen, Vetner og Bouchet, at oplevelsesdesign er en æstetisk praksis, som ikke skal tilrettelægge processer og skabe produkter, der på alle måder matcher forbrugerens ønsker, forestillinger og vaner – og at det er på dette punkt at oplevelsesdesign adskiller sig fra brugerdrevne og markedsdrevne designprocesser. I stedet handler det if. Jantzen, Vetner og Bouchet om at bevæge brugeren – og gerne også på måder, de ikke havde forestillet sig det, således at der skabes udviklende oplevelser, nye erfaringer og justerede forventninger. Dermed mener de, at oplevelsesdesign bliver til designdreven innovation (Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011: 165)

En tilføjelse hertil og tanker omkring det, er dog, at jeg fuldt ud giver Jantzen, Vetner og Bouhcet ret i, at vi ikke bare skal give brugerne – i mit tilfælde de museumsbesøgende – alt det de vil have. For de ved nødvendigvis heller ikke alt, eller hvad de vil have. Men vi er nødt til at møde vores besøgende, hvor de er (jvf. Jantzen et al.’s vægtning af, at oplevelsesdesignet ikke skal matche brugerens ønsker til punkt og prikke – og dermed underforstået dog stadig en stor del af dem), og imødekomme nogle af deres forventninger og ønsker – men netop samtidig overraske dem, så de kan forundres og måske endda også forandres (jvf. Jantzen, Vetner og Bouchets, 2011). Hvis ikke vi ved noget om, hvordan brugerne oplever (læs: og erfarer) vores oplevelsestilbud (læs: udstillingerne), kan vi ikke skabe disse rammer, som oplevelsesdesignet netop drejer sig om. Og vi kan derfor heller ikke bryde med forventninger, og dermed heller ikke skabe nye erfaringsdannelser og justerede forventninger som kan blive til udviklende oplevelser og længerevarende (ubevidste) læringsprocesser.

Før man arbejder med oplevelsesdesign ift. udstillingen som medie og oplevelsestilbud, er det dermed i mine øjne essentielt først og fremmest at:

  1. forstå hvad en oplevelse er (jf. Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011)
  2. have indsigt i hvordan de besøgende oplever museumsudstillingen – også gerne udstillinger på forskellig form, dvs. der er udformet som forskellige oplevelsestilbud (dette prøver jeg via udstillingen Udstillingslaboratoriet)
  3. have indsigt i hvilke forventninger de har til en museumsudstilling (for dermed at kunne udfordre/bryde med dem og rykke de besøgende som individer ved at overraske dem)
  4. forstå hvordan udstillingen fungerer som oplevelsesdesign og -tilbud (ved at analysere den form oplevelsesform, men også ved at udforske netop brugernes perspektiv)

Oplevelsesdesign – en definition, og punkter man bør huske, før man kaster sig ud i arbejdet med det

Sidebemærkning
forskning, oplevelsesteori, Refleksion & strøtanker

Det engelske ord experience dækker både det, vi på dansk betegner ‘erfaring’, og det vi kalder ‘oplevelse’. Idet oplevelser og erfaringer er uadskillelige og vekselvirkende – idet vi vælger oplevelsestilbud på baggrund af vores erfaringer, og samtidig danner nye erfaringer, som kan justere vores fremtidige forventninger (og adfærd) i nuet og efter at vi oplever (jf. Jantzen, Vetner og Bouchet, 2011) – vil jeg dermed også bruge ordet ‘oplevelse’, som en betegnelse der rummer både den klassiske dimension af oplevelsen som udviklende og underholdende, men også som en erfaringsdannende proces. Det vil sige, forstået som det engelske ord ‘experience’.

På den måde vil jeg også arbejde i tråd med Jantzen, Vetner og Bouchets definition af oplevelsen (2011: 153):

“Oplevelser er ændringer i organismens tilstand og adfærd, som kan (men ikke behøver at) bryde med hidtidige forestillinger og opfattelser, hvilket kan (men ikke behøver at) føre til en udvidelse af selvforståelsen, en mere nuanceret indsigt og/eller et større erfaringsgrundlag, som i sidste ende kan (men ikke behøver at) danne nye rutiner.”

– som rummer både den æstetiske/kropslige/fysiologiske dimension og den mentale/kognitive/refleksive og det erfarings- og læringsmæssige perspektiv. Og som samtidig (jf. gårsdagens indlæg) spiller op af, og demonstrerer oplevelsesteoriens i mine øjne sammenhæng og samspil med læringsteorien – netop fordi begge dele handler om erfaring og udvikling.

Oplevelsen – en definition

Sidebemærkning
Bag Facaden, oplevelsesdesign, Refleksion & strøtanker, udstilling, udstillingsdesign, Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder

Hvad hvis man udstillede objekterne som i en butik? Dvs. hvad hvis man opbyggede en butik i den affektive udstilling og dermed kom tingene tilbage ind der, hvor vi normalt møder dem, der hvor vi køber dem, inden de indtræder i vores daglige forbrug? Dermed fjernes objekterne dog også fra netop vores egen hverdag, der er en del af hele pointen ved netop at udstille og formidle hverdagsdesign, som det tænkes gjort her. Men hvad hvis man i så fald opbygger følelsen af et hjem, som det vi kender og har – på stiliseret form, der kan genkendes af alle ved helt elementære elementer? Med lyde og stemninger, en atmosfære som danner en tryg og naturlig ramme for at tage del – det lille bord, hvor barnet leger med sit lego eller stolen som står tilfældigt placeret i hjørnet, klar til at vi sætter os på den, som vi normalt gør? Hvorledes kan dette i så fald kombineres med formidling og give os indblik i objekterne fra nye vinkler – måske netop ved at fortælle nogle af de personlige historier, som kan knyttes an til objekterne, fra folk som rent faktisk har dem?

I stedet for at dekontekstualisere designobjekterne – som vi normalt gør på designmuseerne ved at tage objekter ind og udstille dem som unika i et kunstunivers, frem for som masseproducerede repræsentanter – (re)kontekstualiseres de pludseligt og man vil måske kunne skabe et brud med forventningerne hos den besøgende (uden dog at skabe kulturhistoriske iscenesættelser som de ses på Frilandsmuseet o.l.).  Dvs. at selve udstillingsdesignet begynder at påkalde sig særskilt opmærksomhed, at indretningen og iscenesættelsen bliver noget andet og mere end en kulisse. Det bliver en selvstændig faktor, som kræver at den besøgende forholder sig aktivt til den. At det bliver en bidragende og medspillende del af helheden og som samtidig åbner op for nye måder at agere og handle i rummet på end blot at se (fx. at røre, hvile sig, lege etc), som også kan rumme narrative elementer. På den måde åbnes der også op for en mere kropslig læring og erfaring, ved at opbygge en mere hybrid udstilling, som forhåbentligt kan få den besøgende til at gå på opdagelse og stille spørgsmål? (se evt. Jantzen, Vetner og Bouchet (2011): Oplevelsesdesign, s. 74-79).

Strøtanker om iscenesættelse – med hovedet i Jantzen, Vetner og Bouchet (2011): Oplevelsesdesign

Sidebemærkning