I går tog jeg et smut til London på en kortere dag. Målet var The Florence Nightingale Museum, The National Portrait Gallery og The British Museum. Hvor British Museum er som det plejer, dog med deres hands-on-poster som jeg ikke har set før, og som betjenes i tidsrummet 11-16, og det samme galdt The National Portrait Gallery var det besøget på The Florence Nightingale Museum som var dagens scoop og en helt ny oplevelse. Interessant både fra et formidlings- og designperspektiv. Og man kan i hvert fald tale om både teatralsk og dramatiseret udstillingsdesign og -formidling her – det var en ganske stemningsfuld og interessant oplevelse, som klart kan anbefales til andre. Stort er museet ikke, men man får hurtigt meget tid til at gå der. Blot så I er advaret.

Designmuseum Danmark

The Florence Nightingale Museum

Galleri

Det buldrer og brager om ørerne på én. Der er helt mørkt, men med et lyser skærme fra gulv til loftet i 6 meters højde op med farverige billeder og en stemme går i gang. Vi befinder os midt under 2. verdenskrig. Overalt omkring os står børn med brune papskilte på – på vej ud af London, ud på landet i den friske luft, væk fra bombardementerne og den store usikkerhed og frygt. Deres stemmer flyder sammen i et potpourri af minder, hver fortalt med sin særligt engelske accent, fra hvert sit hjørne af historien…

The Big Picture Show er gået i gang. Den store audiovisuelle og digitale billedmaskine ruller og lyser rummet og de gigantiske skærme på Imperial War Museum North i Manchester op i glimt af fortællinger, brudstykker af krigens historie, dens ofre og helte. Ca. 15 minutter hver time med forskellige specialfremstillede film på programmet. Og jeg er helt vild med det. Især når bomberne falder, sirenen hyler, og det ryster i bænken under mig og væggen bag mig, så hele min krop nærmest går i alarmberedskab. For meget underholdning og showmandskab? Nej, om end det helt klart har en imponerende wow-effekt. Derimod er det levende historiefortælling, som giver mig en dybt rørende indsigt i museets arkiv af personlige historier og en følelse af at have fået én på opleveren, samtidig med at jeg er blevet emotionelt stimuleret: kort sagt rørt. Så kan man tale om effektiv og medrivende formidling!

Jeg havde hørt meget om IMW North/museet, som i sig selv er relativt lille, men det var hele turen fra Leicester værd – alle 6 timer t/r. Det kan klart anbefales – især til folk som arbejder med digital formidling. Selvom man ikke tør tænke over de summer, som har været involveret – altså udover selve bygningen af museet, specialdesignet til netop digital formidling og tegnet af Daniel Libeskind. For det er selvfølgelig denne del af museet, der er det fornyende og stærkeste element, trods deres display af autentiske objekter er både velfortalt og gør brug af en ekstrem bevidst brug af tekstmaterialet (om end der er en del og kronologisk opsætningen i sig selv ikke er banebrydende). Men The Big Picture Show eksisterer jo netop kun i kraft af museets samling af fotografier og personlige historier – det fortæller os det bare på en helt anden måde.

museum, museumsoplevelse, udstilling

Imperial War Museum North & The Big Picture Show

Galleri

Igår åbnede vi Udstillingslaboratoriet – Hverdagsdesign på 3 måder. Det var en utroligt god aften, og alle var meget positive. I alt blev 50 spørgeskemaer (!) besvaret og der blev opsat en del post-its og foruden kommet med en masse gode, konstruktive kommentarer og observationer fra dem som havde lagt vejen forbi. Det var en virkelig god start – og allerede idag har det været fantastisk at gå rundt og snuse mellem de besøgende og se hvordan folk reagerer på udstillingen.

Og bedst af alt: jeg har allerede lært noget, og det blev imorges implementeret i udstillingen inden vi åbnede for dagens gæster. Det drejer sig om visuel hukommelse og rumlig orientering hos de besøgende – og clashet mellem hvad man som kurator og udstillingsarkitekt tror giver mening, og hvad der så rent faktisk gør det i praksis.

I udstillingens feedbackrum Tænketanken  giver vi jo mulighed for at folk kan give feedback. To af formerne er hhv:

  • post-it væg hvor man kan skrive ét (eller flere) ord ud fra hver udstillingstitel
  • ‘stemmeurne’ hvor man stemmer på den udstilling, man bedst kunne lide, ved at lægge en bold i en akrylkasse, så det hurtigt bliver synligt for alle hvilken vej vinden blæser.

Disse var opsat/stod i en række på tre (se billeder) placeret efter udstillingernes rækkefølge i læseretning. Dvs. med den første udstillingen længst til højre og den sidste længste til venstre. Ligeledes var der sat titel på i den font, som kendetegnede den enkelte udstillings visuelle identitet.

Arkitekten Benjamin Isak Schlifer Monrad og jeg havde diskuteret følgende:

  • var denne placering logisk (nok) med læseretning og visuel identitet som indikator? Dvs. kan folk huske det når de kom ind i Tænktetanken, havde de lagt nok mærke til forskelligheden og ordlyden/titlerne? Var den visuelle hukommelse mon tiltstrækkeligt?
  • skulle stemmeurnerne også placeres i den rumlige orden de optrådte i i rummet inden Tænketanken? Dvs. med den bageste udstilling længst til venstre og den første længst til højre, så man mimede den rumlige orientering fra selve udstillingsrummet?
  • skulle hver udstilling have et nummer fra 1-3 inde i selve Tænketanken, som kunne hjælpe folk til at huske i hvilken rækkefølge (forudsat de har set dem en efter en efter at have entreret museet) de havde set udstillingerne – og dermed sikre at de huskede de rigtige udstillinger ift. hinanden når de kommenterede?

Vi besluttede os for først at køre med den visuelle og sproglige hukommelse – altså at udstillingstitlerne og den grafiske identitet/visuelle udtryk var nok til at folk kunne skelne.

Men vi skulle blive klogere (heldigvis). For allerede på åbningsaftenen kunne vi høre og se at folk var i tvivl – hvad var det nu den første udstilling hed? Var det den som var blå eller brunlig? Var det den stemmeurne, som stod længste til venstre ligesom i udstillingen eller den længst til højre? osv.

Min umiddelbare konklusion herpå var hurtig: visuel og sproglig hukommelse til at huske og genkalde umiddelbart efter er ikke nok. Der skal fuld udblæsning på pædagogikken og klarheden, især i et sådant projekt som dette, hvor jeg skal bruge data, og derfor skal være sikker på, at folk har fået sat deres sedler, kommentarer, bolde o.l. ved det sted, de rent faktisk mente og ville.

Idag tog jeg derfor straks handling inde i Tænketanken inden udstillingen åbnede for vores alment besøgende publikum:

  • jeg gav udstillingstitlerne numre fra 1-3 som dermed underbyggede den rækkefølge de optræder i i udstillingsrummet
  • jeg sikrede at den rumlige orientering blev underbygget ved at rykke rundt på stemmerurnerne, så de afspejlede rummet man har ryggen mod og kommer fra (selve udstillingsrummet), når man lægger sig stemme med bolden

På den møde imødekommes både rumlig orientering, visuel og sproglig hukommelse foruden udstillingens interne opbygning og rækkefølge af udstillingerne. Hvormed korrekt og tiltænkt placering af feedbackdata gerne skulle sikres i større grad ved at undgå evt. tvivl og usikkerhed hos den besøgende.

Et par andre gode pointer fra aftenen (frit citeret):

  • ung kvinde, 27 år:

“det at gå fra ét rum hvor man må røre (og lige skal overvinde rent faktisk at gøre det, når man er på museum), og til et rum hvor ting står fremme, men man ikke må rører var svært. Man havde utroligt meget lyst til at røre, nu man lige havde gjort det. Når man så gik tilbage i det andet rum igen, fik man til gengæld en større opleevlse: for nu gik man for alvor i lag med tingene og interagerede med det i endnu større grad, for nu var man helt sikker på at man måtte – og at man skulle tage chancen mens den var der. “

 

  • kvinde i midt-40’erne:

“det at der er hængt noget op foran rummene fungerer utroligt godt. For det første fordi det får én til at stoppe op og rent faktisk læse teksterne, som er derude på forhænget. For det andet fordi det gør én bevidst om at nu går man ind i et nyt og andet rum – og det er noget man skal forholde sig til.”

Dejligt allerede at få den form for feedback og blive det klogere allerede på åbningsaftenen!

 

brugerinddragelse, brugerundersøgelser, forskning, Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder

Udstillingslaboratoriet – 1. læringspointe: visuel hukommelse og rumlig orientering

Galleri

Udstillingsudvalget, som skal med på udstillingen Udstillingslaboratoriet – Hverdagsdesign på 3 måder, er så småt ved at tage form. Udvælgelseskriteriet er at præsentere en spændvidde af dagligdagsobjekter som spænder fra klassikere som Herbert Krenchels Krenitskål – som giver os nydelse i hverdagen gennem sin skønhed og skulpturelle formgivning – og Jørgen Nørgaards ikoniske hverdags-t-shit til mindre velkendte, men livsnødvendige og ofte mere (bogstaveligt talt) hengemte objekter såsom Coloplasts stomiposer. Fokus er på det industrielle design til både store og små, fra køkken til krop – og at alle objekter skal være i produktion idag, enten som relativt nye designprodukter eller klassikere som har holdt ved og stadig indgår som en integreret og naturlig del af vores hverdag. På den måde tager udstillingen også teten op fra tidligere udstillinger på museet såsom – Jasper Morrisons Danish Design – I Like it! (2011) og især Lars Dybdahls Industrielle ikoner (2004) ved på miniformat at hylde designproduktet som noget jordnært, brugbart og menneskeligt, frem for som noget ophøjet, elitært og rent æstetisk.

Indtil videre tæller listen i alt  17 objekter: PH50 (2008), Margretheskålen (1954), AJ Bestik (1957), Blå Mega Riflet (2000), Opvaskebalje designet af Ole Jensen (2002), Legoklodsen (1958), Søpapegøjen designet af Kay Bojesen (1954),Myren – 3100 (1952), Nørgaard paa Strøget no. 101 (t-shirt, 1967), FlexTouch – insulinpen, Stomipose & kobling, VIPP13 skraldespanden (1939), ReSound Verso 62 RIE (Receiver-In-The-Ear)-høreapparat (2010), Carlsberg Pilsner – etikette/label (1904) & DS 53 flaske/bottle (1949/1962), Toddler bestik (2009), Krenitskålen (1953/2012) og Hallingdal tekstil (1965).

Bag Facaden, Designmuseum Danmark, udstilling, Udstillingslaboratoriet - Hverdagsdesign på 3 måder

Bag Facaden: genstandsudvælgelse part I

Galleri
inspiration, mode, seminar, tekstil, udstilling, udstillingsdesign

Fashioning the Early Modern

Galleri